Ny aftalepartner og rammeoverenskomst på fintech-området
27.4.2021 09:31:24 CEST | Finansforbundet | Pressemeddelelse
Den nye rammeoverenskomst gælder for alle Arbejdsgiverforeningen for fintechs medlemsvirksomheder med 10 fuldtidsansatte medarbejdere og derover.
”Vi er enormt glade for den nye arbejdsgiverforening og det konstruktive samarbejde, vi har med virksomhederne om forholdene for deres medarbejdere. Der er tale om en branche med både vækst og fremtid i”, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen.
“Der er en stor vækst i fintech-sektoren i Danmark, og vi har nået en modenhed, der betyder, at det er vigtigt for mange både virksomheder og medarbejdere at få en overenskomst. Det er en vigtig del af den danske model, og vi er meget glade for at være med til at skabe rammerne for at lade fintech-virksomheden blomstre og sikre gode vilkår for vores vigtigste aktiv - vores medarbejdere,” siger Peter Smith, bankdirektør i Lunar.
”Vi har fået en god og helt ny overenskomst for fintech, som tydeligt afspejler, at fintech er en mindre kompleks branche end traditionelle banker. Med den nye fintech-overenskomst får vi en fleksibilitet, som passer til Nordnet. Det har været vigtigt for os”, siger Anne Buchardt, landechef for Nordnet Danmark.
”Vi er meget glade for at være med i den nye organisation for danske fintechs. Sammen med resten af branchen vil vi nu få mulighed for at indgå en overenskomst, som passer til den hurtigtvoksende fintech-branche”, siger Lars Sjögren, CEO for P27.
”Det er et vigtigt skridt i forhold til løn- og arbejdsvilkår inden for fintech-området, vi har taget her. Vi har fra starten været engageret i Copenhagen FinTech, og aftalen ser jeg som et væsentligt skridt i den videre udvikling af fintech som branche i Danmark. For os at se betaler det sig at turde investere og engagere sig i modige visioner og en mere langsigtet udvikling”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
Arbejdsgiverforeningen består indtil videre af virksomhederne Lunar Bank, Nordnet, P27 Nordic Payments Platform med flere på vej.
Arbejdsgiverforeningen for Fintech er medlemsorganisation hos hovedorganisationen Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
--
Fakta om dansk fintech:
- Fintech-virksomhederne er karakteriseret ved, at de ved hjælp af ny teknologi specialiserer sig inden for specifikke finansielle nicheområder.
- I perioden 2015-2019 er der kommet godt 2.300 nye danske fintech start-up-jobs til.
- Finans og fintech blev i september 2020 udpeget som en ny officiel dansk styrkeposition i det nye erhvervsfremmesystem.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
• Ditte Vibe Petersen, kommunikationskonsulent i Finansforbundet, tlf.: 50874623 / e-mail: dpe@finansforbundet.dk
• Cathrine Kier, presseansvarlig for Lunar Bank, tlf: 20 68 45 10 / e-mail: press@lunar.app
• Sigga Nolsøe, kommunikationschef i Nordnet Danmark, tlf. 31543651 / e-mail: sigga.nolsoe@nordnet.dk
• Martin Georgzén, kommunikationschef i P27, tlf. +46 73 023 3607 / e-mail: Martin.georgzen@nordicpayments.eu
Information om Finansforbundet
FinansforbundetApplebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K
32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Godt grundlag for fremtidens arbejdsliv — men også én knast3.6.2026 12:08:20 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget rummer mange ambitiøse elementer omkring arbejdsliv, sporskifte og AI, men også en stor knast i selskabsskatten, mener Finansforbundet
Ny stor afskedigelsesrunde i Danske Bank28.5.2026 12:55:47 CEST | Pressemeddelelse
Danske Bank har i dag offentliggjort, at koncernen vil nedlægge 262 stillinger – heraf 199 i Danmark. Det er stærkt bekymrende, mener Finansforbundet.
Dataetikprisen: Her er de fire nominerede21.4.2026 10:22:01 CEST | Pressemeddelelse
AI og data spiller en stadig større rolle for virksomheder, arbejdsliv og samfund. 28. april uddeler DI Digital og Finansforbundet derfor igen Dataetikprisen til en virksomhed, der gør noget særligt for at omsætte dataetik og ansvarlig AI til praksis.
Det er cool at være bank-baby17.4.2026 12:34:58 CEST | Pressemeddelelse
Fædre med job i pengeinstitutter ligger i toppen af arbejdsmarkedet, når det handler om at bruge deres ret til barsel. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Det er lykkedes at gøre en forskel med nye rammer i overenskomsterne, lyder det fra Finansforbundet og Finans Danmark/Arbejdsgiver
Nordea nedlægger 1500 stillinger17.3.2026 12:41:15 CET | Pressemeddelelse
1500 stillinger skal nedlægges som led i omstruktureringer i Nordea. ”Det er en dybt rystende udmelding, som rammer medarbejderne over hele koncernen” siger kredsformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum