Beskæftigelsesministeriet

Ny aftale: Indtægter fra ekstra corona-arbejde skal ikke længere modregnes i pension

Del

Regeringen har indgået en bred politisk aftale, som sikrer, at pensionister, der har taget ekstra arbejde relateret til corona, kan undtage indtægter fra ekstraarbejdet i beregningen af deres pension. Der vil heller ikke ske modregning i pensionen som følge af indtægten, hvis ægtefællen eller samleveren har indtægter fra ekstra arbejde på baggrund af pandemien.

Onsdag har regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Nye Borgerlige landet en aftale, som betyder, at pensionister, der har haft ekstra arbejde relateret til corona, ikke vil opleve at blive modregnet denne indtægt i deres pension. Modregningen vil heller ikke ske, hvis pensionistens ægtefælle eller samlever har fået højere indtægt på baggrund af ekstra arbejde relateret til pandemien.

Normalt er det ellers sådan, at hvis du modtager folkepension, førtidspension eller seniorpension, kan du opleve at få mindre i pension, hvis enten du selv eller din ægtefælle eller samlever har en indtægt, der overstiger visse beløbsgrænser.

Med aftalen fjernes modregningen, der skyldes indtægter fra ekstra corona-arbejde fra marts 2020 og i hele 2021. For at undgå modregningen skal pensionister indberette ekstra arbejde som følge af corona til Udbetaling Danmark. Merindtægten skal dokumenteres med en lønseddel, og man skal derefter skrive under på en ”tro og love”-erklæring. Man skal desuden have en arbejdsgivererklæring, der bekræfter, at merindtægten er direkte relateret til corona, og at der er tale om en arbejdsindsats, som går ud over det, som medarbejderen ellers ville have ydet i henhold til sin ansættelseskontrakt.

Aftalen gælder for alle offentligt og privat ansatte, der vurderer at have haft øgede indtægter fra corona-relateret ekstra arbejde.

Af tekniske årsager kan man i første omgang godt opleve at blive modregnet i pensionen. Men hvis man lever op til kravene, får man sin pensionsudbetaling korrigeret i forbindelse med efterreguleringen, som sker en gang om året. Det sker forventeligt i perioden juni til september. Er pensionen blevet nedsat på grund af indtægter i 2020, vil pengene blive efterbetalt i forbindelse med efterreguleringen i 2021, mens efterbetaling vedr. indtægter fra 2021 tilbagebetales i forbindelse med efterreguleringen i 2022.

Det forventes med betydelig usikkerhed, at aftalen koster omkring 60 mio. kroner årligt de næste to år inkl. implementerings- og driftsomkostninger.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard:

- Der er ingen tvivl om, at mange danskere har ydet en ekstra indsats under corona for at bekæmpe virus eller holde gang i virksomheder og samfundet generelt, og vi på den måde er mindre hårdt ramt. Det vil vi gerne anerkende, og derfor skal de heller ikke opleve at få en økonomisk lussing ved at miste noget af deres pension, hvis de selv eller deres ægtefælle eller samlever har taget en ekstra tørn. Det glæder mig, at vi har fået lavet en aftale med bred politisk opbakning.  

Beskæftigelsesordfører for Venstre, Hans Andersen: 

- Vi er rigtig godt tilfredse med, at det efter pres fra bl.a. Venstre er lykkes at fjerne den skattehammer, som mange af vores coronahelte desværre har været ramt af. Rigtig mange danskere yder en stor indsats under coronakrisen for, at vi alle sammen kommer så godt igennem som muligt. Og de skal selvfølgelig ikke straffes økonomisk for at yde den ekstra indsats. Statsministeren påstod, at der kun var tale om ”enkeltsager”. Men det passede ikke. Med dagens aftale hjælper vi 15.000 familier med at undgå blive modregnet. Og det er vi rigtig glade for.  

Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted: 

- Jeg er rigtig glad for, at beskæftigelsesministeren og et bredt flertal i folketinget har sagt ja til forslaget fra Dansk Folkeparti, om hvordan man løser problemet. De mange, som har ydet en ekstra indsats for at få os godt igennem Coronakrisen, skal selvfølgelig ikke straffes økonomisk ved, at der modregnes i ægtefælle eller samlevers pension.

Arbejdsmarkedsordfører for Socialistisk Folkeparti, Karsten Hønge:

- Det er kun fair at række en hånd til pensionister, hvis partneren arbejder ekstra under Corona. SF fortsætter kampen mod den uretfærdige partnerafhængighed og for en permanent løsning for alle pensionister”

Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Samira Nawa:

- I Radikale Venstre glæder vi os meget over denne aftale, som betyder at de mennesker som tager en ekstra tørn på jobbet som følge af corona-situationen ikke bliver straffet økonomisk.

Beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, Victoria Velásquez:

- Endelig får vi lidt retfærdighed for pensionister, som er ramt af gensidig forsørgerpligt. Det er helt urimeligt, at pensionisterne modregnes, og der bliver virkelig sat spot på urimelighederne, når ægtefællen har knoklet ekstra under Corona-krisen. Det er vigtigt, at aftalen omfatter alle, der har arbejdet ekstra, også deltidsansatte og andre end sundhedspersonale, og at ordningen ikke er for bureaukratisk. Vi ser det som et første skridt til helt at gøre op med den gensidige forsørgerpligt.

