Befolkningen har nu rundet 6 mio.
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Den 1. maj 2025 rundede Danmark en ny milepæl. Befolkningen udgør nu 6.001.008 mio. indbyggere.
”Befolkningen i Danmark har ramt en historisk milepæl, da vi har rundet 6 mio. indbyggere for første gang. Vi skal helt tilbage til 1973, da vi rundede de 5 mio. indbyggere, og nu skal vi vænne os til at sige, at der er 6 mio. indbyggere i Danmark,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik.
Historisk set har befolkningsvæksten været drevet af et fødselsoverskud, hvor der blev født flere børn, end der var dødsfald. I perioden fra 1973 til 2025, hvor Danmark er gået fra 5 til 6 mio. indbyggere, har nettoindvandringen imidlertid haft en stigende betydning for befolkningsvæksten.
”Fødselstallet i Danmark har været faldende i en periode, hvor indvandringen er steget. Det betyder, at indvandring har haft en øget indflydelse på befolkningsvæksten i forhold til tidligere,” siger Jonas Schytz Juul.
Danmark rundede 1 mio. indbyggere i 1811, og siden da er befolkningstallet stort set kun vokset. Der har kun været én enkelt periode i starten af 1980’erne med negativ vækst pga. lave fødselstal. Den hurtigste vækst i befolkningstallet var i perioden 1919 til 1945, hvor indbyggertallet gik fra 3 til 4 mio. på kun 26 år.
Du kan læse mere om udviklingen i Danmarks indbyggertal her: www.dst.dk/nytudg/55902
Nøgleord
Kontakter
Hvis du har spørgsmål til befolkningstallene, er du velkommen til at kontakte Jørn Korsbø Petersen på telefon 2011 6864 og mail jkp@dst.dk eller Dorthe Larsen på telefon 2349 8326 og mail dla@dst.dk.
Hvis du ønsker et interview, er du velkommen til at ringe til Danmarks Statistiks pressetelefon på 3917 3070.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
47.200 folkepensionister er bosat i udlandet28.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er en del udenlandske adresser på listen, når der udbetales pension. 47.200 folkepensionister boede i udlandet i januar 2025. Flest er bosat i Sverige, og de færreste får udbetalt fuld pension.
Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt3.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet.
Færre værnepligtige blev erklæret egnede i 2023 end ti år tidligere2.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti unge mænd blev erklæret egnede til værnepligt i 2023. Dermed er der sket et fald i andelen af unge mænd, som bliver erklæret egnede til værnepligt fra 52 pct. i 2013 til 41 pct. 2023. I samme periode er der sket en stigning i gruppen af uegnede, som har indløst en recept på psykofarmaka.
Husstande med elbil bruger dobbelt så meget el som husstande med benzin- og dieselbiler11.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En husstands elforbrug er næsten dobbelt så højt, hvis den har en elbil ift. husstande, som benytter en benzin- eller dieselbil. Har husstanden elvarme eller en varmepumpe, er husstandens elforbrug tre gange så højt, som hvis den har fjernvarme. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der gør brug af nye tal for husstandenes elforbrug fra 2021 til 2024.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum