Nu kan du få en whisky lagret på Limfjordsporter fade

Del
Thy Whisky og Thisted Bryghus løfter sløret for et nyt unikt samarbejde omkring fadlagring af whisky og øl. Det første resultat ”Thy Whisky no 11 – Stovt”, som er lagret på fade, der før har lagret Limfjordsporter.
Der har gennem flere år været et tæt samarbejde mellem Thisteds hæderkronede bryggeri og den økologiske gård Gyrup, som også står bag Thy Whisky, der for fire uger siden blev kåret som Europas bedste whisky i verdens største whiskyguide. 
 
På Gyrupgård dyrkes og maltes råvarerne til både whiskyen og mange af bryghusets økologiske øl. 
 
Det er malten, der skaber whiskyens krop og karakter, mens fadlagringen på gamle egetræstønder tilfører smag og farve. Nu føjes fadlagring af øl og whisky til det lokale samarbejde, med en whisky som har lagret på fade der før har holdt Limfjordsporter. 
 
- grundstenen i Thy Whisky er, at whiskyen er økologisk og lokalt forankret her i Thy. Kornet har vi lige uden for døren, men egetræstønderne er vi nødt til at finde i USA og Spanien for at kunne lave whisky. Men vi vil gerne arbejde mere lokalt her også, fortæller Jakob Stjernholm, medejer af Thy Whisky og Gyrupgård.
 
Limfjordsporteren fra Thisted Bryghus fejrer 30 års jubilæum i år og er danskernes foretrukne stout, når man ser på salgsstatistikkerne. Det er en af de danske øl, der også er lykkes med at imponere ølkenderne i udlandet.
 
- de sidste par år har bryghuset lavet forsøg med at fadlagre Limfjordsporteren på vores whiskyfade. Øllet er slet ikke så ringe. Og vi fandt ud af, at de tønder, der har holdt den mørke øl, tilmed kan noget helt særligt, når vi genbruger dem til vores whisky. Nu er vi klar med den første aftapning. Den er sin helt egen, og det smager også godt, siger Jakob Stjernholm.
 
På Thisted Bryghus er man glade for samarbejdet.
 
- Limfjordsporteren og den nye Thy Whisky klæder hinanden utroligt godt. Et velsmagende ”Thy-sæt” sagt med et glimt i øjnet. Den nye fantastiske Thy Whisky er endnu et eksempel på vores gode samarbejde. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den fælles passion for hele tiden at udvikle nye velsmagende produkter, kommer til at kaste endnu flere nyheder af sig fremadrettet, siger Aage Svenningsen.
 
Den nye whisky hedder Thy Whisky No. 11 Stovt. Den sættes til salg på torsdag den 21. november kl. 20.00 hos Thy Whisky og forhandlere landet over. Der er 831 flasker i alt. 
 
Frigivelsen fejres med en fest fredag eftermiddag på bryghusets gamle maltloft, som ellers er aflukket for offentligheden. De 100 billetter, der var til arrangementet, er revet væk. 
 
 

Nøgleord

Kontakter

Kontakt:
Thy Whisky: Jakob Stjernholm, tlf. 2387 5533, jakob@thy.whisky.dk
Thisted Bryghus: Aage Svenningsen, tlf. 4024 2522, aage@thisted-bryghus.dk

Billeder

Information om Cold Coast

Cold Coast
Vesterhavsgade 13, Cold Hawaii Vorupør
7700 Thisted

+45 2621 1145http://www.coldcoast.dk

Cold Coast er et multi-kommunikationsbureau, der arbejder indenfor fødevarer, kultur, sport og erhverv med base i Cold Hawaii i Thy samt Waterz i Hvide Sande.

Følg pressemeddelelser fra Cold Coast

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cold Coast

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye