Nu kan 900.000 danskere få hjælp til lavere elregning
Andel Energi lancerer i dag en ny funktion i Andel Energi-appen. Det betyder, at de ca. 900.000 danskere, der allerede har hentet appen, nu kan se den forventede elpris time for time for hele den kommende uge. Det gør det lettere at planlægge sit elforbrug og få en lidt lavere elregning.
Det er blevet en folkesport at følge elprisen. Derfor tilføjer Andel Energi endnu en service til en af Danmarks mest brugte energi-apps; Andel Energi. Den nye funktion gør det lettere for elkunder med timepris at optimere sit elforbrug helt op til en uge frem.
I praksis får elkunder langt bedre muligheder for at planlægge meget strømkrævende aktiviteter som fx opladning af elbil, storvask og lignende til de tidspunkter på ugen, hvor strømmen er allerbilligst. Hvis man ligesom flertallet af Andel Energis kunder har en el-aftale med variabel timepris, betyder det en lavere elregning for det samme forbrug.
”Siden den internationale energikrise for alvor satte ind, har vi set en voldsom stigning i interessen for at følge elprisen time for time. Og selvom priserne heldigvis er faldet siden, de nåede toppen sidste efterår, så kan vi se, at interessen for at følge med i priserne stadig ligger på et meget højt niveau,” siger Kasper Søvsø, der er funktionschef i Andel Energi.
Værktøj til lavere elregning
Hidtil har brugere af appen kunnet få oplyst den præcise timepris på el for det kommende døgn. Det kan de stadig, men nu udvider Andel Energi funktionen til også at omfatte de forventede priser syv dage frem i tiden. Brugerne af appen kan selv vælge om de vil se prisen time for time eller den gennemsnitlige timepris for den pågældende dag.
”I en tid, hvor energipriserne desværre stadig er ret ustabile, og stadig flere kunder vælger TimeEnergi, som er det billigste produkt over tid, så giver det god tryghed, at man nu kan få oplyst de forventede timepriser mange dage i forvejen,” siger Kasper Søvsø.
En del af de 900.000 danskere, der har appen, vil opleve, at den nye funktion allerede virker i deres app. For andre kan det kræve en opdatering af appen. Det afhænger indstillingerne på brugerens mobiltelefon.
”Det er vigtigt at understrege, at de priser, der oplyses for det kommende døgn, er de endelige priser. Mens de priser, der ligger længere ude fremtiden kun er en prognose. Prisprognosen baseres på historiske elpriser, såkaldt temporale data og vejrprognoser. Selvom prognoserne trods alt kun er estimater, så er det stadig et nyttigt værktøj for Andel Energis kunder til at få en lidt lavere elregning for det samme forbrug,” siger Kasper Søvsø.
Fakta:
- I alt har over 900.000 danskere hentet Andel Energi-appen.
- Tidligere på året gjorde Andel Energi det muligt at modtage push-beskeder med de aktuelle timepriser. Det medførte et forventet dyk i antallet af daglige besøgende i selve appen.
- I august 2023 tjekkede brugte flere end 300.000 Andel Energi-appen til at tjekke elpriser.
- Appens aktive brugere åbner i gennemsnit appen 17 gange om måneden.
Kontakter
Rasmus AvnskjoldPresseansvarlig
rba@andel.dkLinks
Andel Energi
I Andel Energi leverer vi el og naturgas til mere end 1,2 mio. privat- og erhvervskunder. Som Danmarks største energiselskab har vi et stort ansvar for at sætte fart på den grønne omstilling.
Vi arbejder derfor for at gøre fremtidens energi lettilgængelig for alle. Det betyder, at vi som energiselskab har fokus på at udvikle og tilbyde grønne og fremtidssikrede energiløsninger til gavn for alle. Med vores digitale løsninger og data gør vi det nemt at følge sit forbrug og træffe grønne valg.
Følg pressemeddelelser fra Andel Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel Energi
Andel Energi skrotter aconto-regninger13.6.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover vil en million elkunder i Andel Energi blive afregnet månedsvis ud fra faktisk forbrug. Andel Energi har nemlig valgt at skrotte de gammeldags aconto-regninger, hvor elkunder betaler op til tre måneder forud på baggrund af forventet forbrug.
Andel Energi indgår aftale om norsk naturgas til Danmark8.12.2022 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab Andel Energi har netop indgået aftale med norske Equinor om leverance af naturgas fra Norge til Danmark via den nyåbnede gasrørledning Baltic Pipe. Aftalen er et vigtigt element i forsyningssikkerheden til det danske energimarked.
Nu kan 1,2 mio. energi-kunder få hjælp til regningen30.10.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er klar til at hjælpe sine godt 1,2 millioner energikunder med at få indefrosset en del af deres energiregning. Tilmeldingen til indefrysnings-ordningen er klar og åbner digitalt, samtidig med at ordningen træder i kraft tirsdag d. 1. november.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 12:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 10:23:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.