Ny analyse: 50.000 nyere biler er blevet skrottet de seneste 10 år
24.9.2021 07:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

En ny bil holder i gennemsnit omkring 15 år, før den må skrottes. Der er dog en væsentlig del af bilerne i Danmark, der når at blive skrottet før tid, viser en ny analyse fra SMVdanmark.
De seneste ti år er ca. 50.000 biler blevet skrottet, før de var fyldt 10 år. Det skyldes til dels den såkaldte reparationsgrænse. Grænsen betyder, at en beskadiget bil ikke må repareres, hvis det vil koste mere end 75 pct. af bilens markedsværdi. Og det skal være prisen på spritnye reservedele, der skal ligge til grund for reparationsprisen.
Det vækker hovedrysten hos Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
“Der er brug for et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen i den danske bilverden. Det går stik imod alle klimahensyn, at man skrotter en bil, der med fx nyinstallerede airbags og døre, kan komme ud på vejen igen. Man skal som bilejer derfor have en ret til at få repareret sin bil - også selvom skaden overstiger 75 pct. af bilens værdi. Det vil desuden gøre det langt mere attraktivt at benytte brugte reservedele, hvilket jo også er mere miljøvenligt end at fremstille nye,” siger hun.
I SMVdanmarks analyse fremgår det, at det koster mellem 5 og 10 tons CO2 at producere en bil. Bliver en stor bil eksempelvis skrottet efter kun 5 år, svarer det til et årligt CO2-udslip på 2,1 tons, der alene stammer fra produktionen. Hvis levetiden derimod er 15 år, falder det årlige udslip fra produktionen til kun 0,7 tons.
“Det er hverken godt for klimaet, samfundsøkonomien eller den enkelte bilist, hvis næsten nye biler bliver erstattet af helt nye biler, inden de har kørt et tilstrækkeligt antal kilometer. Derfor vil vi opfordre Christiansborg til at fjerne reglen om en 75 pct. reparationsgrænse. Så vil flere biler blive repareret, når de får skader, frem for at ende som skrot,” siger Mia Amalie Holstein.
Læs analysen her.
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonom
Tlf:53 55 71 77holstein@smvdanmark.dkDavid ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

