Nu skal arbejdsmiljøet med ny velfærdsteknologi undersøges
Der er ikke tilstrækkelig viden om, hvordan ny velfærdsteknologi påvirker arbejdsmiljøet for de ansatte på danske plejecentre. Det skal Teknologisk Institut nu undersøge.

Hvordan påvirker stigende brug af velfærdsteknologi i de danske plejecentre arbejdsmiljøet for medarbejderne? Det skal Teknologisk Institut nu undersøge ved en bred rundspørge og analyse på en række plejecentre.
Velfærdsteknologi kan være alt fra avancerede digitale teknologier som fx sensorgulve, spiserobotter og forskellige apps, men også toiletter med skylle- og tørrefunktioner, loftlifte og gardinautomatik – og meget andet.
- De nye teknologier ændrer også arbejdsgangene på plejecentrene, og det påvirker arbejdsmiljøet. Potentielt kan velfærdsteknologi give mere luft og overskud for medarbejderne, som så kan bruge mere tid på de patientnære opgaver. Det kan være godt for det mentale velvære i arbejdslivet. Omvendt kan nye teknologier give frustrationer og usikkerhed, og det kan være negativt for arbejdsmiljøet, siger projektleder Annemarie Holsbo, Teknologisk Institut.
Indsamle erfaringer
I løbet af foråret 2023 vil konsulenter fra Teknologisk Institut besøge en række danske plejecentre for at indsamle erfaringer med velfærdsteknologi. Observationer og interviews fra besøgene vil blive kombineret med den nyeste forskningslitteratur og ekspertinterviews for tilsammen at tegne et opdateret billede af, hvordan velfærdsteknologi påvirker arbejdsmiljøet.
I undersøgelsen skal der også findes eksempler på, hvordan velfærdsteknologi kan have en positiv indvirkning på de ansattes hverdag. Undersøgelsen skal dermed skabe ny viden, der kan gavne plejecentrene, når de selv skal vælge og implementere ny velfærdsteknologi.
- Selvom velfærdsteknologi ofte har til formål at aflaste personalet, er det ikke givet på forhånd, at medarbejderne oplever en forbedring ved at indføre den. Ændringen i opgaver kan give utryghed, fordi rutinerne ændres, og der kan være bekymring over, om teknologien kommer til at påvirke forholdet til borgeren, siger forretningsleder Birgitte Østergaard Sørensen, Teknologisk Institut.
Undersøgelsen udføres af konsulenter fra Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme i samarbejde med eksperter fra Teknologisk Instituts Robotteknologi. Projektet er støttet af Velliv Foreningen med kr. 690.000 og løber indtil oktober 2023. Slutresultatet vil blive præsenteret i en samlet rapport.
Nøgleord
Kontakter
Projektleder Annemarie Holsbo, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2644, mail: ANH@teknologisk.dk og forretningsleder for robotteknologi til sundhedssektoren Birgitte Østergård Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1525, mail: bso@teknologisk.dk
Billeder

Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Fossilfri gødning og skibsbrændstof skal produceres med grøn energi3.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt internationalt projekt skal gøre det muligt at producere fossilfri ammoniak til gødning og brændstof ved hjælp af Power-to-X.
Nyt blåt pulver rykker grænserne for 3D-print til fødevareindustrien12.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udviklingen af et nyt blåt nylonpulver, der er godkendt til fødevarekontakt, er Teknologisk Institut igen med til at rykke grænserne for 3D-print af komponenter til fødevareindustrien. Man nu kan printe emner, der kan detekteres visuelt, og samtidig kan det øge sikkerheden i fødevareproduktion.
Skader på altaner er ikke altid synlige23.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Visuel inspektion kan ikke garantere sikkerheden på gamle betonaltaner med udliggerjern, viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut. Derfor anbefaler Instituttet revideret undersøgelsesmetode for gamle altaner.
3D-print kan blive essentielt for fødevarer til mennesker med tygge- og synkebesvær16.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hos Teknologisk Institut har man i et tværfagligt samarbejde givet sig i kast med at 3D-printe broccoliforme, som skal hjælpe mennesker med tygge- og synkebesvær til at få et mere æstetisk og ikke mindst velsmagende måltid.
Genbrugelige handsker skal sænke hospitalernes klimaaftryk13.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk udviklingsprojekt vil på to år skabe et cirkulært alternativ til de blå éngangshandsker af det syntetiske gummi nitril – til gavn for sundhedsvæsenets grønne omstilling og forsyningssikkerheden af værnemidler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum