Ny analyse: Uligheden i sundhed på landet er stor
7.1.2020 06:00:00 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Sundhedstilstanden i Region Midtjyllands landdistrikter er en smule dårligere end hos regionens byboere. På landet bliver der gennemsnitligt røget flere cigaretter, spist mere usundt, og der er flere overvægtige end i byerne. Den største forskel i sundhedstilstand findes dog ikke mellem land og by, men land og land imellem. Og forskellen har en social slagside.
Sagt med andre ord; der er store forskelle på sundhedstilstanden i regionens socialt stærke og socialt svage landdistrikter.
Sådan lyder konklusionen i ny analyse lavet af forskere fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd.
- Der er en skævhed på landet. Vores undersøgelse viser, at der er social og geografisk ulighed i sundhed internt i landdistrikterne, fortæller forsker Jes Bak Sørensen.
Resultaterne er ”dybt bekymrende”, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Det illustrerer dobbeltproblematikken i den lige adgang til sundhed. Staten har ad flere omgange trukket sig ud af mange land- og yderområder, og resultatet er, at flere områder kæmper med lægemangel og den nære adgang til en praktiserende læge. Det paradoksale er, som analysen fra DEFACTUM viser, at det ofte er de områder, som kæmper mest med sundheden, der har længst til lægen, siger Steffen Damsgaard og understreger:
- Grundlæggende er det et spørgsmål om ulighed i sundhedsvæsenet. Det går ud over samfundets svageste, hvis læger, apoteker og muligheden for hurtig hjælp forsvinder. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Derfor er der brug for politisk handling nu. Det er altafgørende at sikre en markant styrkelse af sundhedsvæsenets tilstedeværelse på landets yderste kanter.
Mere forebyggende arbejde
Det er dog ikke alene et spørgsmål om at sikre en bedre lægedækning i hele landet, pointerer Steffen Damsgaard. Skal sundhedstilstanden i de socialt svageste landdistrikter forbedres, kræver det en styrket forbyggende og social indsats.
- Analysen tegner et klart billede af en skævvredet sundhedstilstand med en social slagside. F.eks. er 9 pct. dagligrygere i de socialt stærkeste landdistrikter, mens det tilsvarende tal i de socialt svageste landdistrikter ligger på hele 29 pct. Det er en forskel, som skriger på flere forebyggende indsatser, der tager højde for og arbejder med de bagvedliggende sociale årsager til den enorme forskel, udtaler Steffen Damsgaard.
Mindre stress, depression og ensomhed på landet
Fortællingen er ikke ensidigt negativt. I regionens landdistrikter er den mentale sundhed nemlig bedre end i byerne, fremgår det af analysen. På landet lider færre af depression og et højt stressniveau end i byerne, ligesom landdistrikternes befolkning er mindre ensomme end byboerne.
- Den mentale sundhed er lidt bedre i landdistrikterne end i byerne. Samtidig er der mindre forskelle mellem de socialt stærke og svage landdistrikter i mental sundhed end der er i fysisk sundhed, fortæller DEFACTUMs forsker Jes Bak Sørensen.
Hos Landdistrikternes Fællesråd glæder formand Steffen Damsgaard sig over den fine mentale sundhed hos befolkningen i regionens landdistrikter.
- På mange måder understreger analysens pointe det, vi selv oplever ude i landsbyerne. Folk lever et mindre forjaget liv, ligesom det sociale sikkerhedsnet er stærkt i en landsby. Man engagerer sig i hinanden på godt og ondt, og det er glædeligt at se, at det afspejler sig i den mentale tilstand og trivsel, udtaler Steffen Damsgaard.
Hele Sundhedsoversigten kan læses på DEFACTUMs hjemmeside og i Landdistrikternes Fællesråds Vidensbank.
Fakta:
"Sundhedsoversigt for landdistrikter, mindre byer og større byer" er udarbejdet af Jes Bak Sørensen og Björk Guðlaugsdóttir, DEFACTUM, Region Midtjylland. Sundhedsoversigten er finansieret af Landdistrikternes Fællesråd.
Region Midtjyllands sundhedsprofil kan læses her.
Nøgleord
Kontakter
Jes Bak Sørensen, forsker hos DEFACTUM, Region Midtjylland, tlf. 2167 3309, mail: jesbso@rm.dk
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum