Ny aftale gør distancearbejde i finanssektoren mere fleksibelt
5.7.2021 16:44:24 CEST | Finansforbundet | Pressemeddelelse
Siden marts 2020 har mange af medarbejderne i finanssektoren passet deres arbejde fra distancen grundet coronanedlukningerne, og det seneste halvandet år har givet værdifulde erfaringer omkring en mere fleksibel indretning af arbejdet, som også kan gavne både medarbejdere og virksomheder på den anden side af corona-pandemien.
Derfor er Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) blevet enige om at gøre det mere fleksibelt at lave aftaler lokalt om distance- eller hjemmearbejde.
Organisationerne er nået til enighed om at forvalte rammeaftalen om distancearbejde i den resterende del af indeværende overenskomstperiode ud fra et fælles ønske om en smidigere anvendelse af distancearbejde baseret på et frivillighedsprincip. Det betyder bl.a. at de fleste faglige repræsentanter og virksomheder vil kunne indgå lokalaftaler om hjemmearbejde.
’Både medarbejdere og virksomheder har interesse i, at vi lærer af det kæmpe arbejdslivseksperiment, som pandemien har udløst. Her har en blandt flere erfaringer været, at den rette fleksibilitet omkring at kunne arbejde fra distancen efter et frivillighedsprincip, der giver mening for både medarbejdere og virksomhed, er en fordel for alle parter. Derfor har vi lavet en aftale, der med udgangspunkt i frivillighedsprincippet gør det mere smidigt at lave lokale aftaler’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
Parterne har desuden nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til en ny aftale om hjemmearbejde, der kan indgå i forhandlingerne om OK 2023. Der vil efter sommerferien blive udarbejdet et kommissorium for arbejdsgruppen.
'Fleksibelt hjemmearbejde er en moderne tilgang til arbejdslivet, hvor arbejdet er en aktivitet og ikke nødvendigvis sker fra et fast fysisk sted. Med aftalen sikrer vi endnu mere fleksibilitet og frihed til virksomhederne, så medarbejdere og ledere i højere grad kan aftale, hvad der giver mening for dem ude på arbejdspladserne,' siger Nadeem Farooq, konstitueret adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Den nye aftale træder i kraft 1. august 2021.
Nøgleord
Kontakter
Kent Petersen via Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214
Nadeem Farooq via Mads Krøll, mkc@fanet.dk, 20447599
Information om Finansforbundet
FinansforbundetApplebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K
32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Nordea nedlægger 1500 stillinger17.3.2026 12:41:15 CET | Pressemeddelelse
1500 stillinger skal nedlægges som led i omstruktureringer i Nordea. ”Det er en dybt rystende udmelding, som rammer medarbejderne over hele koncernen” siger kredsformand.
Finansforbundet: Danske Bank-afskedigelser er meget svære at forstå26.2.2026 12:23:49 CET | Pressemeddelelse
Danske Bank har valgt at nedlægge 420 stillinger, heraf 230 i Danmark. Det er meget svært at forstå rationalet bag en så omfattende afskedigelsesrunde, mener Finansforbundet.
AL Sydbank afskediger 47 efter fusion25.2.2026 10:06:08 CET | Pressemeddelelse
AL Sydbank gennemfører som følge af fusionen en omstrukturering, hvor 47 medarbejdere afskediges, mens 20 får væsentlige vilkårsændringer i deres ansættelse.
Finansforbundet: Sektoren mangler ikke konkurrence, men bedre rammer for kundeinformation19.2.2026 17:30:46 CET | Pressemeddelelse
Et længe ventet bankudspil fra Erhvervsministeriet skal gøre det bedre og billigere at være bankkunde. Der er allerede nu stærk konkurrence i en effektiv sektor, men bedre rammer for kundeinformation er velkomne, mener Finansforbundet.
Dorrit Brandt træder ind i ATP’s bestyrelse4.2.2026 13:08:02 CET | Pressemeddelelse
Finansforbundets formand Dorrit Brandt er udpeget af beskæftigelsesministeren som nyt bestyrelsesmedlem i ATP
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum