Nu får Klørup-projektet fiber takket være lokal ildsjæl og Eniigs fiberbredbåndspulje
Tage Sørensen bor i Bjerregrav nordvest for Randers, der er et af de områder i Danmark, som kører på forældet bredbåndsteknologi til stor frustration for beboerne på landstrækningen.
- I Svejstrup, Klørup og Bjerregrav kører vores internetforbindelsen over de gamle kobberkabler, og selvom vi har fået lagt to forbindelser ind i vores hus, når vores hastighed kun op på 3Mbit i download og 0,5Mbit i upload. Det giver især problemer, når min kone eller jeg har en hjemmearbejdsdag – så sættes tålmodigheden altså på prøve. Når de store designfiler skal uploades tager det gerne to store kopper kaffe, fortæller Tage Sørensen.
Stor opbakning i området
De landlige omgivelser og den store afstand mellem husene har indtil nu betydet, at investeringen i at udrulle fibernet i Svejstrup, Klørup og Bjerregrav har været for stor. Men med fiberbredbåndspuljen, der er øremærket tilskud til etablering af fibernet i tyndere befolkede områder, åbnede der sig en ny mulighed for Tage Sørensen og resten af Svejstrup, Klørup og Bjerregrav.
- Det var en bekendt, der fortalte mig om Eniigs fiberbredbåndspulje, og da jeg ikke kendte til andre i området, der var i gang med en ansøgning, besluttede jeg mig for selv at tage initiativet og undersøge, om vi var de eneste i området, der var interesserede. Så hen over sommerferien tog jeg min knallert og min grønne styrthjelm og kørte rundt til alle 67 adresser i området for at undersøge, om der var opbakning til at stå sammen om projektet. Og det var der fra alle adresser, fortæller Tage Sørensen.
Derefter gik projektet slag i slag, og da Eniig var klar med et endeligt tilbud i efteråret, takkede 61 ud af 67 adresser ja tak. Etableringen er allerede i gang, og Tage Sørensen og resten af området kan se frem til en hurtigere og mere stabil internetforbindelse i starten af foråret.
Overvejer dit område at ansøge om tilskud?
Alle områder i Eniigs midt- og nordjyske forsyningsområde kan ansøge, hvis opbakningen er stor nok. Og spørger man Tage Sørensen, har det været det hele værd.
- Hvis jeg skulle give et godt råd til andre landsbyer og landdistrikter, der gerne vil ansøge om tilskud gennem Eniigs fiberbredbåndspulje, så vil jeg sige, at man skal være indstillet på selv at lægge noget benarbejde i det. Der skal være lokal opbakning, inden projektet sættes i gang, og det kan være en udfordring herude på landet, hvor vi bor så langt fra hinanden. Men det har været en rigtig god oplevelse at komme ud og snakke med så mange ”naboer”, og der er også rigtig god hjælp at hente fra Eniig, der stod til rådighed gennem hele forløbet, og blandt andet kom ud til et stormøde, hvor vi kunne få svar på alle vores spørgsmål. Så jeg vil bestemt opfordre alle interesserede til at kaste sig ud i det, slutter Tage Sørensen.
Læs mere om fiberbredbåndspuljen og ansøg her
Billeder
Information om Eniig
Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.
Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.
Følg pressemeddelelser fra Eniig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eniig
Norlys fejrer fællesskabet19.9.2019 13:38:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 20. september sender Norlys-koncernen medarbejderne ud af huset for at fejre fællesskabet og den nylige fusion mellem det tidligere Eniig og SE. Derfor holder Norlys lukket denne fredag.
Martin Romvig forlader Norlys13.8.2019 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Viceadministrerende direktør Martin Romvig har besluttet at sige farvel til Norlys-koncernen.
Eniig advarer: Falske konkurrencer i omløb11.7.2019 10:30:24 CEST | Pressemeddelelse
Eniig oplever lige nu, at kunder bliver fuppet af falske konkurrencer på nettet. En popup med Eniigs navn og logo bliver brugt til at narre oplysninger fra kunderne og misbruge dem.
Thy-Mors Energi åbner fibernettet via OpenNet9.7.2019 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thy-Mors Energi, Eniig Fiber og OpenNet indgik onsdag den 3. juli en samarbejdsaftale omkring åbning af energiselskabets fibernet. Aftalen betyder, at flere indholdsleverandører fremover får adgang til fibernettet i Thy-Mors Energis markedsområde, hvilket vil give forbrugerne flere bredbånds- og tv-produkter at vælge mellem.
Norlys: Fusionen er godkendt25.6.2019 12:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Fusionen mellem Eniig og SE blev tirsdag den 25. juni godkendt af Konkurrencerådet. Norlys bliver dermed Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med flere end 700.000 andelshavere, cirka 1,5 million kundeforhold og 2.500 ansatte. Norlys vil blandt andet bruge kræfterne på at skabe flere valgmuligheder for kunderne gennem det fortsatte arbejde med åbning af fibernettet.