Ny analyse: 24.000 selvstændige tjener under fattigdomsgrænsen
4.5.2021 07:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Det er sjældent drømmen om at blive den næste Joakim von And, der får iværksættere til at kaste sig ud i livet som selvstændig, og dét er nok godt. For faktisk tjener 10 pct. af de selvstændige så lidt, at de kan kaldes fattige. Det vil sige, de tjener under halvdelen af det normale i Danmark, kaldet medianindkomsten. Til sammenligning er det kun 2,3 pct. af lønmodtagerne, der tjener så lidt.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Bjarke Roed-Frederiksen, chefkonsulent i SMVdanmark, mener det er naturligt med lav indtjening i starten som selvstændig, men er bange for, at hvis det er for usikkert at vælge vejen som selvstændig, kan det afskrække mange fra at tage springet.
“I de første leveår kæmper en opstartsvirksomhed ofte med begrænset indtjening eller underskud. I en undersøgelse vi lavede sidste år, svarede seks ud af ti selvstændige, at de i løbet af deres tid som virksomhedsejere har oplevet år med underskud eller så små overskud, at det var mindre end, hvad de kunne få på dagpenge. Så man lever med usikkerheden som fast følgesvend, når man er selvstændig, men der skal være en balance,” siger han.
Han peger blandt andet på, at sikkerhedsnettet under de selvstændige er meget hullet. Adgangen til sociale ydelser såsom dagpenge og kontanthjælp er i praksis mere restriktiv for selvstændige end for lønmodtagere, og han efterlyser en ligestilling mellem de to grupper.
“For eksempel skal en selvstændig frisør stoppe al drift for at få dagpenge. Det vil altså sige, at hun skal have solgt eller overdraget lokale, afsluttet sit mellemværende med skattemyndighederne, lukke sin erhvervskonto i banken og afmelde sit cvr-nummer, før der er adgang til dagpengesystemet. Det er en proces, der kan tage flere måneder. En ansat frisør derimod kan gå direkte på dagpenge,” siger Bjarke Roed-Frederiksen.
Han mener også, at vilkårene for selvstændige skal være bedre, hvis de skal kunne skabe mere vækst, velfærd og beskæftigelse.
“Det er vigtigt, at det afkast den selvstændige har efter skat afspejler den risiko, han eller hun tager. Marginalskatten for topskattebetalere bør sænkes fra de nuværende 56 pct., så det er mere attraktivt at sætte noget i gang. Desuden bør kapitalskatterne reduceres, så det bliver lettere for iværksættere at få risikovillig kapital fra investorer,” siger Bjarke Roed-Frederiksen.
Kontakter
Bjarke Roed-FrederiksenChefkonsulent
Tlf:+45 60 66 55 20bjarke@smvdanmark.dkDavid ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkInformation om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
