Nu udbetales første rate af kompensation for stigende energipriser til pensionister
Fra i dag begynder udbetalingen af 2.500 kroner til de borgere, der modtager ældrecheck i 2022. Udbetalingerne kommer, efter et bredt flertal i Folketinget tidligere på måneden stemte for en lov, der skal sikre økonomisk støtte til en række vanskeligt stillede borgere, herunder bl.a. pensionister, der modtager ældrecheck. Anden rate af den ekstra økonomiske støtte bliver efter forventningen udbetalt i begyndelsen af 2023.
Det forventes, at langt de fleste modtagere vil se pengene tikke ind på kontoen fredag, men der kan gå op til fem hverdage.
Derudover vil der også senere på efteråret blive udbetalt et engangsbeløb på 2.000 kroner skattefrit til SU-modtagere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlige forsørgere. Engangsbeløbet forventes udbetalt senest i midten af oktober. Engangsbeløbet på 2.000 kroner skattefrit til personer på tilbagetrækningsydelser vil blive udbetalt i starten af 2023.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Det er godt, at vi allerede nu kan give en økonomisk håndsrækning til pensionister, der modtager ældrecheck og sidder i en ekstraordinært svær økonomisk situation med stigende energipriser.
- Det har været vigtigt for regeringen, at pengene blev udbetalt hurtigt for at afbøde slaget fra de voksende regninger. Derfor er jeg glad for, at vi kunne hastebehandle lovforslaget.
- Regeringen følger nøje udviklingen med de stigende priser for at se, om der er yderligere behov for hjælp. Men det skal samtidig være på en måde, så vi ikke forværrer den økonomiske situation og puster til inflationen.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Over 100 mio. kroner til forebyggelse af fysisk nedslidning15.12.2025 13:19:07 CET | Pressemeddelelse
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø modtager godt 116 mio. kr. til at forebygge fysisk nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
