Danske Regioner til den kommende regering: Vi har brug for en national råstofstrategi nu!
26.3.2026 07:15:19 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Regionerne vil sende 10 anbefalinger til den kommende miljøminister. Danske Regioner forslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at bruge nye råstoffer. Og at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk.

Når valget er overstået, venter der den nye miljøminister et brev fra Danske Regioner. Det indeholder et udspil med 10 anbefalinger på råstofområdet.
”Vi er dybt afhængige af, at vi løbende kan indvinde de råstoffer i Danmark, som vi har brug for. Det gælder både nu og fremover. Og vi har brug for, at det sker ud fra en overordnet strategi. En strategi der sikrer en mere ansvarlig indvinding af råstoffer på land. Derfor vil vi gerne opfordre den nye regering til at få udarbejdet en national råstofstrategi”, siger Camilla Hove Lund, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima
Gør det mere attraktivt at genvinde materialer
Danske Regioner har nogle klare ønsker til råstofstrategien. Det største af dem handler om genanvendelse. Når man kun har en begrænset mængde råstoffer, gælder det om at strække dem så langt som muligt. Derfor ønsker Danske Regioner at det skal gøre mere attraktivt at genanvende materialer i stedet for at bruge nye råstoffer.
”Sand, grus og sten er en begrænset ressource. De kan kun graves op én gang. Så det ikke bæredygtigt, hvis vi baserer vores råstofforsyning på naturskabt råstoffer”, siger Camilla Hove Lund.
Hun fortsætter:
”I dag dækker genanvendte materialer kun 10% af råstofforbruget i Danmark. Så der er lang vej til en bæredygtig forsyning. Vi har brug for, at der skabes en cirkulær økonomi på råstofområdet.”
Danske Regioner anbefaler blandt andet, at der etableres en markedsplads for genanvendte og alternative materialer – måske via en digital platform. Samtidig ønsker de, at man hæver råstofafgiften.
”Det høje råstofforbrug i Danmark tyder på, at det ikke kan betale sig at genanvende materialer. Derfor anbefaler vi, at afgiften hæves til samme niveau som i for eksempel Sverige. Her ligger den på omkring 10 kroner pr. kubikmeter”, siger Camilla Hove Lund,
Giv naboer til grusgrave kompensation
Et andet stort ønske fra Danske Regioner til en national råstofstrategi er, at danskere, som er naboer til råstofgrave, skal kompenseres økonomisk.
”Indvinding af især sand, sten og grus er et gode, der gavner hele samfundet. Det er en forudsætning for byggeri, anlæggelse af veje, klimatilpasning og energiforsyning. Alligevel er naboer til råstofgrave ikke stillet lige med naboer til vindmøller og solcelleparker, der bliver kompenseret for generne. Det er ikke rimeligt”, siger Camilla Hove Lund.
Danske Regioner anbefaler også her, at man hæver råstofafgiften. Pengene skal dels gå til at kompensere naboerne. Dels til at afværge gener fra råstofindvindingen og skabe varige forbedringer for borgerne i området og for lokalsamfundet.
Læs mere
Læs hele Danske Regioners råstofudspil. (LINK)
FAKTABOKS
Danske Regioners 10 anbefalinger til en national råstofstrategi
Fortsat forsyningssikkerhed på et råstofmarked under forandring.
- Råstofloven skal opdateres.
- Råstofferne skal bruges med omtanke.
- Offentlige bygherrer skal gå foran og påvirke markedet.
- Ressourcebesparende teknologi skal afprøves i stor skala.
Mere genanvendelse og bæredygtig forsyning.
- Økonomiske incitamenter skal understøtte omstillingen.
- Der er brug for en markedsplads for råstoffer.
- Alle problematiske stoffer skal ud af byggeriet.
Bedre vilkår og værdi for naboer og lokalsamfund med råstofindvinding.
- Lokalområder skal tilføres værdi.
- Kompensation til naboerne.
- Udnyt potentialet for ny natur, biodiversitet og aktiviteter for befolkningen.
Læs mere
Læs hele danske regioners råstofudspil (LINK).
FAKTABOKS
Danmarks udfordring omkring råstoffer
- I Danmark har vi løbende brug for råstoffer som sand og grus, når vi bygger boliger, anlægger veje, vindmøller og anden infrastruktur. Det gælder både nu og i fremtiden.
- Samtidig har vi et meget højt råstofforbrug i Danmark. Faktisk er vores råstofforbrug pr. indbygger i næsten dobbelt så højt som EU-gennemsnittet.
- Dertil kommer, at de mest tilgængelige ressourcer på land er nogle steder ved at være brugt op.
- Selv de steder, hvor der fortsat er tilgængelige råstoffer på land, har indvindingen en pris. Det påvirker lokalsamfund med støj, støv og ikke mindst tung trafik.
FAKTABOKS
Forskellen på en strategi og en plan for råstofområdet
Det er regeringen, der udstikker de overordnede rammer på råstofområdet, mens det er regionerne, der laver råstofplaner og peger på de arealer, hvorfra man løbende kan forsyne landet med råstoffer. Danske Regioner efterlyser derfor en national råstofstrategi. Altså at staten formulerer en retning på råstofområdet. En strategi, der forklarer, hvordan vi kommer fra der, hvor vi er i dag med et meget højt råstofforbrug pr. indbygger til der, hvor vi ønsker at være i fremtiden. Hvor der er større omtanke bag vores råstofforbrug. Og hvor så stor en del som muligt af råstofforbruget er blevet erstattet af alternative og genanvendte materialer.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Vedhæftede filer
Links
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Anders Kühnau på regionernes topmøde: Vi har vendt udviklingen i sundhedsvæsenet26.3.2026 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenet står stærkt før sundhedsreformen. Ventetiderne er faldet, rekrutteringen er stærkt forbedret og de danske hospitaler er blandt de bedste i verden, siger Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde.
Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by25.3.2026 11:34:53 CET | Pressemeddelelse
Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.
Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter25.3.2026 07:22:56 CET | Pressemeddelelse
Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.
De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar24.3.2026 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.
Svend Særkjær bliver ny administrerende direktør for Danske Regioner20.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nuværende departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet tiltræder sin nye stilling 1. maj 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum