Ny ambulancechef kommer til Region Hovedstaden med bred og international erfaring
12.1.2022 09:00:54 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Det er en særdeles erfaren ambulancechef, der vil stå i spidsen for regionens nye ambulancetjeneste.
45-årige Thomas Reimann har ni års erfaring fra Falck som bl.a. operativ redningsleder og vagtcentral- og redningschef. Senest har han været vicedirektør for Hamad Medical Corporation i Qatar, hvor han har opbygget ambulance- og redningstjenesten til et internationalt niveau og været topleder for 2.000 medarbejdere. Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, glæder sig over valget af ny ambulancechef:
”Det er en virkelig god nyhed at få en så erfaren international kapacitet til fremtidens ambulancetjeneste i Region Hovedstaden. Thomas har stor ledelsesmæssig erfaring både politisk, strategisk og operationelt, og han har en særlig faglig interesse for det akutte beredskab”, siger han.
I hovedstadsregionen kommer Thomas Reimann til at stå i spidsen for opbygning af en ambulancetjeneste, der i fremtiden skal køre en fjerdedel af regionens ambulancer. Koncerndirektør Dorthe Crüger hilser den nye ambulancechef varmt velkommen:
”Thomas Reimann er den helt rigtige til at udvikle og lede regionens nye ambulancetjeneste. Han har den brede og solide erfaring, der skal til for at stå i spidsen for et godt arbejdsmiljø, stærke relationer med resten af det akutte sundhedsvæsen og en stabil ambulancedrift for patienterne”.
Opbygning af ny ambulancetjeneste
Region Hovedstadens nye ambulancetjeneste skal være klar til februar 2023, hvor den skal have hovedbase i Hvidovre området og i samarbejde med Falck udvikle fremtidens ambulancetjeneste. Fokus vil være ambulancernes fremtidige opgaver i samfundet, samt rekruttering og fastholdelse af medarbejdere gennem kompetenceudvikling og nye opgaver tæt på borgerne.
Thomas Reimann ser frem til at gå forrest i opbygningen af den nye ambulancetjeneste:
”Det bliver utroligt spændende at skabe en ny ambulancetjeneste, der er god og driftssikker for borgere i Region Hovedstaden. Og jeg glæder mig meget til at arbejde tæt sammen med ambulancemedarbejdere og samarbejdspartnere om at udvikle en solid og fremtidssikret ambulancedrift”, siger han.
Den nye ambulancechef begynder seneste 1. juni, og indtil da deltager han i forberedelserne af regionens ambulancetjeneste med de nye kontrakter i 2023, og i den første tid med særlig fokus på overgangen fra de nuværende til nye kontrakter.
Thomas Reimann er er 45 år, gift og har to voksne børn.
Fakta om ambulancedrift i Region Hovedstaden
Fremtidens ambulancetjeneste bliver et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og Falck som privat leverandør. Ambulancechefen bliver en del af Akutberedskabet, der står for den regionale vagtcentral med sundhedsfaglige opkald til 1-1-2, Akuttelefonen 1813, det operative sundhedsberedskab samt ambulancer, akutlægebiler og en lang række specialfunktioner. Region Hovedstaden har valgt Falck og Akutberedskabet til at stå for ambulancedriften efter et udbud i 2021.
For yderligere kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Lægerne i Region Hovedstaden har fået afklaring på, hvor mange patienter de skal have i 202629.1.2026 13:18:44 CET | Pressemeddelelse
I dag får alle alment praktiserende læger i Region Hovedstaden information om, hvor mange patienter deres lægeklinik som minimum skal have i 2026. Region Hovedstaden har i dag en god lægedækning, og mange læger har allerede i dag flere patienter end de nye ’minimumstal’ lægger op til. Ingen patienter tvinges til at skifte læge som følge af de nye patienttal.
Ny digital løsning gør det nemmere at kontakte Akuttelefonen 181321.1.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med få klik på akut.dk kan du nu bestille et opkald fra Akuttelefonen 1813, hvis du eller dit barn bliver akut syg eller kommer til skade uden for din egen læges åbningstid. Du kan også se, om der er ventetid, følge din plads og afbestille dit opkald, hvis behovet ændrer sig.
Nyt sundhedsråd vil bringe behandling tættere på nordsjællænderne21.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det nye Sundhedsråd Nordsjælland har holdt sit første møde og er klar til at tage fat på opgaven med at tilbyde mere sammenhængende sundhedstilbud og bringe behandlingen tættere på borgerne i Nordsjælland.
Medvind til delecykler: Kommuner sikrer en grøn transportmulighed et år mere9.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en forsøgsperiode, hvor Region Hovedstaden har sat dele-elcykler ud i ti forstadskommuner i hovedstadsområdet, har syv kommuner nu valgt at overtage finansieringen af delecyklerne. Kommunernes opbakning giver ordningen nyt liv frem mod letbanens åbning.
Mennesker med allergi skal have hurtigere hjælp3.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Større samarbejde på tværs af sektorer, flere læger med specialistviden inden for allergi og mere forskning skal styrke den fremtidige behandling af mennesker med allergi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
