Størstedelen af Danmarks store virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning. Samtidig er der bred videnskabelig enighed om, at vi kun kan nå Paris-aftalens mål om en global opvarmning på højst 1,5 grader, hvis vi også får stoppet vores tab af natur. Nu lanceres for første gang videnskabelige globale metoder, som alle virksomheder kan bruge til at sætte mål for netop deres naturindsats.

Science Based Targets Network (STBN) skal supplere de eksisterende videnskabelige klimamål, Science Based Targets Initiative (SBTi) - og det er der behov for. De danske virksomheder sætter nemlig – på tværs af brancher - et stort fodaftryk på naturen både herhjemme og i udlandet. Ifølge World Economic Forum udgør tab af biodiversitet den tredjestørste globale risiko for verdensøkonomien over de næste ti år.

”Klima- og naturkrisen er indbyrdes afhængige, og vi kan ikke løse den ene uden at løse den anden. Det er dog meget mere kompliceret for virksomhederne at kortlægge og sætte mål for deres aftryk på naturen og biodiversiteten. Derfor er det en kæmpe game changer for planetens fremtid, at virksomhederne nu får nogle fælles anerkendte videnskabelige mål for, hvordan de udregner deres aftryk på naturen og lægger en plan for at reducere deres fodaftryk. Dermed kan virksomhederne tage deres del af opvasken i forhold til de fælles mål for naturen, som verdens lande vedtog i den såkaldte Kunming-Montreal-aftalen sidste år,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden.

Alle er forpligtet til at løse naturkrisen
I Kunming-Montreal-aftalen – der også kaldes for ’Naturens Paris-aftale’ - forpligter verdens lande sig til i fællesskab at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030. Kunming-Montreal-aftalen indeholder også en række målsætninger for virksomheder og finansielle institutioners bidrag til at nå de globale mål. Dette inkluderer, at der leveres de nødvendige private investeringer og udvikles nye forretningsmodeller, der kraftigt reducerer det skadelige fodaftryk på naturen fra produktion og forbrug.

”Den nye globale aftale slår fast, at naturen nu er så presset, at alle er forpligtet til at gøre noget, inden det er for sent. Der er ingen vej udenom,” siger Bo Øksnebjerg og understreger samtidig, at en undersøgelse fra WWF og Bain & Co. viser, at cirka 70 procent af de danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men at kun 10 procent af dem har sat konkrete mål til at adressere krisen. Med de nye videnskabelige naturmål og det risikofilter for biodiversitet, som WWF Verdensnaturfonden lancerede tidligere på året, er det nu muligt for alle danske virksomheder at få sat gang i arbejdet med biodiversitet og dermed fremtidssikre deres forretning.

”I januar lancerede WWF et nyt online værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at kortlægge de risici, som naturkrisen medfører for netop dem. Med SBTN får virksomhederne endnu et værktøj til at måle og rapportere på deres fodaftryk på naturen. Det vil få stor betydning for virksomhederne i fremtiden, bl.a. fordi der allerede er lovgivning på vej, som stiller krav til reduktioner, men også fordi vi må forvente, at mange kunder i fremtiden ikke vil købe produkter, der fx har regnskov på samvittigheden. De nye målemetoder gør det muligt for virksomhederne at vise, at de gør noget for naturen. Men de vil også afsløre, hvis de ikke gør noget,” siger Bo Øksnebjerg.

Omkring 5.000 internationale virksomheder har allerede tilsluttet sig SBTi og dermed forpligtet sig på ambitiøse klimamål. Herhjemme har de fleste danske C25-virksomheder tilsluttet sig SBTi, og vi ligger i Danmark næsthøjest over andelen af virksomheder der har tilsluttet sig SBTi. Skal vi nå Paris-aftalens klimamål skal vi dog også stoppe naturtabet. Naturen absorberer omkring halvdelen af vores årlige CO2-udledninger og samtidig er mere end halvdelen af den globale BNP afhængig af naturen.

”De danske virksomheder står i en sårbar situation, når naturen forsvinder. Tabet af natur globalt vil medføre stigende råvarepriser, manglen på ressourcer og vand samt et behov for at skifte til nye produktionsmetoder. Hvis vi ikke får vendt udviklingen, vil naturtabet derfor blive både dyrt og besværligt for mange virksomheder – og befolkningen som helhed. Heldigvis er det også en rigtig god forretning at tage ansvar og indføre løsninger, der er i pagt med naturen og ikke i kamp med naturen”, siger Bo Øksnebjerg.

I første omgang lanceres mål for land og ferskvand
Hvor Science Based Targets Initiative (SBTi) udelukkende sætter mål for virksomhedernes klimaindsats udvider Science Based Target Network (SNTN) målene til også at indbefatte naturområder som land, ferskvand, biodiversitet, hav og byer. Dermed kan virksomheder nu definere deres ambitioner og mål på både klima og natur.

I første omgang lanceres metoder til at sætte videnskabeligt baserede mål for ferskvand og landnatur. Over de næste to år vil der løbende lanceres flere metoder og sektorer og i 2025 vil alle metoder og dermed et samlet STBN være tilgængelige.

Alle virksomheder kan bruge metoderne til at begynde at sætte mål, men selve målvalideringsprocessen vil blive testet med en pilotgruppe på 17 virksomheder. WWF har været involveret i hele metodeudviklingsprocessen.

Læs mere om SBTN.

Læs mere om WWF’s risikofilter for biodiversitet.