Nu starter affaldssorteringen i Fredensborg Kommune
3.4.2020 10:42:24 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Efter påske er over 3.400 etage- og rækkehuse i kommunen klar til at modtage beholdere til sortering af papir, glas, metal, plast, pap og restaffald. Indførelsen af den nye affaldsordning sker etapevis.
Fredensborg Forsyning leverer de nye affaldsbeholdere i uge 16 og 17 efter påske til de boligforeninger i Kokkedal, Nivå, Fredensborg og Humlebæk, der er klar. Beholderne kan benyttes straks efter modtagelse og opstilling.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen ser frem til, at den nye affaldsordning nu kommer i gang:
”Med den ny affaldssortering kommer alle til at bidrage til øget genanvendelse af ressourcerne. Derved kommer Fredensborg Kommune tættere på EU-målet om 60 pct. genanvendelse i 2030. I den forbindelse vil jeg gerne takke alle grundejerforeninger og boligselskaber for det store engagement, som de allerede har lagt i, at den nye ordning kommer godt fra start”.
I første omgang bliver det muligt at sortere papir, glas, metal, plast, pap og restaffald, der hvor man bor. Mulighed for frasortering af madaffald er endnu ikke besluttet, men forventes at blive indført i kommunen på et senere tidspunkt.
Flemming Rømer, formand for Fredensborg Forsynings bestyrelse, uddyber:
”Når du har sorteret dit affald, sørger vi for - i samarbejde med Norfors - at affaldet bliver samlet ind, og at de forskellige affaldsfraktioner bliver holdt adskilt helt frem til behandlingsanlæggene. Dermed sikrer vi, at, sorteringen gør en forskel og alt ender, hvor det skal”, siger Flemming Rømer og tilføjer:
”Vi har endnu ikke fastlagt, hvornår affaldsordningen indføres for enfamilieboliger, men et godt bud er slutningen af 2020”.
På Fredensborg Kommunes hjemmeside kan man læse om, hvad der sker med affaldet, finde inspiration til indendørs sortering, FAQ og meget mere. Det er også muligt, at printe skilte til affaldsskuret med billeder af de forskellige affaldsfraktioner, plakater til opgangen, ligesom sorteringsvejledninger på engelsk, arabisk og tyrkisk kan hentes der.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Bestyrelsesformand Flemming Rømer (O) tlf. 22 21 25 96
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
Unge i Fredensborg kan søge rejselegat: Nye oplevelser, stærkere fællesskaber og tid til hinanden27.3.2026 08:05:40 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes Venskabsbyforum åbner nu for ansøgninger til årets rejselegat for unge. Rejselegatet skal give unge under 25 år mulighed for at rejse ud til en af kommunens venskabsbyer i andre lande – alene eller sammen med venner – og komme hjem med oplevelser, der giver energi, nye perspektiver og styrker fællesskaber
Ny økonomichef i Fredensborg Kommune24.3.2026 14:35:56 CET | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder cand.polit. Mikkel Flatau jobbet som økonomichef i Fredensborg Kommune
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
