Ny analyse: Unge er topengagerede i demokratiet, men mangler demokratisk selvtillid
9.11.2020 09:37:07 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
Nogle har måske den opfattelse, at ungdommen blot sidder derhjemme og swiper på tinder eller danser løs ved soundboxen og sjældent forholder sig til det samfund, der omgiver dem. Men det er langt fra virkeligheden.
Ifølge en dugfrisk udgave af Demokratianalysen 2020, som DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udgiver årligt i samarbejde med Epinion, er unge aktive deltagere i samfundet – og den deltagelse er mangeartet, også i 2020. Eksempelvis er det hele 64% af de unge mellem 16 og 25 år, som har diskuteret politik med venner og familie, 41% har skrevet under på en underskriftindsamling og 32% har købt eller fravalgt at købe bestemte varer af politiske årsager.
Klimaet er fortsat højt på dagsordenen
”For mig er det tydeligt, at unge er yderst samfundsbevidste – og er stærke demokrater, som er med til at skabe vigtige politiske forandringer. Jeg tror eksempelvis ikke, at klimakrisen havde fået så stor bevågenhed, hvis ikke ungdommen havde råbt vagt i gevær” udtaler Chris Preuss, formand for DUF.
Og netop klimakrisen står fortsat højest på de unges dagsorden. Knap halvdelen af de unge angiver klima og grøn energi, som en af de vigtigste politiske emner. På en solid andenplads kommer sundhed og sygehuse, som knap en tredjedel af de unge angiver som et af de vigtigste politiske emner.
Unge mangler tid, viden og demokratisk selvtillid
Hele 76% af de unge svarer, at de har en holdning til i hvilken retning Danmark og Verden skal udvikle sig.
Men desværre oplever en del unge også en række barrierer for at engagere sig yderligere i demokratiet. Knap halvdelen af de unge siger, at de ikke føler, at de har tid eller overskud. Over en tredjedel mener ikke, at de ved nok til at kunne være med. Endelig er det over en femtedel som ikke føler, at deres engagement vil gøre en reel forskel.
”En høj politisk selvtillid og tro på egne muligheder for at påvirke samfundet, er et grundlag for at engagere sig i demokratiet. Derfor er det dybt bekymrende, at så stor en del af ungdommen ikke tror på, at de kan gøre en forskel – for det kan de! I DUF arbejder vi derfor aktivt med at klæde unge på til at blive gode demokrater i vores projekter som Skolevalget og Demokratiets Dag” siger Chris Preuss.
Om Demokratianalysen
Siden 2011 har DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd gennemført en årlig Demokratianalyse, hvor de via en spørgeskemaundersøgelse gør status over danskernes – og særligt ungdommens - holdninger og deltagelse i demokratiet.
Kontakter
Chris PreussFormand
Tlf:22889996preuss@duf.dkFreja FokdalPolitisk Konsulent
Tlf:41416335frf@duf.dkInformation om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er en paraplyorganisation for 78 demokratiske, samfundsengagerende og landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, rollespillere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF udpeger to nye EU-ungdomsrepræsentanter26.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF har udpeger to nye repræsentanter til EU's ungdomsdialog. Valget er faldet på Emma Skyggebjerg Kjær fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Alexandra Dagmar Lund Rasmussen fra Konservativ Ungdom.
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
