Ny analyse: Erhvervsbyggeriet rammer rekordlavt niveau
22.8.2022 06:30:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Byggeriet af lagerhaller, fabrikker, kontor og andre bygninger til brug for erhvervslivet røg i de første seks måneder af i år for første gang ned under 1 mio. påbegyndte kvadratmeter. Dermed har mængden af erhvervsbyggeri i år aldrig været lavere siden statistikkens indførelse i 1998. Byggeriet af boliger ligger stadig på et pænt højt niveau men er også på vej ned.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, herunder flere tusind inden for byggeriet.
Tallene bekymrer Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark.
”Byggeriet er som regel første varsel, når dansk økonomi er på vej ind i en optur eller nedtur. Når virksomhederne ser sorte økonomiske skyer i horisonten og bliver bekymrede for deres forretning, så udsætter eller opgiver de deres planer om fx at udvide lagerhallen eller bygge nyt hovedkontor. Så det elendige første halvår indikerer, at virksomhederne ser ret pessimistisk på fremtiden,” siger han.
En anden del af forklaringen er ifølge Lasse Lundqvist, at det er blevet markant dyrere at bygge, fordi materialepriserne er eksploderet.
”Prisen på byggematerialer er siden starten af 2021 steget med 11,3 pct., hvilket særligt skyldes ekstreme prisstigninger på varer som træ, jern og stål. Det er primært et problem for byggevirksomhederne, fordi de ofte er fanget af et tilbud med en fast pris, de ikke kan vælte over på kunden, men det dulmer selvfølgelig også kundernes lyst til at få bygget,” siger han.
Boligbyggeriet dykker også
Byggeriet af boliger ligger stadig på et relativt højt niveau, men de seneste års byggeboom ser nu ud til at være for nedadgående. Det påbegyndte byggeri af boligkvadratmeter faldt i første halvår med over 20 pct. I forhold til samme periode året før og er nu på niveau med 2017.
”Selv om der stadig er gang i boligbyggeriet, forventer byggevirksomhederne, at de kommer til at afskedige i fremtiden. Forventningerne til beskæftigelsen på området er negative,” siger Lasse Lundqvist.
Han mener, at der bør holdes skarpt øje med området og han efterlyser, at kommunerne får gang i deres byggesagsbehandling.
”I nogle kommuner har vi ventetider på flere måneder for at få behandlet en ansøgning om en byggesag. I en tid med faldende byggeaktivitet skal det i hvert fald ikke være bureaukratiske snubletråde, der udsætter byggeriet. Så kommunerne må og skal prioritere dette område,” siger han.
Læs analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkLasse LundqvistKonsulent
Tlf:+45 41 29 20 09lundqvist@SMVdanmark.dkInformation om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
