Nu skal museernes forretning styrkes
De danske museer er en central del af de kulturbærende institutioner i Danmark, men ikke mindst Covid-lukningerne har vist, at alt for mange af dem er økonomisk meget sårbare. Pludselige kriser kan betyde fyringer af nøglemedarbejdere eller stærke indskrænkninger i de enkelte museers mulighed for at udvikle udstillinger og events.
Fem danske museer gik derfor sammen om et projekt, der kunne bidrage til at styrke landets museers forretningsudvikling. Udfordringen er, at museerne i stigende grad står overfor øgede indtjeningskrav, når de skal omstille sig fra en forvaltningsøkonomi til en forretningsøkonomi.
- ”Vi skal tænke mere kommercielt, når vi udvikler nye udstillinger, så de kan tiltrække museumsgæster nok til, at udstillingerne bliver økonomisk bæredygtige. Men vi skal også professionalisere museernes drift, events, forretninger og caféområder, når målet er at sikre økonomisk overskud. Og det er vel at mærke overskud, som skal investeres i endnu bedre publikumstilbud. Kun sådan bliver landets museer i stand til at udvikle sig uden snærende bånd fra en trængt økonomi”, fortæller Søren Moesgaard Bjørnsen, projektleder for projektet og Analyseansvarlig på Nationalmuseet.
De fem museer er Nationalmuseet, Museum Sydøstdanmark, Nordjyske Museer, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum. Den filantropiske forening Realdania har givet økonomisk støtte til at kortlægge praksis inden for forretningsøkonomi på de deltagende museer, samt til at udvikle en række let tilgængelige værktøjer og anbefalinger til museerne.
Disse værktøjer og anbefalinger er nu blevet samlet i en lille håndbog, der kan bruges af hele museumssektoren til en professionalisering af forretningsøkonomien. Værktøjerne i håndbogen beskriver f.eks. dataindsamling, økonomiske målepunkter – såkaldte KPI’er – tidsstyring, udviklingsprocesser, produktionsbudgetter, markedsføring, brugerrejser og brugerrelationer.
”Det er begreber, der er velkendte i kommercielle virksomheder, men de er stadig er relativt ukendte i dele af museumsverdenen, drevet af ildsjæle og fageksperter, som mangler den nødvendige viden om, hvordan man driver en kommerciel forretning. Det skal håndbogen hjælpe med at rette op på. Statens Naturhistoriske Museum er selv i fuld gang med at professionalisere både arbejdsgange og kommercielle områder. Museet drives i dag som en forretning, der arbejder med langsigtede strategiske mål og brandingstrategier, hvor alle væsentlige tiltag bliver evalueret”, slutter Mads Schear Mikkelsen, medlem af projektets styregruppe og Vicemuseumschef på Statens Naturhistoriske museum.
Håndbogen med værktøjerne ligger frit tilgængelig på Organisationen Danske Museers hjemmeside: https://www.dkmuseer.dk/wp-content/uploads/2022/09/Saadan-goer-du-dit-museum-til-en-bedre-forretning_haandbog.pdf
Kontakter
Cecilie Weinholt-Ludvigsen
Kommunikationschef
Nationalmuseet
Telefon +45 41206017
.
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkBilleder




Vedhæftede filer
Information om Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Statens Naturhistoriske Museum - Københavns UniversitetØster Voldgade 5-7
1350 København K
35 32 22 22https://snm.ku.dk/
Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark. Museet er smukt beliggende i hjørnet af Botanisk Have nær Nørreport Station.
Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Nuummi ilinniarnertuunngorniat Kalaallit Nunaata kultorikkut kingornussaanik ilisimatusarnermi ilaalerput22.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Inuusuttut misissussavaat ammit ukiunik 400-nik qanganisaatigisut aallaavigalugit uumasut suut amerineraat paasiniarlugu, Nunaatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu kiisalu ilisimatusartut qallunaat suleqatigalugit.
Grønlandske gymnasieelever skal forske i deres egen kulturarv22.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge fra Nuuk skal undersøge, hvilke dyr 400 år gammelt skind stammer fra i nyt forskningssamarbejde med grønlandske og danske museer og universiteter.
Danmarks største mineralsamling lander nu på Statens Naturhistoriske Museum17.10.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når over 13.000 mineraler og 4.000 nye mineralarter flytter ind på museet, forvandler det samlingen til en global sværvægter – og baner vejen for fremtidens teknologi.
Vinderen af verdens største naturfotokonkurrence er fundet15.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aften blev vinderne af verdens største naturfotokonkurrence kåret i London. Årets vinderfoto viser, hvordan vilde dyr har overtaget en spøgelsesby i Namibia. Alle fotos kan ses på Statens Naturhistoriske Museum fra den 21. november 2025.
I dag får Danmark sin første professor i Citizen Science1.10.2025 08:33:19 CEST | Pressemeddelelse
Udnævnelsen markerer det store potentiale i samarbejdet mellem borgere og forskere. Metoden giver data, som forskere aldrig kunne indsamle alene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum