Ny analyse: Hver anden selvstændig må vinke farvel til øremærkede barselsuger
1.10.2021 13:07:19 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Politikerne på Christiansborg forhandler i disse dage om at øremærke en større del af danskernes barsel, og man forventer en aftale inden for den næste uge.
En stor del af de danske selvstændige følger godt med i forhandlingerne. For hvis forhandlingerne fører til, at der øremærkes 11 uger, som ikke kan overføres fra den ene forælder til den anden, så må 54 pct. af de danske selvstændige give afkald på alle eller en del af de uger.
Det viser en analyse fra SMVdanmark, der har spurgt 1.133 selvstændige om deres syn på den øremærkede barsel og deres muligheder for at bruge den.
Knap 15 pct. af de selvstændige ville efter eget udsagn ikke holde den øremærkede barsel, mens hver fjerde kun ville holde 1-2 uger.
Det er ret forståeligt, mener Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark.
”Det her er en ordning skabt til lønmodtagere. Hvis de selvstændige også bliver en del af aftalen, kan det blive et kæmpe problem. Den selvstændige, der bliver far eller mor, har ikke den samme fleksibilitet i deres arbejdsliv. En selvstændig er ofte både direktør, sælger, økonomiansvarlig og den, der betjener kunder. Han eller hun kan ikke bare hyre en vikar og så tage på barsel i mange uger. Så risikerer de simpelthen at gå konkurs, for kunder og samarbejdspartnere står ikke bare og venter. De går et andet sted hen, og det er ikke sikkert, at de vender tilbage,” siger han.
Han frygter, at selvstændige bliver nødsaget til at fravælge barsel, så de nye regler i sidste ender rammer børnene.
”Det er ikke fair, at denne gruppe reelt stilles ringere end andre. Det vil være en ærgerlig og urimelig skævvridning, at den selvstændiges familie skal have kortere barsel. I sidste ende vil det betyde, at børn af selvstændige i starten af deres første leveår får kortere tid sammen med en af deres forældre, end de ville få med de nuværende regler. Vi arbejder for, at politikerne undlader at skrive de selvstændige ind i aftalen, så de – som nu - kan vælge at overføre deres barsel. Og det kan godt lade sig gøre, for godt nok stammer den øremærkede barsel fra et EU-direktiv, vi er tvunget til at indføre, men direktivet vedrører kun lønmodtagere og ikke selvstændige, så politikerne er frit stillet,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenChefkonsulent
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkInformation om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
