Ny analyse peger på udfordringer i psykologordningen
30.3.2023 09:41:54 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse

Ventetiden til psykologbehandling med offentligt tilskud er steget de senere år. Danske Regioner satte sig derfor i 2022 i spidsen for en analyse af psykologområdet, som Implement Consulting Group og VIVE i fællesskab har foretaget.
Analysen viser, at ventetiden til psykologbehandling er steget fra i gennemsnit 8-10 uger i 2017 til i gennemsnit 15-17 uger i 2021. Ventetiden på psykologhjælp er steget, selvom der er ubrugte midler inden for ordningens økonomiske ramme.
Analysen viser også, at der gennem de senere år gives flere konsultationer, men til færre patienter. Antallet af patienter er faldet fra over 80.000 i 2017 til godt 77.000 i 2021. Det til trods for at antallet af konsultationer er steget i samme periode.
Tallene understreger et behov for, at den nuværende psykologordning bliver forbedret. Det mener Danske Regioners formand, Anders Kühnau. Han glæder sig derfor over, at Danske Regioner sammen med Dansk Psykolog Forening netop har indgået en aftale, som løser nogle af de mest åbenlyse problemer i ordningen.
- Vi har reelle udfordringer i den måde, vi imødekommer behovet for hjælp til borgere med psykiske problemer. Derfor er jeg glad for, at vi har indgået en aftale, som griber fat i blandt andet udfordringerne med ventetid. Men der er stadig behov for at tænke nyt, hvis vi skal imødekomme det stigende behov for psykisk og mental hjælp. Derfor ser vi fra regionerne frem til at spille ind i det arbejde om psykologsystemet, som er beskrevet i regeringsgrundlaget, siger Anders Kühnau.
Regionerne vil komme med anbefalinger
Analysen peger i sine anbefalinger på en række mulige indsatser, som kan supplere de klassiske én-til-én konsultation med fysisk fremmøde. Det kan eksempelvis være mere hjælp til selvhjælp, oprettelse af virtuelle tilbud samt mere brug af gruppeforløb. Analysen peger desuden på, der er brug for bedre viden om effekten af de nuværende tilbud.
- Vi vil nu dykke ned i analysen og komme med regionernes anbefalinger til, hvordan vi kan udvikle psykologområdet fremadrettet. Vi skal finde en måde at sikre, at flere borgere får den hjælp, de har brug for ved psykiske problemer, siger Anders Kühnau.
LÆS MERE: Analyse af psykologordningen (regioner.dk)
FAKTA
Hvis en læge i almen praksis vurderer, at en patient har behov for psykologbehandling med tilskud hos en praktiserende psykolog, kan lægen henvise til psykologbehandling. Hos privatpraktiserende psykolog ydes et tilskud på 60 pct. af regningen for udvalgte grupper med henvisning fra egen læge, mens 100 pct. af psykologens honorar dækkes, hvis man er ml. 18 og 24 år og henvist med depression eller angst. Ud over dette kan voksne, børn og unge borgere henvende sig til en privatpraktiserende psykolog og få behandling for egen regning. Samtidig har flere og flere private sundhedsforsikringer, hvor der ofte også kræves lægehenvisning.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Danske Regioner fremtidssikrer Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket9.4.2026 06:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner har besluttet at overtage driften af de to ordninger fra 1. januar 2028. Det får ikke nogen praktisk betydning for hjerteløberne eller ejere af hjertestartere registreret i netværket, men betyder, at ordningen overgår fra TrygFonden til regionerne.
Anders Kühnau på regionernes topmøde: Vi har vendt udviklingen i sundhedsvæsenet26.3.2026 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenet står stærkt før sundhedsreformen. Ventetiderne er faldet, rekrutteringen er stærkt forbedret og de danske hospitaler er blandt de bedste i verden, siger Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde.
Danske Regioner til den kommende regering: Vi har brug for en national råstofstrategi nu!26.3.2026 07:15:19 CET | Pressemeddelelse
Regionerne vil sende 10 anbefalinger til den kommende miljøminister. Danske Regioner forslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at bruge nye råstoffer. Og at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk.
Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by25.3.2026 11:34:53 CET | Pressemeddelelse
Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.
Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter25.3.2026 07:22:56 CET | Pressemeddelelse
Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

