Ny analyse: Danmark er ved at miste position som førende robotland
18.11.2022 07:00:00 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

På trods af en firdobling af antallet af robotter siden årtusindskiftet, så går udviklingen med at få flere robotter i produktionsvirksomheder alt for langsomt, hvis vi skal følge med de andre europæiske lande. I dag er der omkring 1 robot per 40 ansatte i industrien, mens der i Tyskland, som er klart frontløber i Europa, er 1 robot per 25 ansatte.
Selvom robotter utvetydigt er en del af fremtidens industri, så er vi herhjemme slet ikke oppe i det gear, der skal til. Hvis ikke der skrues markant op for mængden af robotter, risikerer vi, at lande som Slovenien og Nederlandene overhaler os, når det kommer til mængden af robotter i produktionen i 2030. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal. Her har man blandt andet undersøgt antallet af industrirobotter uden at medregne bilindustrien, der typisk har været hurtige til at implementere robotter i produktionen, men som er forsvindende lille i den danske produktion.
Det bør bekymre, siger Emil Drevsfeldt Nielsen, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
- Robotterne er vigtige for, at vi når i mål med den grønne omstilling og kan bidrage med en del af svaret på problemerne med mangel på arbejdskraft. Det er altafgørende, at vi fremover gør tingene endnu mere effektivt, fordi manglen på hænder i industrien vil vare ved. Særligt når vi tager de store investeringer i grøn omstilling med ind i billedet, siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Danmark er faldet tre pladser på to år
For bare to år siden var Danmark det land i verden med 4. flest industrirobotter per medarbejder, når man ikke medregner bilindustrien, men i dag er vi faldet til en 7. plads. Det skyldes især den faldende vækst i antallet af nye robotter, viser analysen. Hvor væksten i antallet af robotter op til finanskrisen lå på 12,5 procent om året, så har den årlige vækst siden 2010 blot været på 5,3 procent.
Det betyder, at selvom vi lige nu har rekordmange robotter, så risikerer vi at falde endnu mere bagud, end vi allerede er. Den risiko må vi ikke løbe.
- Vi skal sikre, at vi følger med vores internationale konkurrenter, for i Danmark vil vi ikke konkurrere om at have de laveste lønninger, men om at gøre det smarteste og have den bedste teknologi. Vi kan kun opretholde vores høje lønninger, hvis vi også fastholder vores produktivitet og konkurrencekraft. Derfor skal vi øge antallet af industrirobotter markant. Særligt i vores små og mellemstore virksomheder, men også i den offentlige sektor, siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Tre anbefalinger skal sikre flere robotter
For at sikre at Danmark bider sig fast i toppen som et af de lande med flest robotter per medarbejder i industrien, bør man følge Dansk Metals tre konkrete anbefalinger.
1) Robotter skal ses som svar på den manglende arbejdskraft.
Robotter er centrale, når det kommer til at løse udfordringen med den manglende arbejdskraft ude i virksomhederne samt i den offentlige sektor. De kan nemlig være med til at frigøre medarbejdere til andre opgaver. Det er alfa og omega, når vi frem mod 2030 skal bruge minimum 116.000 flere sæt hænder alene i industrien for at nå i mål med den grønne omstilling.
2) Der skal investeres i nye robotbiblioteker.
Robotbiblioteker skal være med til at øge virksomhedernes og det offentliges viden om robotter og automatisering. Helt konkret skal det give industrivirksomheder og eventuelt også kommuner mulighed for at låne og afprøve robotter. Det vil give dem større tryghed i, at en ny robot er den rette investering.
3) Bedre vejledning til virksomheder.
Især små og mellemstore virksomheder har behov for vejledning i, hvordan de kan få indarbejdet robotter i deres produktion. Det vil øge deres investeringer, gøre dem mere produktive og give dem mulighed for at øge salget og anvende arbejdskraften bedst muligt.
- Vores anbefalinger vil betyde, at robotter bliver lettere tilgængelige, og jeg er sikker på, at hvis først én robot kommer ind på en mindre industrivirksomhed, så vil udviklingen igen tage fart. Vi mangler nemlig fortsat at se, at de små- og mellemstore virksomheder tager den nye teknologi til sig, siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Kontakter
Jeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
Dansk Metal: Kommunerne bør stille krav om europæisk teknologi i nye energiparker8.7.2026 14:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop udpeget ni energiparker i seks jyske kommuner. Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling og for Danmarks fremtidige energiforsyning, mener man i fagforeningen Dansk Metal.
Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.
Dansk Metal: Hele passagerafgiften bør gå til grøn luftfart24.6.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådets nye rapport viser, at vejen mod klimaneutral luftfart kræver massiv teknologiudvikling. Derfor opfordrer fagforeningen Dansk Metal til, at hele provenuet fra den danske passagerafgift øremærkes til forskning, udvikling og opskalering af grøn luftfartsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

