Skoleelever viser vejen til grønnere byer og stærkere fællesskaber
23.10.2026 15:10:01 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sætte din og min by i bevægelse? Det kommer 436 elever fra 6. og 7. klasse med deres bud på, når de deltager i lokalfinalerne i opfinderkonkurrencen Projekt Edison den 28. og 29. oktober.

Elever fra seks skoler i Næstved Kommune har i løbet af de seneste uger haft innovation på skoleskemaet og fundet løsninger på virkelige udfordringer.
Skolerne er med i opfinderkonkurrencen Projekt Edison, som Fonden for Entreprenørskab står bag. Konkurrencens tema er ”Din og min by i bevægelse”, og eleverne har derfor udviklet idéer til, hvordan deres by kan få stærkere fællesskaber eller blive grønnere, sjovere eller tryggere at bo i.
Forløbet kulminerer onsdag den 28. og torsdag den 29. oktober ved lokalfinalerne, som afholdes på ZBC i Næstved. Her skal eleverne præsentere deres idéer for dommere fra erhvervslivet og uddannelsessektoren.
- Projekt Edison er en fed mulighed for anderledes og virkelighedsnær undervisning. Eleverne oplever, at deres idéer kan gøre en forskel for andre mennesker, samtidig med at de træner kreativitet, samarbejde og problemløsning. I Næstved Kommune har vi en stolt tradition for at have fokus på innovation og iværksætteri på skolerne, og det er Projekt Edison en stor del af, siger Kasper Schneider, formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget.
En aktivitetspark for alle
Nogle af deltagerne til lokalfinalen er Team C.I.D.V.S. fra 6.B på Fladsåskolen afdeling Mogenstrup. De kommer med en idé om en aktivitetspark, som skal ligge på skolens område.
- Vi vil gerne have lavet en park med plads til legeplads, trampoliner, pumptrack bane og sandkasse. Det skal være et sted, hvor børn og unge har lyst til at være uanset alder, siger Dicte Stub Holmgren.
Gruppen er i gang med at finde ud af, hvilke fonde man kan søge for at gøre idéen til virkelighed, og så skal deres prototype også lige gøres færdig inden lokalfinalerne.
- Jeg synes, vores idé er rigtig god. Hvis man ikke har nogen at være sammen med, så kan man bare komme hen i parken og finde nogen dér, siger Cornelius Phil Duebech.
Nu håber Team C.I.D.V.S. bare, at det går godt til lokalfinalen.
- Det bliver spændende, men jeg er også lidt nervøs. Tænk hvis jeg glemmer noget af det, jeg skal sige i præsentationen for dommerne, siger Dicte Stub Holmgren.
De 15 bedste idéer ved lokalfinalerne går videre til Landsfinale Øst, som bliver holdt i Arena Næstved den 12. november. Som værtsby vil Næstved danne rammen om en inspirerende finaledag, hvor elever fra hele Østdanmark mødes om kreativitet, samarbejde og innovation.
Tid og sted:
Lokalfinalerne finder sted hos ZBC, Handelsskolevej 3 i Næstved onsdag den 28. og torsdag den 29. oktober 9.30-13.30.
Elevernes præsentationer foregår fra 9.45 til 12.15.
Deltagende skoler:
- Susåskolen afdeling Holsted, Glumsø og Herlufmagle
- Sct. Jørgens Skole
- Ellebækskolen afdeling Kalbyris
- Kobberbakkeskolen afdeling Rønnebæk
- Holmegaardskolen afdeling Fensmark og Toksværd
- Fladsåskolen afdeling Mogenstrup og Korskilde
Kontakter
Kasper SchneiderFormand, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget
Tlf:26 27 27 85kansch@naestved.dkAnne Bach NielsenPædagogisk konsulent i Center for Dagtilbud og Skole, Næstved Kommune
Tlf:61 77 33 43abani@naestved.dkBilleder





Næstved Kommune
Næstved Kommune er Danmarks 15. største kommune med mere end 85.000 indbyggere. Kommunen dækker 681 km², hvilket gør den til Sjællands største - arealmæssigt.
Næstved er hovedbyen og et centralt handels-, uddannelses- og kulturcentrum for Sydsjælland. Kommunen rummer både større byområder, landsbyer og omfattende naturområder med kyst, skove og Susåen, som er Danmarks femte største å.
Næstved Kommune har gode transportforbindelser til resten af Sjælland. Der er fire togstop: Glumsø, Næstved Nord, Holme Olstrup og Næstved Station. Fra Næstved Station tager det 42 minutter med tog til København H. og 30 minutter til Nykøbing F.
Kommunen har vækst i tilflyttere og er et regionalt knudepunkt for erhverv og turisme.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Kom til prisfest på Rønnebæksholm: Her er årets kultur- og talentprismodtagere21.10.2026 09:09:04 CEST | Pressemeddelelse
Årets modtagere af Næstved Kommunes kultur- og talentpriser er fundet. Den 30. oktober inviteres alle til prisfest på Rønnebæksholm, hvor de fire prismodtagere hyldes med prisoverrækkelser, bobler og scenekunst. Det er gratis at deltage.
Ny centerchef skal løfte sundheds- og ældreområdet i Næstved6.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mille Schjoldan bliver ny chef for Center for Sundhed & Ældre i Næstved Kommune. Den fortsatte udvikling af en Sundhedsby i Næstved, styrket brug af velfærdsteknologi, flere plejehjemspladser og implementering af nationale reformer bliver de vigtigste opgaver.
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S og plejehjemmet Munkebo modtager Social Pris Næstved 20262.10.2026 09:53:16 CEST | Pressemeddelelse
For niende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker i job. Der var i år 43 indstillinger til prisen.
Børnebiblioteket fylder 1 år: Flere børnebøger kommer med hjem30.9.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Biblioteks nye børnebibliotek kan fejre sin første fødselsdag med flotte resultater. Flere børnebøger bliver lånt ud, flere familier bruger biblioteket, og flere borgere fra hele Næstved Kommune finder vej til børnebiblioteket.
Frivillige i headspace Næstved modtager Trelleborg Fondens Frivilligpris28.9.2026 09:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Den allerførste modtager af Trelleborg Fondens Frivilligpris er fundet. Ved Frivillig Fredag blev de frivillige i headspace Næstved hædret med 25.000 kroner som anerkendelse af deres indsats for unge i Næstved Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum