Nu forringes dagpengene for de nyuddannede

I dag træder nye dagpengeregler i kraft. Dagpengesatsen hæves i de første tre måneders ledighed for dem, der har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig forringes dagpengereglerne markant for nyuddannede. Hvis man bliver færdig med sin uddannelse efter den 1. maj i år, har man fremover kun ret til at modtage dagpenge i et år mod hidtil to år.
Dagpengesatsen sænkes også efter tre måneders samlet ledighed for nyuddannede, der ikke er forsørgere. For dem falder dagpengesatsen fra 14.106 kr. om måneden til 9.700 kr. om måneden. Er man fyldt 30 år, er nedsættelsen mindre.
Derfor halverer IDA nu kontingentet for nyuddannede medlemmer efter tre måneders ledighed fra 289 kr. i kvartalet til 144 pr. kvartal.
”De nye regler på dagpengeområdet betyder, at man med den ene hånd hæver satsen for dem, der har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og sjældent oplever ledighed. Det er både tiltrængt og på tide for at fastholde dagpengesystemets relevans for denne medlemsgruppe. Med den anden hånd sender man desværre regningen til de nyuddannede, og deres vilkår forringes væsentligt nu,” siger Aske Nydam Guldberg, fungerende formand for IDA.
”Det er ikke rimeligt, at dimittenderne skal opleve så store forringelser, og det bekymrer os – både af hensyn til de nyuddannede og af hensyn til deres tilslutning til det fælles og solidariske dagpengesystem. Derfor vil vi gerne give en økonomisk håndsrækning til de nyuddannede medlemmer, der bliver ramt af forringelserne,” siger han.
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Organisationer i opråb mod ny PET-lov7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 organisationer er gået sammen om at stoppe regeringens lovforslag, der giver PET hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgerne. Der er brug for en privatlivskommission.
Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA5.5.2025 14:23:35 CEST | Pressemeddelelse
39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA.
Flere vil beskytte deres privatliv på nettet21.4.2025 09:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Frygten for at blive narret af it-kriminelle får syv ud af ti danskere til at ønske sig større beskyttelse, når de færdes på nettet.
IDA: Skrot forslag om øget PET-overvågning10.4.2025 09:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil give Politiets Efterretningstjeneste uhindret adgang til at overvåge danskerne. ”Det er opskriften på et overvågningssamfund, når PET ved alt om den enkelte borger”, mener IDA.
Erhvervslivets bidrag sikrer at forskningsmål bliver indfriet1.4.2025 08:43:10 CEST | Pressemeddelelse
De private midler til forskning og udvikling er med til, at Danmark lever op til egne og europæiske målsætninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum