Ny analyse: Stort potentiale i at flere studenter får øjnene op for at uddanne sig til sygeplejerske eller pædagog
På tværs af landets almene gymnasier er der stor forskel på, hvor mange studenter der vælger at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver. På nogle gymnasier er det ned til 3 pct. af studenterne, mens det på andre er op til 25 pct. Det viser en ny analyse fra Danske Professionshøjskoler.
Hvert år starter næsten 30.000 unge, svarende til knap halvdelen af en ungdomsårgang, på det almene gymnasium (stx), hvilket gør det til landets klart største ungdomsuddannelse. Men når gymnasietiden er vel overstået, og de unge skal tage stilling til deres fremtidige uddannelses- og karriereveje, er det en tilværelse som universitetsstuderende, der i disse år appellerer mest til de unge.
Søgningen mod universitetet er særligt stærk på nogle gymnasier, hvor ned til 3 pct. af de unge studenter søger mod uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver.
På landsplan er det 14 pct. af studenterne fra det almene gymnasium, der vælger én af de fire professionsuddannelser, mens 49 pct. vælger en universitetsuddannelse.
Vi skal udfordre universitetet som ”det naturlige” uddannelsesvalg
Hvis vi vil løse problemet med mangel på uddannede sygeplejersker og pædagoger, lærere og socialrådgivere, er vi som samfund nødt til at udfordre, at universitetet mange steder i landet er den mest naturlige uddannelsesvej, mener Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler. Hun peger på, at det almene gymnasium er en kæmpe succes, som udklækker mange unge mennesker med stærke studiekompetencer.
- Jeg tror, der er et stort potentiale i, at flere unge fra landets største ungdomsuddannelse ikke kun kigger mod universiteterne. Men også får øjnene op for, at uddannelserne til fx sygeplejerske og pædagog er fagligt ambitiøse og åbner op for en række forskellige og spændende jobmuligheder," siger Camilla Wang.
At der er brug for at flere uddanner sig til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver understreges af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). De viser, at hospitaler og børnehaver allerede i dag har svært ved at ansætte uddannede medarbejdere. Fx mislykkedes op mod halvdelen af forsøgene på at besætte en ledig sygeplejerskestilling i perioden mellem december 2021 og maj 2022. Og ifølge en prognose fra DAMVAD Analytics vil Danmark mangle mere end 35.000 sygeplejerske, pædagoger, lærere og socialrådgivere om bare få år.
18 konkrete forslag, som skal styrke rekrutteringen til uddannelserne på velfærdsområdet
For nyligt lancerede Danske Professionshøjskoler et udspil med 18 forslag, der, set fra et uddannelsesperspektiv, skal styrke rekrutteringen til uddannelserne til sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiver. I udspillet foreslås det bl.a. at indføre forsøg med nye fag i gymnasiet, som fx ’Pædagogik', der skal sikre større bredde i de fagligheder, som gymnasieeleverne møder i løbet af deres gymnasietid. Et andet forslag er at indføre obligatorisk studiepraktik i gymnasiet.
En vigtig præmis for udspillet er, at der ikke kun er tale om et uddannelsesproblem, men et komplekst samfundsproblem. Således har en række øvrige forhold, fx uddannelsers prestige samt løn og arbejdsvilkår i fagene efter endt uddannelse, også betydning for unges uddannelsesvalg.
For yderligere oplysninger:
Ole Larsen, kommunikationschef i Danske Professionshøjskoler: M: 9154 1668; E: oll@dkprof.dk
Camilla Wang, forkvinde i Danske Professionshøjskoler: 7248 1044.
Nøgleord
Kontakter
Ole LarsenKommunikationschef
Tlf:91 54 16 68oll@dkprof.dkVedhæftede filer
Information om Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København V
+45 92 92 35 75https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/
Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de seks danske professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Milliondonation skal styrke trivslen blandt børn og unge i dagtilbud og skoler 10.1.2023 13:30:32 CET | Pressemeddelelse
En donation på 100 millioner kroner fra LEGO Fonden muliggør, at det nationale program Playful Learning (P+L) kan fortsætte arbejdet med at udforske, udvikle og integrere legende tilgange i skoler og dagtilbud. Bevillingen gør det muligt at igangsætte konkrete indsatser i flere af landets kommuner og dermed bidrage til, at flere børn får lyst til at være og lære.
Gode takter i nyt regeringsgrundlag, mener Danske Professionshøjskoler14.12.2022 14:40:32 CET | Pressemeddelelse
I Danske Professionshøjskoler tager forkvinde Camilla Wang godt imod det nye regeringsgrundlag. Det gælder ikke mindst forslagene om mere fleksible uddannelsesveje og afbureaukratisering. Men hun savner også tydeligere ambitioner for at løfte og udvikle kvaliteten på professionsuddannelserne på velfærdsområdet.
Nyt udspil skal bidrage til, at flere uddanner sig til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver10.10.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering får som bunden opgave at løse den alvorlige rekrutteringskrise på velfærdsområdet. Det mener Danske Professionshøjskoler, som i dag lancerer 18 forslag, der skal få flere til at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver.
Forkvinde begejstret over politisk aftale om ny læreruddannelse13.9.2022 15:48:25 CEST | Pressemeddelelse
De studerende på landets læreruddannelser kan nu se frem til at få en bedre uddannelse med flere undervisningstimer, mere og bedre praktik samt prøver, der både er mere krævende og mere relevante for lærergerningen.
Foruroligende fald i optaget på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen27.7.2022 18:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser et foruroligende fald i optaget til sygeplejerskeuddannelsen på hele 19 pct., mens pædagoguddannelsen oplever et fald på 13 pct. i forhold til sidste år. Det er afgørende, at vi får vendt udviklingen, hvis vi vil bevare det velfærdsniveau, vi kender i dag, siger Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum