Nu kan man bestille de indefrosne feriepenge
Danske lønmodtagere kan snart have flere penge til forbrug mellem hænderne. Fra i dag og frem til 1. december kan man digitalt bestille tre ugers indefrosne feriepenge ved at gå ind på borger.dk og logge på med NemID. Pengene vil blive udbetalt op til syv hverdage efter og beskattes som almindelig indkomst.
De udbetalte feriepenge bliver ikke modregnet i forsørgelsesydelser og kommer heller ikke til at påvirke muligheden for at blive berettiget til en offentlig ydelse.
Det er frivilligt, om man ønsker at få de indefrosne feriepenge udbetalt. Hvis man ikke aktivt går ind og beder om feriepengene inden den 1. december, bliver de udbetalt automatisk, når man når folkepensionsalderen, medmindre man af andre årsager forlader arbejdsmarkedet inden.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Det er godt, at pengene nu kan begynde at komme ud og arbejde. Det er der behov for. Vi ved, at mange virksomheder har svært ved at få økonomien til at løbe rundt på grund af coronakrisen, og saltvandsindsprøjtning kan være med til at få gang i hjulene og dermed redde arbejdspladser.
- Det er frivilligt, om man som lønmodtager vil have feriepengene udbetalt, men jeg er overbevist om, at mange danskere vil hæve dem og bruge flere penge – gerne i danske virksomheder - til gavn for hele økonomien og dermed også arbejdsmarkedet. Hvornår de sidste to ugers feriepenge skal udbetales er endnu ikke aftalt, men det skal partierne bag aftalen vende senere på efteråret.
Sådan får du dine feriepenge:
- Fra tirsdag den 29 september kan du bede om at få op til tre uger af dine indfrosne feriepenge udbetalt.
- Du skal gå ind via borger.dk/bestilferiemidler
- Log på med NemID.
- Vælg ansættelsesforhold. Langt de fleste vil være lønmodtagere, men enkelte grupper vil skulle ansøge via en blanket
- Herefter kan du se, hvor meget du får udbetalt. Beløbet er før skat
- Bekræft en Tro & Love erklæring
- Tryk på ”Bestil feriemidler”
- Du får en kvittering, og pengene vil blive sat ind på din Nem-Konto
- Efter få dage modtager du et brev med præcis angivelse af, hvor mange penge du får udbetalt, og hvornår pengene udbetales.
- Du skal forvente, at der går op til syv hverdage, fra du beder om pengene, til du får dem udbetalt på din konto. Hvis du har særlige ansættelsesforhold og ansøger via blanket kan der gå længere tid.
- Hvis du har spørgsmål, så kan du læse mere på borger.dk/feriemidler
Hvis du ikke beder om pengene nu, bliver de stående i LD Fonde, og du får dem automatisk udbetalt ved folkepensionsalderen, medmindre du inden da af andre grunde forlader arbejdsmarkedet, og du i den forbindelse beder om pengene. Man har mulighed for at lade feriepengene blive stående som en opsparing også efter folkepensionsalderen. Læs mere:https://www.ld.dk/feriemidler-opsparing
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Over 100 mio. kroner til forebyggelse af fysisk nedslidning15.12.2025 13:19:07 CET | Pressemeddelelse
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø modtager godt 116 mio. kr. til at forebygge fysisk nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
