Nu kan du nemt finde din ørelæge og andre speciallæger på Min Læge-appen

Nu bliver det væsentligt nemmere at finde frem til den nærmeste speciallæge eller speciallæge med den korteste ventetid. Den kendte app Min Læge udruller nu en ny funktion ’Find speciallæge’ på forsiden af Min Læge-appen. Det sker på baggrund af den seneste overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).
Danske Regioner: Sundhedsvæsenet skal være lige ved hånden
Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), vil gerne gøre det nemt og enkelt for danskerne at være i kontakt med sundhedsvæsenet.
”Det skal være nemt for danskerne at finde rundt i sundhedsvæsenet. At Danske Regioner og FAPS udvider Min Læge-appen med nem adgang til at finde en speciallæge, er endnu et skridt i den rigtige retning mod et sundhedsvæsen, der er lige ved hånden, når du har brug for det. På Min Læge-appen kan du på ét sted bestille tid hos din praktiserende læge, få en e- og videokonsultation og nu også finde en speciallæge. Jo mere sundhedsvæsenet kan lette en travl hverdag med digitale tilbud, jo bedre,” siger Heino Knudsen.
FAPS: En milepæl for patienterne
For de 1.000 praktiserende speciallæger er det et stort fremskridt, siger FAPS’ formand, Ann-Louise Reventlow Mourier:
”Både for speciallægerne og ikke mindst patienterne er det lidt af en milepæl. Nu bliver det meget lettere for borgerne at finde frem til den speciallæge, de har brug for. De kan med få klik se, hvem der har kortest ventetid, og i feriesæsonerne kan de nemt finde de klinikker, der har åbent. I dag kræver det en hel del søgning på forskellige hjemmesider, så jeg er sikker på, at mange vil opleve den nye funktion som en lettelse, når de skal til speciallægen,” siger Ann-Louise Reventlow Mourier.
PLO: Det nære sundhedsvæsen bliver mere tilgængeligt
”I PLO er vi stolte af Min Læge Appen, som snart to millioner danskere render rundt med i lommen. Derfor stiller vi også meget gerne appen til rådighed for ny udvikling. At borgerne nu endnu nemmere kan holde styr på deres aftaler med de praktiserende speciallæger er endnu et skridt på vejen mod at gøre det nære sundhedsvæsen endnu mere tilgængeligt,” siger Jørgen Skadborg, formand for PLO.
Fakta: Min Læge-appen har tæt på 2 millioner brugere
Min Læge-appen giver danskerne mulighed for at bestille tid hos praktiserende læge, holde styr på aftaler, få svar på spørgsmål, se prøvesvar og foretage e-konsultationer og videokonsultationer. Appen har over to millioner aktive brugere.
Danske Regioner, PLO og Indenrigs- og sundhedsministeriet står bag Min Læge-appen. Download appen i App Store eller Google Play.
Nøgleord
Kontakter
Anne MetteChefrådgiverKommunikation
Tlf:9116 7399ame@regioner.dkBilleder
Links
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Regionerne hilser kommission velkommen: Der er mange vigtige ting at tage fat på28.3.2023 10:02:29 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens sundhedsstrukturkommission skal det næste år dykke ned i, hvordan man bedst indretter sundhedsvæsenet, så det bliver langtidsholdbart. Og det er godt, for der er brug for at reformere for at løse de store udfordringer, som sundhedsvæsenet har, mener Danske Regioner.
Apotekerne skal kunne sætte borgerne på dosispakket medicin28.3.2023 08:16:46 CEST | Pressemeddelelse
For få dage siden indgik Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation en aftale om dosispakket medicin. Men i virkeligheden bør opgaven ligge hos apotekerne, mener Danske Regioner og PLO. De opfordrer nu Sundhedsministeriet til at se på, hvad der skal til for at styrke apotekernes rolle i forhold til at sætte borgerne på dosispakket medicin.
Danske Regioner holder politisk topmøde27.3.2023 09:08:58 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringer i vores velfærdssamfund, prioritering i sundhedsvæsenet og reformer af sundheden bliver debatteret, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen den 30. marts i Aarhus.
Danske Regioner vil fremme opsporing og tilbud til børn af forældre med psykisk sygdom25.3.2023 07:58:20 CET | Pressemeddelelse
Danske Regioner vil forebygge mistrivsel og forbedre den mentale sundhed blandt børn og unge, der er pårørende til forældre med psykisk sygdom. Systematisk opsporing og tilbud skal udbredes ud fra gode erfaringer og viden fra Region Nordjylland.
Optikerbutikker skal hjælpe sygehusene med at screene patienter24.3.2023 15:13:46 CET | Pressemeddelelse
Danske Regioner starter et forsøg, hvor 5-10 optikerbutikker bliver sluse mellem borgerne og hospitalernes øjenafdelinger. ”Det er en helt ny måde at tænke offentlig sundhed”, på siger formanden for Danske Regioner udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum