Aalborg Universitet

Ny 3D-teknologi skal øge succesraten ved knæoperationer

Del
Alene i Danmark får 10.000 patienter hvert år indopereret et kunstigt knæ på grund af blandt andet slidgigt, og tallet er støt stigende. En stor del at disse patienter oplever gener efter operationen, og nogle i så høj grad at de må gennemgå en genoperation. Den tendens skal en ny 3D-teknologi, der er udviklet af forskere på Aalborg Universitet (AAU), nu lave om på.
Michael Skipper. Foto: AAU
Michael Skipper. Foto: AAU

En stor del af de mange genoperationer skyldes, at knæledet efter operationen bliver enten er for løst eller for stramt i forhold til, hvad det var, før protesen blev indopereret. I dag er metoderne til at vurdere knæets løshed inden operationen meget simple og bygger primært på røntgenbilleder i 2D. Men et knæs løshed kan kun vurderes i 3D, og det er netop den teknologi, som forskerne på AAU har udviklet.

Øget viden om patienten målretter indgrebet

Forskerne på Institut for Materialer og Produktion på AAU vil med den avancerede 3D-teknologi gøre det muligt at gennemføre en meget præcis måling af knæets løshed inden operationen. Ofte er det nemlig valget af en forkert protesegeometri, der skaber problemerne. Den nye viden kan lægerne så bruge til at tilretteægge operationen og ikke mindst vælge den rette protese.

- Vi ønsker at bringe en mere nuanceret viden om patientens knæled i spil, allerede når operationen planlægges. Derfor har vi udviklet en teknologi, der kan give lægerne et meget detaljeret billede af, hvordan patientens knæ ser ud før operationen. Det gør det muligt for dem at vælge, hvilken knæprotese der egner sig bedst til den pågældende patient, fortæller Michael Skipper Andersen, der er lektor på Institut for Materialer og Produktion på AAU.

Med den nye 3D-teknologi vurderer Michael Skipper Andersen, at antallet af genoperationer kan reduceres væsentligt, fordi det sundhedsfaglige personale får et værktøj, der giver mulighed for bedre diagnosticering, operationsplanlægning og genoptræning. Det har store perspektiver for de mange patienter, men det også vil have en samfundsøkonomisk effekt – ikke mindst på sigt, hvor prognoserne spår at antallet af knæproteseoperationer vil stige dramatisk.

Skræddersyede knæproteser i 3D-print

I fremtiden forventer Michael Skipper Andersen desuden, at knæproteserne ikke længere bliver valgt blandt de mere end 200 typer, der findes på markedet i dag. I stedet vil proteserne blive printet i 3D og dermed være skræddersyet til hver enkelt patient.

- Vores teknologi passer ind i den fremtid, som ortopædkirurgien bevæger sig ind i, hvor man ser en øget brug af teknologier som fx robotter og 3D-print. Derfor tror jeg også på, at man i fremtiden vil bruge vores 3D-teknologi som forberedelse forud for knæproteseoperationer, som så forhåbentligt går godt i første forsøg, siger Michael Skipper Andersen.

De foreløbige resultater af forskningsprojektet blev præsenteret på en konference om computersimulation af biomekanik, der blev afholdt i Australien sidst i juli.

Fakta

  • Hvert år får 10.000 danskere indoperereret et kunstigt knæ.
  • Prisen for en knæproteseoperation er mellem 70.000 og 80.000 kr.
  • I løbet af de første to år efter operationen gennemgår 500 patienter en genoperation pga. gener.
  • Minimum 20 % af genoperationerne skyldes, at knæet er blevet for løst eller for stramt efter operationen.

Nøgleord

Kontakter

Michael Skipper, lektor på Institut for Materialer og Produktion, AAU, tlf. 9940 9311, msa@m-tech.aau.dk
Dennis Pedersen, ph.d.-studerende, AAU, tlf. 2183 0269, dp@m-tech.aau.dk
Sanne Holm Nielsen, pressekontakt, AAU, tlf. 9940 3517, shn@adm.aau.dk

Billeder

Michael Skipper. Foto: AAU
Michael Skipper. Foto: AAU
Download
Artrometeret. Foto AAU
Artrometeret. Foto AAU
Download
Modeltegning: AAU
Modeltegning: AAU
Download

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye