”Vold har store menneskelige omkostninger for dem, der bliver ramt, og når vi gør den samlede regning op, koster voldshændelser samfundet milliarder til skadestuer, retsvæsenet og krisecentre. Derfor er det vigtigt at forebygge vold så tidligt som muligt – både for ofrene og for vores samfund”, siger Jonas Mannov, analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd.

Rapporten ’Samfundsøkonomiske omkostninger ved vold’, som Rambøll har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd, opgør de samlede omkostninger ved vold for det danske samfund – herunder udgifter til sygehuse, psykiatri, politi, domstole, krisecentre, tabte indtægter på arbejdsmarkedet og personlige omkostninger for de ramte: I alt 2,3 milliarder kroner.

Faktisk er den samlede regning ifølge analysen formentlig reelt højere, fordi en række langsigtede omkostninger til fx pleje, hjælpemidler og genoptræning ikke er inkluderet i regnestykket. 

”I 2017 blev mere end 60.000 personer udsat for vold, og 10.000 mødte op med voldsskader på landets skadestuer. Med denne rapport sætter vi tal på de store samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med vold, og der er mange penge at spare, hvis vi som samfund lykkes bedre med at forebygge volden – om den finder sted i nattelivet, i parforholdet eller på arbejdspladsen”, påpeger Jonas Mannov fra Det Kriminalpræventive Råd.

Psykisk partnervold rammer især unge kvinder, og forskning viser, at det kan føre til angst, PTSD og depression og være en forløber til fysisk og seksuel vold. Forebygger man psykisk vold, vil man derfor også med al sandsynlighed kunne nedbringe den fysisk vold i parforhold. Det Kriminalpræventive Råd har lige nu sat en oplysningskampagne i gang, som har til formål at forebygge psykisk vold i parforhold, fortæller Flemming Wridt Jensen, der er videnskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd.

”Psykisk vold har store menneskelige og økonomiske konsekvenser, både for de udsatte og for samfundet, fordi psykisk vold ofte udvikler sig til fysisk og seksuel vold. Derfor er det en form for vold, som samfundet skal forebygge, så færre kommer til at opleve det. I første omgang er der behov for at oplyse om, hvad psykisk vold er, og hvad man skal være opmærksom på,” siger Flemming Wridt Jensen og henviser til kampagnens hjemmeside www.rækud.dk

Et andet indsatsområde er fysisk vold blandt unge mænd – ikke mindst i weekendens natteliv.

”Det er vigtigt at tænke de forskellige lokale aktører ind i arbejdet med at skabe et trygt og sikkert natteliv. Alkohol spiller en rolle for trygheden i nattelivet, hvor bl.a. ansvarlig udskænkning af alkohol, kompetencer inden for håndtering af konflikter blandt barpersonale og dørmænd og et synligt politi i nattelivet samlet kan have en effekt på vold i nattelivet. Et trygt og sikkert natteliv skabes bedst ved, at alle bidrager,” siger Flemming Wridt Jensen, videnskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd. 

En tredje form for vold, som samfundet med fordel kan investere i at forebygge, er vold på arbejdspladserne:

”Arbejdsskaderelateret vold udgør omkring hver tiende voldsskade og rammer især medarbejdere i omsorgssektoren. Det bekræfter behovet for, at arbejdspladserne løbende arbejder med, hvordan konflikter med udsatte borgere bedst håndteres,” siger videnskonsulent Flemming Wridt Jensen.

Fakta fra rapporten: Hvor er omkostningerne for samfundet størst?

1. Personlige omkostninger: 1,5 mia. kr.
2. Retsvæsenet: 419 mio. kr.
3. Krisecentre: 231 mio. kr.
4. Sundhedsvæsen: 127 mio. kr.
5. Arbejdsmarked: 72 mio. kr.
6. Statens udgifter til handlingsplaner: 25 mio. kr.

Samfundsomkostningerne er gjort op for år 2015, hvor det har været muligt at få tal fra de mange berørte sektorer i samfundet. Den samlede omkostning gøres op til 2,3 mia. kr., men ifølge analysen er en række omkostninger som pleje, hjælpemidler og genoptræning i kommunalt regi ikke inkluderet i regnestykket. Ligeledes er samfundsomkostningerne ved vold beregnet ud fra antallet af voldsofre registreret på landets skadestuer. Derfor vil ofre for alvorlig vold, som f.eks. ikke bliver registreret på skadestuerne, men sendt direkte til behandling på sygehusene, ofre som valgte at henvende sig med voldsskader hos egen læge og ofre som aldrig søger hjælp og som det offentlige derfor aldrig nogensinde får kendskab til, heller ikke være medregnet i analysen. Derfor er de reelle samfundsomkostninger ved vold formentlig højere end 2,3 mia. kr.