Ny analyse: 24.000 selvstændige tjener under fattigdomsgrænsen

Det er sjældent drømmen om at blive den næste Joakim von And, der får iværksættere til at kaste sig ud i livet som selvstændig, og dét er nok godt. For faktisk tjener 10 pct. af de selvstændige så lidt, at de kan kaldes fattige. Det vil sige, de tjener under halvdelen af det normale i Danmark, kaldet medianindkomsten. Til sammenligning er det kun 2,3 pct. af lønmodtagerne, der tjener så lidt.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Bjarke Roed-Frederiksen, chefkonsulent i SMVdanmark, mener det er naturligt med lav indtjening i starten som selvstændig, men er bange for, at hvis det er for usikkert at vælge vejen som selvstændig, kan det afskrække mange fra at tage springet.

“I de første leveår kæmper en opstartsvirksomhed ofte med begrænset indtjening eller underskud. I en undersøgelse vi lavede sidste år, svarede seks ud af ti selvstændige, at de i løbet af deres tid som virksomhedsejere har oplevet år med underskud eller så små overskud, at det var mindre end, hvad de kunne få på dagpenge. Så man lever med usikkerheden som fast følgesvend, når man er selvstændig, men der skal være en balance,” siger han.

Han peger blandt andet på, at sikkerhedsnettet under de selvstændige er meget hullet. Adgangen til sociale ydelser såsom dagpenge og kontanthjælp er i praksis mere restriktiv for selvstændige end for lønmodtagere, og han efterlyser en ligestilling mellem de to grupper.

“For eksempel skal en selvstændig frisør stoppe al drift for at få dagpenge. Det vil altså sige, at hun skal have solgt eller overdraget lokale, afsluttet sit mellemværende med skattemyndighederne, lukke sin erhvervskonto i banken og afmelde sit cvr-nummer, før der er adgang til dagpengesystemet. Det er en proces, der kan tage flere måneder. En ansat frisør derimod kan gå direkte på dagpenge,” siger Bjarke Roed-Frederiksen.

Han mener også, at vilkårene for selvstændige skal være bedre, hvis de skal kunne skabe mere vækst, velfærd og beskæftigelse.

“Det er vigtigt, at det afkast den selvstændige har efter skat afspejler den risiko, han eller hun tager. Marginalskatten for topskattebetalere bør sænkes fra de nuværende 56 pct., så det er mere attraktivt at sætte noget i gang. Desuden bør kapitalskatterne reduceres, så det bliver lettere for iværksættere at få risikovillig kapital fra investorer,” siger Bjarke Roed-Frederiksen.

Læs hele analysen her.