Ny analyse viser vejen for dansk iværksætteri

Del

Det danske iværksættermiljø står på et godt fundament, og en ny analyse fra Erhvervsministeriet viser, hvordan dansk iværksætteri kan styrkes endnu mere i fremtiden.

Danske virksomheder spiller en afgørende rolle for, at Danmarks økonomi står stærkt. Men hvis vores erhvervsliv skal udvikle sig, er det vigtigt, at der er de rigtige rammer for iværksættermiljøet.

En ny analyse fra Erhvervsministeriet viser, at det danske iværksættermiljø står stærkt. Der er gode muligheder for at gøre idé til virkelighed og starte egen virksomhed, og dansk iværksætteri vækker stor interesse fra udenlandske investeringsfonde, viser analysen.

Analysen indeholder konkret syv fokusområder, der er væsentlige for de danske iværksætteres muligheder for at etablere sig og vokse sig store.

”Danmark skal være helt i front som iværksætternation, og derfor er det vigtigt at sikre de bedste rammer for fremtidens store vækstsucceser. Analysen viser, at fundamentet er i orden, men at vi skal gøre mere for, at Danmark har et af de bedste miljøer i verden for iværksætteri. Vi skal se flere iværksættere udvikle sig til vækstsucceser, og sørge for, at de danske iværksættere har adgang til kapital. Vi skal også se flere kvinder vælge iværksættervejen, og vi skal blive bedre til at udnytte potentialet og den specialiserede viden, der er ude på universiteterne,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Analysen beskriver et stort potentiale for iværksættere, når det kommer til vækst, hvor endnu flere danske iværksættere skal udvikle sig til store vækstsucceser.

Danmark er allerede etableret på adskillige styrkepositioner, blandt andet inden for life science og grøn innovation. Derfor beskriver analysen bl.a. mulighederne for at fastholde og videreudvikle danske styrkepositioner, så mængden af innovative virksomheder kan blive højere i fremtiden.

Desuden peger analysen på, at iværksætterteams udelukkende bestående af kvinder rejste i 2021 under 2 pct. af den kapital, der investeres i nye virksomheder i de danske iværksættermiljøer.

Du kan orientere dig om tal og tendenser for dansk iværksætteri her 

Læs hele Erhvervsministeriet analyse her 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye