Nu kan danskerne hente overskydende drikkevarer landet over
2.10.2022 07:05:00 CEST | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse

Nu er det muligt at få slukket tørsten og samtidig gøre et godt køb, der både gavner pengepungen og medvirker til at reducere spild. Drikkevarevirksomheden Royal Unibrew er nemlig brændt inde med store mængder energidrikke, sodavand og øl, der har overskredet bedst før-datoen og derfor ikke længere kan afsættes til supermarkeder og restauranter. Derfor ruller Royal Unibrews lastbiler den 8. oktober forbi 18 udvalgte Q8-servicestationer i hele landet, hvor man kan afhente de forudbestilte drikkevarer.
Royal Unibrew har været nytænkende og indgået et samarbejde med Q8 og madspildsappen Too Good To Go i håbet om at få afsat de overskydende produkter og reducere spild:
”Samarbejdet med Too Good To Go og Q8 er en oplagt mulighed for os til at få afsat en stor mængde datovarer, som vi alternativt må kassere. Indsatsen er perfekt i tråd med vores bæredygtighedsstrategi og vores ambition om at reducere vores ressourceforbrug. Vi glæder os over, at vi gennem samarbejdet kan reducere spild og samtidig glæde forbrugere øst og vest for Storebælt,” fortæller Direktør for Royal Unibrew Danmark, Kasper Ryttersgaard Jacobsen.
Samarbejdet mellem de tre parter er blevet til, fordi både Royal Unibrew og Q8 er partnere hos Too Good To Go. Q8 har servicestationer over hele landet, og på den måde giver samarbejdet endnu flere danskere muligheden for at få glæde af drikkevarerne:
”Dette samarbejde tager kampen mod madspild til et nyt niveau, fordi vi sammen som strategiske partnere og i leverandørsamarbejdet kan nå længere ud, end hver enkelt enhed kan alene. Vi er glade for at bidrage med vores nationale netværk, da det er et vigtigt mål i vores bæredygtighedsarbejde at sikre mindre madspild. Vi ser masser af muligheder for at lave flere projekter som dette, så vi i højere grad kan samarbejde om at bekæmpe madspild i hele Danmark”, siger Helle Dahlgren Skov, Retail-direktør hos Q8.
Drikkevarerne fejler ingenting men har overskredet bedst før-datoen. Dette er dog kun en vejledende dato, hvilket betyder, at de sagtens kan drikkes efterfølgende. Af denne årsag sælges drikkevarerne til en fordelagtig pris i Too Good To Go-appen, og det er dermed en oplagt lejlighed til at sikre sig billige drikkevarer, som kan nydes til hverdag og fest.
Heidi Boye, landechef for Too Good To Go, er glad for at kunne forbinde parterne i indsatsen for at undgå madspild:
“Vi er glade for at kunne bidrage til at få afsat de overskydende drikkevarer. Vi har stor respekt for Royal Unibrews indsats for at undgå spild, og vi er glade for at kunne bringe to gode partnere sammen om den gode sag. Ingen kan bekæmpe madspild alene, og vi tror på, at partnerskaber er afgørende for at komme problemet til livs. Samarbejdet mellem Royal Unibrew, Q8 og Too Good To Go er et godt eksempel på det.”
Det er muligt at reservere drikkevarerne i Too Good To Go-appen fra den 2. til 5. oktober kl. 12. Udvalget af drikkevarer byder på CULT Cookie Dreamer (sukkerfri), Faxe Kondi Lakrids (sukkerfri), Albani Special IPA 4,5%, Affiligem Blonde 6,7% og Affilegem Dubbel 6,8%. Drikkevarerne skal afhentes lørdag den 8. oktober hos en af 18 udvalgte Q8-servicestationer på tværs af landet.
Lokationer (afhentning 8. oktober mellem kl. 9-14):
Sjælland
- Q8 Vordingborgvej 41, Næstved
- Q8 Motelvej 1, Karlslunde
- Q8 Gåbensvej, Nørre Alslev
- Q8 Ndr. Ringgade 2, Slagelse
- Q8 Storebæltsvej 60, Korsør
- Q8 Vejlands Allé 140, København S
Fyn
- Q8 Hjallesevej 135, Odense
Jylland
- Q8 Sdr. Boulevard 4A, Skive
- Q8 Vejlevej 145, Horsens
- Q8 Søndergade 255, Frederikshavn
- Q8 Jorden Rundt 2, Grindsted
- Q8 Vestre Landevej 78, Varde
- Q8 Vestergade 12, Vojens
- Q8 Hadsundvej 95, Aalborg
- Q8 Scheelsmindevej 2, Aalborg
- Q8 Randersvej 162, Aarhus N
- Q8 Alsgade 38, Sønderborg
- Q8 Horsensvej 83, Vejle
Download Too Good To Go-appen i App Store eller Google Play.
Nøgleord
Kontakter
Michelle Hindkjær, PR & Communications Manager hos Royal Unibrew, michelle.hindkjaer@royalunibrew.com, tlf. 25643431
Marie Lund, Kommunikationschef hos Q8, presse@Q8.dk, tlf. 20978707
Anna Bjerager, PR-praktikant hos Too Good To Go, abjerager@toogoodtogo.dk, tlf. 21244541
Billeder
Information om Too Good To Go ApS
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016, og de nu over 64 mio. brugere har siden da reddet mere end 164 millioner lykkeposer med overskudsvarer, hvilket svarer til over 411.000 tons sparet CO2e.
Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 17 lande, hvor appen er aktiv. I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. bagerier, supermarkeder, restauranter, kantiner og producenter.
Too Good To Go har sideløbende iværksat en række oplysningstiltag for at fremme viden om madspild - bl.a. datomærkningskampagner og en række uddannelsestiltag.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Interflora og Too Good To Go giver overskudsblomster nyt liv29.10.2026 10:48:55 CET | Pressemeddelelse
Interflora er den første større non-food-partner i Danmark på Too Good To Go, hvor blomsterbutikker nu kan sælge overskydende blomster, planter og andre varer. Siden juni er antallet af aktive Interflora-butikker på markedspladsen steget med 52 procent, mens antallet af reddede blomsterposer er vokset med 33 procent. 36 procent af kunderne er nye for butikken, hvilket viser potentialet i at nå ud til nye kundegrupper.
Too Good To Go udvider sin markedsplads til mere end mad15.10.2026 09:38:27 CEST | Pressemeddelelse
Too Good To Go udvider med fem nye kategorier: personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud samt boligprodukter. Gennem det seneste årti er Too Good To Go’s markedsplads vokset og forbinder i dag 150 millioner registrerede brugere med 200.000 aktive partnere.
Ny generation skal lære at bruge maden op – Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild5.10.2026 10:17:47 CEST | Pressemeddelelse
Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien.
Ny holdningskampagne: Vi trænger til at se på madspild med nye øjne!29.9.2026 11:27:23 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af danskerne svarer, at frugt og grønt er det, de oftest smider ud. Ikke fordi vi er ligeglade, men fordi maden forsvinder ud af syne. Med holdningskampagnen ‘Optimum: Giv maden en chance til’ vil madspildsappen Too Good To Go og Netto få os til at få øje på maden igen.
Danskerne forbinder madspild med 'spild af penge' frem for klimaet10.9.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny landsdækkende undersøgelse fra Too Good To Go og Netto viser, at danskerne først og fremmest forbinder madspild med tabte penge, foran andre faktorer som klima, ressourcer eller at andre kunne have haft glæde af maden. Alligevel ender en gennemsnitlig dansk husstand ifølge tidligere beregninger med at smide mad for omkring 180 kroner ud hver måned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



