Ny analyse: Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven
6.8.2020 08:02:00 CEST | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Elever med mange klasseskift får i gennemsnit lavere karakterer til afgangsprøven i 9. klasse end elever med få klasseskift.
Det er én af konklusionerne i en ny analyse fra Danmarks Statistik.
”Folkeskoleelever, der har oplevet mange klasseskift, får typisk lavere karakterer til afgangsprøven. Elever med 1-2 skift har et karaktergennemsnit til prøven på 7,5, mens elever med over 3 skift har et gennemsnit på 6,3,” siger Alex Skøtt Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Med analysen kan Danmarks Statistik for første gang belyse baggrunden hos de elever, der ofte skifter klasse. Ved at kigge på elever med 0-1 skift (stabile forløb), 2-3 skift (moderate forløb) og 4+ skift (ustabile forløb) giver analysen ny viden om forskelle mellem disse elevgrupper.
”Analysens resultater er relevante for alle, der interesserer sig for folkeskolen. Fx viser analysen, at både forældrenes uddannelse og indkomst kan have betydning for antallet af klasseskift, samt at antallet af klasseskift kan have betydning for elevernes videre uddannelse,” siger Alex Skøtt Nielsen.
Analysens hovedkonklusioner:
- I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 0 til 1. klasse, fra 6. til 7. klasse og fra 8. til 9. klasse.
- Elever, hvis forældre har en høj indkomst og længere uddannelser, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre med en lavere indkomst og uden kompetencegivende uddannelse.
- Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift.
- Kun 13 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype.
Du kan finde analysen Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven her.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Alex Skøtt Nielsen på axn@dst.dk.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts2.3.2026 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang.
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
