Nu skal der sættes fælles standarder for deleøkonomi
Deleøkonomiske platforme og tjenester bliver anvendt i stadigt stigende grad. Derfor skal der nu sættes fælles internationale standarder på området, der skal sikre brugernes rettigheder og skabe tillid til de deleøkonomiske tjenester.
Vi udlejer vores bolig, deler biler og sælger vores brugte tøj på internettet som aldrig før. Og fremtiden byder på endnu flere platforme, som gør det muligt for os at deles om tingene. Det er der både økonomiske og miljømæssige fordele ved. Men der er også en række udfordringer i forhold til bl.a. tillid, transparens og sikkerhed for brugerne.
Derfor er der nu igangsat et internationalt arbejde med at udvikle fælles internationale standarder for deleøkonomi – et arbejde der vil være interessent at engagere sig i fra dansk side.
- Generelt er de deleøkonomiske tjenester blevet taget godt imod af danskerne. Deleøkonomien spås at have et enormt potentiale, og derfor er der behov for fælles standarder på området, siger Berit Aadal, som er seniorkonsulent i Dansk Standard og ansvarlig for det danske udvalg for deleøkonomi, der skal være med til at sætte fremtidens standarder på området.
Standarder skal gøre deleøkonomi mere sikker
Deleøkonomi er i høj grad drevet af den teknologiske udvikling, som skaber en helt ny industri for handel med varer og services blandt almindelige borgere. Deleøkonomien stiller nemlig adskillige platforme til rådighed, hvor privatpersoner kan forhandle private ejendele eller services. Men samtidig stiller det også store krav til udbyderne af deleøkonomiske platforme. For det kræver tillid, når vi bytter eller lejer os til andres overskydende ressourcer.
- Tillid kan fremmes ved at have fælles retningslinjer og principper for de nye forretningsmodeller, som deleøkonomien skaber. Og det er her standarder kommer ind i billedet, forklarer Berit Aadal.
Udover at skabe tillid til de deleøkonomiske tjenester og sikre brugernes rettigheder kan fælles internationale standarder være med til at fremme deleøkonomi globalt.
Få indflydelse på standarderne
Arbejdet med at udarbejde standarder for deleøkonomi er netop blevet igangsat af Dansk Standard. Det overordnede formål med at udarbejde internationale standarder inden for deleøkonomi er at fremme deleøkonomien globalt og sikre tillid, transparens og sikkerhed for brugerne.
Alle med viden og interesse for deleøkonomi kan være med til at sætte fremtidens standarder på området. Læs mere her: https://www.ds.dk/s-865
Nøgleord
Kontakter
Til redaktionen: Yderligere oplysninger fås hos Lisa Olufson Klæsøe, presseansvarlig i Dansk Standard på lio@ds.dk eller 27 12 93 69.
Links
Information om Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder bl.a. for at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder. Dansk Standard tilbyder også rådgivning, kurser og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard
Nye testmetoder til legetøj skal beskytte børn mod skadelige kemiske stoffer1.12.2025 07:36:00 CET | Pressemeddelelse
For at beskytte børn mod sundhedsskadelige stoffer har Danmark i tæt samarbejde med EU-Kommissionen siddet for bordenden i udviklingen af fem nye europæiske standarder. Standarderne skal imødegå konkrete kemiske risici og sikre, at legetøj på det europæiske marked lever op til skærpede krav.
Europæisk standard skal gøre cirkulært produktdesign til en konkurrencefordel18.11.2025 08:04:31 CET | Pressemeddelelse
Den europæiske standard ’Metode til at opnå cirkulært produktdesign’ er nu tilgængelig på dansk. Standarden hjælper virksomheder med at tænke cirkularitet ind allerede i designfasen – og dermed gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen.
København samler Europas AI-eksperter: Dansk Standard sidder for bordenden17.11.2025 09:25:51 CET | Pressemeddelelse
I denne uge samler Dansk Standard 170 eksperter fra hele Europa for at sikre færdiggørelsen af standarderne, der skal understøtte EU’s kommende AI-forordning.
Nyt internationalt partnerskab skal ensrette CO₂-regnskaber12.9.2025 07:11:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har den internationale standardiseringsorganisation ISO og Greenhouse Gas Protocol indgået et strategisk partnerskab om at udvikle fælles globale standarder for måling og rapportering af drivhusgasemissioner. Det markerer et historisk skridt mod en mere ensartet og effektiv tilgang til klimaregnskaber. Samtidig giver det en vigtig mulighed for danske virksomheder og organisationer til at præge udviklingen.
Ny AI-guide skal hjælpe virksomheder med at leve op til kravene i AI Act7.7.2025 14:06:52 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2. februar 2025 har danske virksomheder og organisationer skullet dokumentere deres AI-færdigheder. Nu lanceres en ny guide, der viser, hvordan man arbejder struktureret og ansvarligt med AI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum