Nu skal tobaksindustrien betale for at rydde cigaretskod op
15.9.2022 06:31:17 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Selvom cigaretskod skal i skraldespanden, så ender flere millioner hvert år på fortove, græsplæner og strande i Danmark til skade for vores sundhed og natur. Hidtil har kommuner og andre aktører betalt for oprydningen af de hvide plastikstumper. Men nu får tobaksindustrien regningen. Til januar træder det såkaldte udvidet oprydningsansvar for cigaretskod nemlig i kraft.
Cigaretskod er noget af det affald, der bliver fundet allermest af i vores natur. Når et cigaretskod får lov til at ligge på jorden, nedbrydes det i løbet af 10 år til mikroplast. Med andre ord forsvinder det aldrig. Samtidig afgiver cigaretskod tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin.
Miljøminister Lea Wermelin er glad for, at det økonomiske ansvar for oprydningen nu bliver lagt over på tobaksindustrien:
”Cigaretskod er det affald, vi finder allermest i naturen, og det forurener med mikroplast og tungmetaller. Vi skal have cigaretskodderne væk fra naturen, og det er kun rimeligt, at tobaksindustrien betaler for at rydde op,” siger hun.
Oplysning skal få færre til at smide skod i naturen
Udover at tobaksproducenter fremadrettet skal betale for oprydning af cigaretskod, skal industrien også betale for informationsindsatser om negative konsekvenser ved at skodde cigaretter i det fri.
”Jeg tror, at mange ikke nødvendigvis ved, at cigaretskod er lavet af plastik, fordi det for eksempel ligner kork. Men det er plastik, og nu får tobaksindustrien både lov til at betale regningen for, at vi får ryddet op og for en oplysningskampagne, som Miljøstyrelsen står for. Det er mit håb, at det også vil få tobaksindustrien til at tage ansvar for at designe deres produkter på en måde, så de forurenende skod ikke havner i naturen. Det ville være det allerbedste,” siger miljøminister Lea Wermelin.
Bekendtgørelsen om oprydningsansvar for cigaretskod er i dag offentliggjort og træder i kraft 5. januar 2023. Oprydningsansvaret for cigaretskod gennemføres i alle EU-lande.
Fakta om cigaretskod
- Cigaretskod er antalsmæssigt den største fraktion af henkastet affald i Danmark.
- Den samlede regning, som tobaksproducenterne skal betale for oprydningen, er estimeret til 32 millioner kroner om året. Der er derudover i gebyret til tobaksproducenterne indregnet yderligere omkostninger på i gennemsnit 5 mio. kr. om året. Dette er til administration af ordningen (gebyropkrævning, omkostningsopgørelse mv.) og oplysningstiltag.
- Cigaretfiltre indeholder plastikmaterialet cellulose acetat. Over 5-10 år nedbrydes skod til mikroplast. Det vil sige, at de ikke forsvinder. Cigaretskod smidt i naturen kan også afgive tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin.
- Foreløbige analyser indikerer, at cigaretskod henkastet i naturen kan ende i alle former for marine miljøer og udgøre en miljørisiko for vandkvaliteten, ligesom cigaretskod kan afgive stoffer, som kan påvirke marine organismer.
- Det bliver fortsat kommunerne, som kommer til at køre rundt i fejebilerne og samle cigaretskod, men regningen for oprydningen lander hos tobaksproducenterne.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Niels Brandt Petersen, Miljøministeriet, tlf. 20 18 95 68, e-mail: nibrp@mim.dk
Kontakter
Niels Brandt PetersenPresserådgiver
Tlf:20 18 95 68nibrp@mim.dkInformation om Miljøministeriet
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Nu åbner Naturnationalpark Gribskov13.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag indvier miljøminister Maria Reumert Gjerding Danmarks anden naturnationalpark: Naturnationalpark Gribskov.
Miljøministeren er klar med lovforslag om sprøjteforbud9.9.2026 13:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Et lovforslag om at forbyde brug af pesticider på sårbare grundvandsdannende områder sendes nu i høring. Lovforslaget skal sætte rammerne for sprøjteforbuddet, mens forhandlingerne fortsætter.
Miljøministeren reagerer på Rigsrevisionens kritik: Ny pesticidstrategi skal styrke kontrollen7.9.2026 12:58:09 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af kontrollen med pesticider. Miljøministeren tager kritikken alvorligt og arbejder på en ny, ambitiøs pesticidstrategi, der skal styrke kontrollen med pesticider og følge konkret op på Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik.
Miljøminister: Vi skal stramme reglerne for havbrug7.9.2026 12:50:03 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen kritiserer i en ny beretning Miljøministeriet for forvaltning af tilladelser og tilsyn af havbrug i danske farvande. Miljøminister Maria Reumert Gjerding tager kritikken meget alvorligt og arbejder på et udspil om tættere regulering.
Nu åbner puljer på samlet 130 mio. kr. til beskyttelse af drikkevand4.9.2026 11:08:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan interesserede ansøge om midler til projekter, der gavner drikkevandet, fx arealer til skov, omlægning til økologi og beskyttelse mod PFAS.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
