Thise Mejeri

Nu sker der noget helt nyt for 50 millioner Thise mælkekartoner

Del
Om kort tid bliver Thise Mejeris mælk tappet på en ny klimavenlig karton. De nye kartoner vil helt igennem være baseret på træmasse fra Skandinavien og sikrer en markant CO2 reduktion

Du kan snart skænke et glas Thise-mælk fra en ny og mere klimavenlig karton, som er baseret 100 % på træ.

Selve pappet i kartonen vil som hidtil stamme fra træmasse fra skandinaviske skove, og fremover vil såvel yder- som indersiden heraf også være helt ubleget. Endvidere vil plastmembranen på kartonens yder- og inderside, der sikrer kvalitet og holdbarhed, fremover være baseret på træolie, der er udvundet af fyrretræer fra skove i Skandinavien.

Første gang i Danmark
Det er således første gang i Danmark, at et mejeri sender en karton i handlen, hvor al kartonmaterialet inkl. plastmembranen stammer fra træmasse fra skandinaviske skove. Med den nye fossilfri karton tager Thise således et vigtigt skridt frem mod en mere klimavenlig dagligdag.

”Vi er meget glade for, at vi i samarbejde med vores kartonleverandør, Elopak nu vil kunne sende en mælkekarton ud i handlen, som helt og holdent er baseret på fornybar og regionale kilder” siger direktør for Thise Mejeri, Poul Pedersen – og fortsætter:

”I løbet af første halvår 2020 forventer vi, at hovedparten af mejeriets kartoner er udskiftet. Dermed kan forbrugere, som lægger Thise-, Änglamark-, Fakta 365- og Irmamælk i kurven se frem til en markant klimareduktion”

”Det har i forbindelse med overgangen til at bruge de klimaforbedrende kartoner været vigtigt for os, at vi i rig udstrækning har kunnet bibeholde det karakteristiske Thise design og farvevalg på vores nye kartoner. Farvetonen er klart brunere og fremtræder hermed mere klimakorrekt. Alligevel er det lykkedes os, at kartonerne har kunnet bevare de kendte mælkesignalfarver sammen med det særlige Thisedesign, som vi ved er værdsat af vores kunder”, fastslår Poul Pedersen.

Hos Coop siger Mathias Hvam, ansvarlig for cirkulær økonomi og emballage i Coop: ”Coop har med vores emballagestrategi forpligtet os til, at omstille vores emballager til bæredygtige løsninger. Thises nye kartoner er et vigtigt og stort skridt på denne rejse. Vi bruger rigtig mange mælkekartoner i Danmark. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi ser ind i hvordan de kan gøres mere miljøvenlige, og det er Thise nu lykkedes med”.

 

Fakta om Thise Mejeris nye karton

  • Teknologien baseret på fyrtræolie af skandinavisk oprindelse til fremstilling af kartonens plastmembran vil blive overført på Thise´s eksisterende karton allerede her i januar måned.
  • Den helt nye karton vil være ude i detailhandlen i første kvartal af 2020, og i løbet af første halvdel af 2020 vil hovedparten af al økologisk Thise-, Änglamark-, Fakta 365- og Irmamælk blive tappet på den nye karton.
  • Den nye karton reducerer 16 procent af CO2 udledningen på Thise kartoner sammenlignet med CO2-udledningen fra de eksisterende Thise kartoner. Reduktionen af CO2 udledningen er på ca. 150.000 kg CO2 om året.
  • Den nye karton er udviklet af og vil blive produceret af Elopak, som er en af verdens førende producenter af kartoner til fødevarer.
  • Al biomassen til såvel produktion af pap og af plastmembran til den nye kartoner stammer fra FSC certificerede og kontrollerede, skandinaviske skove.
  • Den ny karton fremstilles uden brug af blegningsprocesser.
  • Skruelågene på Änglamark og Fakta 365 kartonerne vil i løbet af foråret også overgå til helt at blive fremstillet på basis af træolie udvundet af fyrretræer fra skove i Skandinavien.

Kontakter

Poul Pedersen, direktør Thise Mejeri.
Telefon: 97 57 80 01

Billeder

Information om Thise Mejeri

Thise Mejeri
Thise Mejeri



http://www.thise.dk

Følg pressemeddelelser fra Thise Mejeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Thise Mejeri

THISE MEJERI FREMRYKKER SOJA-STOP18.11.2021 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

EN ENIG THISE-ANDELSHAVERKREDS HAR PÅ ET SÆRDELES VELBESØGT MØDE I THISE FORSAMLINGSHUS BESLUTTET FØLGENDE MED VIRKNING FRA D. 1. OKTOBER 2022: Ophør med brug af soja i foderet til deres køer, ungdyr og kalve Eventuelt importeret foder skal være af europæisk oprindelse Beslutningen er taget efter evaluering af Thise´s pilotprojekt, som startede i 2020: ”Ophør af soja og overgang til dansk produceret foder med virkning fra d. 1. oktober 2023”. 32 ud af Thises 75 andelshavere har siden starten af 2021 været frontløbere i projektet. I samarbejde med fodrings- og planteavlskonsulenter har de deltaget i staldskoler om reduktion af eller helt ophør med brug af soja i foderet. Erfaringerne fra de enkelte gårde har gennemgående været meget positive. Med skyldig hensyntagen til sikkerheden for foderforsyningen blev det på mødet besluttet, at det foder, som man eventuelt indkøber, ikke nødvendigvis skal være dansk, men af europæisk oprindelse. Erfaringerne fra disse positive frontløbere har såle

Thise lancerer økologisk havredrik med havre fra egne andelshavere28.4.2020 12:22:43 CEST | Pressemeddelelse

Et produkt som havredrik virker umiddelbart ikke som noget, der hører til på et mejeri, men hos Thise ser både mejeriets ledelse og andelshaverne det som en naturlig forlængelse af mejeriets formål og virke. Mejeriets direktør, Poul Pedersen begrunder beslutningen således: ”Vi er sikre på, at der er stigende efterspørgsel efter økologiske plantedrikke af dansk oprindelse. Det falder endvidere fint i tråd med formålet og virket for en andels- og landmandsejet mejerivirksomhed som Thise at forædle andre andelshaverbaserede råvarer end mælk. F.eks. også havre. Derfor vil vi gerne lancere en havredrik, og vi har lavet den på vores ”egen” måde, som kendetegner sig ved, at den er friskproduceret som frisk mælk, at den har en mindre sødme, og at protein- og fedtindholdet er højere end de på markedet pt værende havredrikke” Thise´s havredrik – Også i kaffen Det er svært at lave en havredrik, der har gode steaming-egenskaber, og dermed egner sig til kaffe, som er det, havredrik ofte bruges til.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye