Ny akutpakke til Ukraine på 265 millioner kroner
22.12.2022 18:47:52 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Ruslands målrettede angreb på Ukraines kritiske infrastruktur såsom vand, energi og varmeforsyning udgør en alvorlig trussel for befolkningen i Ukraine. Ruslands invasion og bombninger i Ukraine betyder, at en stor del af energiinfrastrukturen er kritisk beskadiget. De humanitære behov er enorme. Mange ukrainere kan være tvunget til at forlade deres hjem på grund af kulde, aktive kamphandlinger og manglende adgang til basale fornødenheder.
”Rusland har systematisk bombet den civile infrastruktur i Ukraine for at skabe størst mulig nød og knække den ukrainske modstandskraft. Vi står last og brast med ukrainerne i deres modstandskamp. Den nye akutpakke vil især gå til helt basale behov såsom husly, rent vand, varmt tøj og strøm, så ukrainerne kan klare sig helskindet igennem den hårde vinter,” siger minister for udviklingssamarbejde og globalt klimapolitik, Dan Jørgensen.
Den nye støtte bygger videre på den omfattende danske indsats siden Rusland indledte sin invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Den danske støtte til Ukraine siden invasionen beløber sig til mere end en milliard kroner til civile og humanitære indsatser. Den danske støtte vil hjælpe befolkningen gennem vinteren og foråret til at få adgang til basale ydelser og nødhjælp i form af vand, varme og elektricitet, tæpper, varmt tøj og husly. Den er målrettet de mest sårbare, hvoraf mange er placeret i svært tilgængelige områder tæt på frontlinjerne.
Danmark har taget et særligt ansvar for at støtte byen Mykolaiv. En del af akutpakken vil derfor også gå til at genoprette vand- og varmeforsyning i Mykolaiv.
Baggrund:
Støtten under akutpakke II vil blive implementeret af udenrigsministeriets partnere:
- UNOPS (FN’s Kontor for Projektledelse): 132,6 mio. kroner
- Dansk Flygtningehjælp: 25 mio. kroner
- EBRD (European Bank for Reconstruction and Development) ‘Ukraine Crisis Response Special Fund’ 30 mio. kr.
- FN’s Humanitære Landefond (OCHA): 35 mio. kr.
- FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR): 30 mio. kr.
- FN’s Børnefond (UNICEF): 10 mio. kr.
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: 1,5 mio. kr.
- Beredskabsstyrelsen: 1,5 mio. kr.
Kontakt: Udenrigsministeriets pressevagt tlf. 61 97 92 47 (ikke SMS) pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Georgia og North Carolina2.11.2026 15:53:43 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen besøger Georgia og North Carolina for at drøfte danske virksomheders rammevilkår og muligheder på det amerikanske marked.
Udenrigsministeren rejser til Helsinki for at deltage i Nordisk Råds session27.10.2026 14:44:37 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen deltager den 27.-28. oktober i Nordisk Råds 78. session i Helsinki, hvor nordisk sikkerhed, herunder Ukraine og Arktis, bl.a. er på dagsordenen.
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
