Nu indvies headspace officielt i Lolland og Guldborgsund kommuner
28.9.2021 15:12:40 CEST | headspace | Pressemeddelelse

Dermed kan unge mellem 12 og 25 år i de to kommuner nu også dukke op i et lokalt headspace-center og få ”nogen at tale med.” Hos headspace er intet problem for stort eller småt, og man kan tale om alt fra ensomhed og angst til kærestesorger og uddannelsestvivl. Fastansatte og frivillige ungerådgivere sidder klar til at lytte.
I dag er der tre ansatte ungerådgivere i de to centre, og der er hvervet i alt 10 frivillige, ligesom der også er fremskudte medarbejdere fra Region Sjælland og de to kommuner tilknyttet i hvert center. Mere end 50 unge har allerede haft samtaler i de to centre, men der er plads til flere, så i centrene bruges der energi på at udbrede kendskabet til headspace blandt de kommunale tilbud, de øvrige civilsamfundstilbud og ikke mindst på lokale skoler og ungdomsuddannelser.
I Guldborgsund Kommune er headspace blevet en naturlig medspiller for de øvrige tilbud i kommunen til gavn for de unge i kommunen.
”Jeg er rigtig glad for, at vi nu har fået et tilbud til Guldborgsund, hvor alle unge, også dem vi ellers ikke er i kontakt med til daglig, kan gå lige ind fra gaden og spørge og snakke om alt. headspace bliver på den måde et naturligt bindeled mellem de andre hjælpetilbud, vi har i kommunen. Forhåbentlig giver det samlet set de unge den bedst mulige hjælp tidligt. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med headspace, og jeg er sikker på, at samarbejdet kommer de unge til gode,” siger John Brædder, borgmester for Guldborgsundlisten i Guldborgsund Kommune.
I Lolland Kommune er der også stor opbakning til headspace.
”Der har været stor interesse fra de unge siden headspace åbnede i Nakskov, og det tyder jo på, at de unge har fået et tilbud, der virkelig var behov for. Vi sætter også stor pris på koblingen til de regionale tilbud gennem de fremskudte regionale medarbejdere,” siger Holger Schou Rasmussen (A), borgmester i Lolland Kommune.
I begge centre er der ansat fremskudte kommunale og regionale medarbejdere for at sikre et godt samspil mellem kommunerne, regionens og civilsamfundets tilbud til børn og unge. Og det er et område i hastig udvikling bl.a. på grund af etableringen af Femern forbindelsen over de kommende år.
”Det har været virkeligt dejligt at opleve den store opbakning til centrene i Guldborgsund og Lolland kommuner, ikke mindst fra Hempel Fonden. Det er et område i hastig udvikling, og eksempelvis Femern-forbindelsen vil skabe helt nye muligheder for de unge i området, og det vil vi naturligvis hjælpe dem med,” siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.
Hempel Fonden fortæller om baggrunden for at støtte oprettelsen af headspace i de to kommuner:
”Børn og unges trivsel står vores hjerte meget nær, og alle børn og unge bør have en voksen at tale med. Derfor er det naturligt for os at hjælpe headspace med at åbne centrene i Nakskov og Nykøbing Falster,” siger Anders Holm, direktør i Hempel Fonden.
Også Region Sjælland spiller en vigtig rolle gennem de fremskudte regionale medarbejdere i begge centre.
”Jeg er meget optaget af, at vi kan tilbyde nær og tidlig hjælp til sårbare unge i regionen. Derfor er det meget glædeligt, at vi i Region Sjælland nu er oppe på fem headspace-centre, som er et godt supplement til de tilbud, børn og unge har i kommunerne og i regionen,” siger Heino Knudsen, regionsrådsformand for Region Sjælland.
Der er brug for flere frivillige i headspace Guldborgsund og Lolland. Hvis du er interesseret i at blive frivillig, så kontakt centerchef Kristian Hjorth på enten mail: krhj@headspace.dk, eller mobiltelefon: 92 92 28 89.
Kontakter
Jakob Risom LangelundPressechef
Tlf:+45 6165 6540jr@detsocialenetvaerk.dkBilleder


Information om headspace
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring 60.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 140.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
På søndag sker det: headspace opfordrer hele Danmark til en dag uden mobilen10.9.2026 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 13. september opfordrer headspace Danmark for tredje år i træk danskerne til at lægge mobilen væk en hel dag. Målet er ikke at være imod skærme, men at gøre vores vaner synlige og skabe mere plads til nærvær, fællesskab og samtaler – på tværs af generationer.
Hvad med dig selv? Hver tredje ung og forælder ønsker mindre mobiltid. #SlukSammen med headspace Danmark søndag d. 13. september31.8.2026 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 13. september opfordrer headspace Danmark for tredje år i træk danskerne til at lægge mobilen helt væk og starte samtalen om skærmvaner, nærvær og trivsel. I år med særligt fokus på generationer – og på, at skærmbrug ikke kun er et ungdomsproblem.
Smukfonden donerer 870.640 kroner til headspace4.8.2026 17:50:54 CEST | Pressemeddelelse
Donationen til headspace Aarhus er en anerkendelse af den betydningsfulde indsats, organisationen hver dag yder for unge, der har brug for nogen at tale med og et fællesskab at være en del af.
SMK og headspace Danmark i nyt samarbejde: Samtaleklodser med kunstmotiver hjælper unge med at sætte ord på svære følelser18.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
headspace Danmark, SMK – Statens Museum for Kunst og unge frivillige har udviklet et nyt kunstbaseret samtaleværktøj med titlen ”Når kunst giver sprog”. Det bliver lige nu afprøvet med succes i headspace-centre.
Erhvervsministeren besøger headspace Rødovre for at sætte fokus på unge og økonomi9.1.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en dyr december overstået, kan januar for mange føles sparet. Og for mange unge betyder en presset pengepung også et usundt pres på deres mentale helbred. I en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af headspace Danmark, svarer hver fjerde 18-24-årig, at bekymringer om økonomi i høj grad påvirker deres mentale trivsel. Bekymringerne medfører øget stress, tristhed og gør det vanskeligt at slappe af. Hvordan unge kan få bedre forudsætninger for at håndtere deres økonomi og dermed ruste sig til overgangen fra barn til voksen – med alt, hvad det indebærer, af økonomiske udfordringer og overvejelser – er på dagsordenen, når erhvervsminister Morten Bødskov besøger headspace Rødovre på mandag. Besøget sker i anledningen af et nyt lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i februar, der skal sikre alle unge fra 15 år får ret til en basal bankkonto. Som reglerne er i dag, kræver en bankkonto samtykke fra forældrene eller en værge – og det kan være en hindring for især udsatte un
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
