KORRIGERET: Nu sætter EU rammerne for fremtidens grønne energi
30.3.2023 10:11:46 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Efter lange forhandlinger er de europæiske beslutningstagere nået til enighed om rammerne for udviklingen af den grønne energi i Europa. De har fastsat et nyt fælles mål om, at 42,5 pct. af EU’s energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2030. Det hidtidige mål var på 32 pct. Det højere ambitionsniveau og klarhed om rammevilkår er godt, men ikke nok, mener DI.
- Hastighed og implementering af vedvarende energi er helt afgørende i Europas grønne omstilling. Vi havde da gerne set, at beslutningstagerne hævede ambitionsniveauet en tand til 45 pct. i 2030. Men det har været hårde og lange forhandlinger, der i det mindste betyder, at der nu er nogle rammevilkår, som virksomhederne kan navigere efter, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Vedvarende energikilder udgjorde 22 pct. af den energi, der blev forbrugt af de europæiske borgere og virksomheder i 2021. I Danmark lå andelen på 35 pct. Men den vedvarende energi skal ifølge DI gå hånd i hånd med energieffektivitet, og erhvervsorganisationen roser det nye delmål på 49 pct for vedvarende energi i bygninger og varmeforsyning.
- Der skal udrulles mere grøn energi i hele Europa, men det er mindst ligeså afgørende, at vi bruger energien klogere og bedre. Det er meget positivt, at EU også vil skrue op for energieffektivitet, for der skal udbygges fjernvarme, installeres varmepumper og være et meget større fokus på, hvordan vi kan høste potentialerne i overskudsvarmen, hvis vi for alvor skal rykke på den grønne omstilling, siger Troels Ranis.
EU har også besluttet, at bioenergi skal defineres som en vedvarende energikilde. Og derudover skal der indføres nye bæredygtighedsregler for biomasse.
- Aftalen sikrer også, at biomasse fortsat kan være en del af den grønne energiomstilling som vedvarende energikilde. Det er afgørende for ikke kun den danske, men også europæiske forsyningssikkerhed. Vi skal sikre, at biomassen er bæredygtig og bruges effektivt. Det har EU bidraget til med aftalen, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Følg os på:
Nøgleord
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
DI: AI skal hjælpe flere elever til at lykkes i skolen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer fem principper og ti anbefalinger til, hvordan AI-baserede læringsværktøjer kan styrke fagligheden i uddannelsessystemet. Målet er både bedre læring og en generation, der er rustet til fremtidens arbejdsmarked.
Erhvervsvenlighed: Hvidovre fejres som sjællandsk mester i fremgang14.9.2026 14:32:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvidovre Kommune er rykket 36 pladser frem på DI’s rangliste over lokal erhvervsvenlighed siden 2017. Det gør kommunen til sjællandsk mester i fremgang og viser værdien af et langt, sejt træk med dialog, målrettede forbedringer og stærkere rammer for virksomhederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
