Nu forringes dagpengene for de nyuddannede
1.5.2023 11:57:06 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

I dag træder nye dagpengeregler i kraft. Dagpengesatsen hæves i de første tre måneders ledighed for dem, der har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig forringes dagpengereglerne markant for nyuddannede. Hvis man bliver færdig med sin uddannelse efter den 1. maj i år, har man fremover kun ret til at modtage dagpenge i et år mod hidtil to år.
Dagpengesatsen sænkes også efter tre måneders samlet ledighed for nyuddannede, der ikke er forsørgere. For dem falder dagpengesatsen fra 14.106 kr. om måneden til 9.700 kr. om måneden. Er man fyldt 30 år, er nedsættelsen mindre.
Derfor halverer IDA nu kontingentet for nyuddannede medlemmer efter tre måneders ledighed fra 289 kr. i kvartalet til 144 pr. kvartal.
”De nye regler på dagpengeområdet betyder, at man med den ene hånd hæver satsen for dem, der har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og sjældent oplever ledighed. Det er både tiltrængt og på tide for at fastholde dagpengesystemets relevans for denne medlemsgruppe. Med den anden hånd sender man desværre regningen til de nyuddannede, og deres vilkår forringes væsentligt nu,” siger Aske Nydam Guldberg, fungerende formand for IDA.
”Det er ikke rimeligt, at dimittenderne skal opleve så store forringelser, og det bekymrer os – både af hensyn til de nyuddannede og af hensyn til deres tilslutning til det fælles og solidariske dagpengesystem. Derfor vil vi gerne give en økonomisk håndsrækning til de nyuddannede medlemmer, der bliver ramt af forringelserne,” siger han.
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Gode jobmuligheder for STEM-uddannede over hele landet26.1.2026 13:20:33 CET | Pressemeddelelse
Indenfor en lang række STEM-stillingskategorier er der enten mangel på arbejdskraft eller gode jobmuligheder. Det viser en gennemgang af den netop opdaterede Arbejdsmarkedsbalance fra STAR.
Seniorordninger forlænger arbejdslivet markant14.1.2026 11:28:45 CET | Pressemeddelelse
Ingeniører og andre højtuddannede indenfor STEM-fagene bliver i gennemsnit mere end halvandet år længere på arbejdsmarkedet, hvis de har haft en seniorordning i karrierens efterår. Det viser en ny undersøgelse fra IDA.
Nyt klimamål mangler både ambitioner og bred opbakning18.12.2025 12:05:33 CET | Pressemeddelelse
Det nye 2035-mål løfter kun klimaambitionerne marginalt og mangler den brede politiske opbakning, som er afgørende for investeringer i den grønne omstilling, lyder det fra IDA.
Epx kan bygge bro til tekniske videregående studier15.12.2025 14:48:46 CET | Pressemeddelelse
Den kommende erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse kan blive et stærkt valg for unge med interesse for teknologi, it og naturvidenskab, hvis de unge sikres mulighed for matematik på højt niveau.
Nye kompetencer kan styrke dansk cybersikkerhed12.12.2025 07:22:00 CET | Pressemeddelelse
Udviklingsprojekt baner vejen for mangfoldighed og flere kompetente medarbejdere indenfor cybersikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

