Nu udbetales 2.500 kr. i ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2022
23.9.2022 08:45:00 CEST | ATP | Pressemeddelelse
Knapt 280.000 borgere står på listen, når Udbetaling Danmark i dag trykker på den knap, der sætter udbetalingen af ekstra økonomisk støtte på 2.500 kr. i gang. Beløbet bliver inden udgangen af september automatisk udbetalt til borgere, der har modtaget ældrecheck for 2022. Beløbet er første del af den i alt 5.000 kr. i skattefri ekstra økonomisk støtte, som Folketinget har vedtaget på grund af den ekstraordinære situation med høje energipriser. Anden del af støtten udbetales i starten af januar 2023.
”Vi er glade for, at vi, med udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrechecken for 2022, kan virkeliggøre den aftale, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet. Udbetaling Danmark udbetaler årligt 240 mia. kr. til 2,4 mio. danskere svarende til 2 ud af 3 velfærdskroner. Derfor er vores systemer også gearet til, at udbetalingen af de 2.500 kr. kommer sikkert ud til borgerne,” fortæller Udbetaling Danmarks direktør, Anne Kristine Axelsson.
Skattefri udbetaling
Støtten er skattefri, og får ikke betydning for de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Man skal med andre ord ikke foretage sig noget i forbindelse med udbetalingen af støtten. Modtagerne af den ekstra økonomiske støtte vil modtage et brev med orientering om udbetalingen, når udbetalingen finder sted. Hvis man ikke har ret til ekstra økonomisk støtte, modtager man ikke noget brev.
Er man i tvivl om noget vedrørende udbetalingen, findes der svar på de fleste spørgsmål på www.borger.dk/pension-og-efterloen/tillaeg-til-folke--og-foertidspension/ekstra-oekonomisk-stoette-til-modtagere-af-aeldrecheck-for-2022eller på engelsk på www.lifeindenmark.dk/pension-additional-financial-aid-2022.
FAKTA:
- Ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2022 udbetales på grund af den ekstraordinære situation med høje energipriser.
- Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at udbetale 5.000 kr. af to omgange til modtagere af ældrecheck for 2022. Udbetaling Danmark udbetaler støtten med et fast beløb på 2.500 kr. i slutningen af september måned og med yderligere 2.500 kr. i januar 2023.
- Knapt 280.000 borgere har ret til at modtage den ekstra økonomiske støtte.
Nøgleord
Kontakter
Christian RaskSeniorpresse- og kommunikationsrådgiverATP
Tlf:21690703cra@atp.dkInformation om ATP
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Stærkt aktieafkast sikrer ATP solidt 2025-regnskab5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Geopolitiske spændinger blev definerende for bevægelserne på de finansielle markeder i 2025, og global uforudsigelighed var igen et grundvilkår. ATP’s garanterede pensioner er intakte, og med et afkast på 19,5 pct. i investeringsporteføljen står ATP økonomisk et godt sted efter 2025. Det langsigtede afkast siden 2008 lyder på 10,4 pct. i gennemsnit om året.
Godt 400.000 lønmodtagere får automatisk udbetalt feriepenge2.2.2026 11:03:42 CET | Pressemeddelelse
Lige nu oplever mange lønmodtagere, at der kommer ekstra penge på kontoen i takt med, at der automatisk udbetales feriepenge for 315 mio. kr.
ATP udvider hjælpen til borgere med usynlige handicap18.12.2025 05:35:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere med usynlige handicap oplever større tryghed og forståelse, når de ringer til Udbetaling Danmarks solsikkelinje. Nye tal viser en kundetilfredshed på godt 90 procent – så nu udvider ATP linjen til seks nye områder fra 2026.
ATP-direktør skal bidrage til at styrke nordisk AI-udvikling og -anvendelse10.12.2025 07:00:00 CET | Nyhed
Koncerndirektør i ATP bliver bestyrelsesmedlem i nyt nordisk-baltisk AI-center støttet af Nordisk Ministerråd, der skal sætte fart på udvikling og brug af kunstig intelligens i Norden.
AI frigør tusindvis af arbejdstimer i ATP – og giver mere nærvær i borgerdialogen25.11.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største administrationshus, ATP, modtager over 10.000 daglige telefonopkald fra borgerne om fx pension, barsel, boligydelser mv. Nu hjælper kunstig intelligens med den tidskrævende opgave at skrive referat af samtalerne med danskerne. Det gør dokumentationen hurtigere og giver mere nærvær i dialogen med borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