Beskæftigelsesordfører for Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen:

- Vi mener, at aftalen er et skridt i den rigtige retning. Vi mener, at ægtefælleafhængigheden burde fjernes for alle, så de ikke oplever en marginal beskatning på ca. 70 pct., og vi håber, at det her kan være et første skridt derhen.

Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Henrik Møller: 

- Jeg glæder mig over, at et stort flertal er blevet enige om en aftale, der sikrer, at pensionister og førtidspensionister ikke bliver straffet for ægtefælles merarbejde i forbindelse med covid-19.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet

Pressevagt: 51232830

Vedhæftede filer

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Dobbelt så mange ufaglærte har oplevet seksuel chikane som de højtuddannede9.4.2021 10:04:44 CEST | Pressemeddelelse

Det er især blandt de lavtlønnede på arbejdsmarkedet, at medarbejdere har oplevet seksuel chikane. Faktisk har dobbelt så mange ufaglærte oplevet den form for krænkelser som dem med en lang videregående uddannelse. Beskæftigelsesministeriet har gennemgået den omfattende undersøgelse af arbejdsmarkedet ”Arbejdsmiljø og Helbred” fra 2018. Her kan man se, at 4,4 procent ufaglærte (20.400 personer) har oplevet seksuel chikane inden for det seneste år, mens det for dem med en lang videregående uddannelse er 2,1 procent (6.700). En ny undersøgelse fra Vive om krænkelser på arbejdsmarkedet bekræfter, at en større andel ufaglærte end højtuddannede oplever seksuel chikane. Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger: - Seksuel chikane har uden tvivl været et tabu, og derfor er det utroligt godt, at modige kvinder og mænd er stået frem og fortalt om deres oplevelser. De eksempler, der har været fremme, har især været fra det mere vellønnede hjørne af arbejdsmarkedet. Det er

Ny undersøgelse kortlægger omfanget af krænkende handlinger på arbejdsmarkedet6.4.2021 12:05:53 CEST | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – viser, at 7,8 og 7,2 procent har været udsat for henholdsvis mobning eller diskrimination på deres arbejdsplads. Undersøgelsen er baseret på svar fra godt 7.700 lønmodtagere, som er indsamlet mellem d. 2. september og 23. november 2020. Langt de fleste af dem, der har følt sig mobbet eller diskrimineret har oplevet det sjældnere end på månedsbasis. Undersøgelsen afdækker også de oplevede årsager til, at medarbejdere bliver krænket af deres ledere og kolleger, og årsagen er ikke entydig. Størstedelen angiver nemlig andre grunde, end dem undersøgelsen opstiller. Dog angiver 13,6 procent etnicitet som årsag til, at de bliver mobbet (svarende til 1 pct. af alle lønmodtagere), 8,6 procent svarer køn (0,6 pct. af lønmodtagere), 5,2 procent politisk overbevisning (0,4 pct. af lønmodtagere), mens 3,7 procent svarer, at årsagen bunder i deres valg af fagforening (0,3 pct. af lønmodtagere). To procent bliver m

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for februar 202131.3.2021 08:27:41 CEST | Pressemeddelelse

Ledigheden steg med 3.800 i februar 2021 og ligger på 131.700 fuldtidspersoner. Det svarer til 4,6 procent af arbejdsstyrken. Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger: - Ledigheden steg igen med 3.800 fra januar til februar. Det stemmer overens med de daglige opgørelser over antallet af tilmeldte ledige. - Men der er grund til optimisme, for vi kan samtidig se, at antallet af tilmeldte ledige er faldet i løbet af marts. Det tyder på, at genåbningen i starten af marts allerede nu løfter aktiviteten i samfundet. - Derudover er regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om en genåbningsplan, som vi forventer giver samfundsøkonomien et markant løft. - Siden onsdag i sidste uge har danskerne kunnet bestille deres resterende indefrosne feriepenge, og foreløbig er over 25 mia. kr. bestilt. Det vil være med til at løfte aktiviteten i samfundet yderligere. Se tallene fra Danmarks Statistik her. Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseen

På et år: Tre gange så mange ufaglærte ledige uddanner sig26.3.2021 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Mere end tre gange så mange ledige ufaglærte som sidste år er gået i gang med en faglært uddannelse, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Årsagen er især den nye mulighed for at tage en erhvervsuddannelse til 110 procent af dagpengesatsen, hvis uddannelsen er inden for et område, der mangler arbejdskraft. I alt har næsten 1.000 ufaglærte valgt at benytte sig af muligheden. Dertil kommer 518 personer, som er startet på en erhvervsuddannelse på den lavere dagpengesats. I samme periode året før gik 424 personer i gang med et uddannelsesløft. Foreløbige meldinger fra landets jobcentre indikerer, at mange af de ledige uddanner sig til SOSU-hjælper/-assistent, industrioperatør, elektriker og kontormedarbejder. Muligheden for at påbegynde en erhvervsuddannelse til 110 procent af den enkeltes dagpengesats blev indført i sommeren 2020, hvor regeringen og et bredt flertal i Folketinget aftalte at bruge i alt 750 mio. kr. på forskellige former for opkvalificering. Partierne har aftalt at forl

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum