Norlys fejrer fællesskabet
Det er første gang, siden fusionen blev godkendt, at medarbejderne i Norlys mødes til en fælles dag på tværs af hele koncernen. Det handler om at lære hinanden at kende og skabe nye forbindelser, og så skulle det hele gerne kulminere i et brag af en fest.
For at så mange medarbejdere som muligt kan deltage i eventet, holder Norlys lukket fredag den 20. september.
- Vi har valgt at lukke telefonerne for at sende et signal til både vores kunder og vores medarbejdere om, at vi gerne vil prioritere fællesskabet. Men eftersom vi beskæftiger os med kritisk infrastruktur, vil der selvfølgelig være et nødberedskab i dele af forretningen. Det betyder dog, at der kan forekomme længere ventetid, og det håber vi, kunderne har forståelse for, siger Niels Duedahl, administrende direktør i Norlys.
Han fortsætter:
- I den sidste ende skulle det gerne komme både medarbejdere og kunder til gavn, at Norlys står stærkt som en fælles koncern. Det tager tid at få to store virksomheder til at finde hinanden efter en fusion, og derfor er det vigtigt for os at prioritere, at medarbejderne kan finde hinanden i den nye kultur og den nye virksomhed.
Energi- og telekoncernen Norlys er dannet i juni 2019 og tæller de to selvstændige brands Stofa og Boxer. Vores formål er at sikre stabil energi og internet til alle – både i byerne og på den yderste markvej.
Kontakter
Henrik HøjlundPresseansvarlig
Tlf:+45 41 78 08 17hho@eniig.dkBilleder
Information om Eniig
Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.
Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.
Følg pressemeddelelser fra Eniig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eniig
Martin Romvig forlader Norlys13.8.2019 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Viceadministrerende direktør Martin Romvig har besluttet at sige farvel til Norlys-koncernen.
Eniig advarer: Falske konkurrencer i omløb11.7.2019 10:30:24 CEST | Pressemeddelelse
Eniig oplever lige nu, at kunder bliver fuppet af falske konkurrencer på nettet. En popup med Eniigs navn og logo bliver brugt til at narre oplysninger fra kunderne og misbruge dem.
Thy-Mors Energi åbner fibernettet via OpenNet9.7.2019 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thy-Mors Energi, Eniig Fiber og OpenNet indgik onsdag den 3. juli en samarbejdsaftale omkring åbning af energiselskabets fibernet. Aftalen betyder, at flere indholdsleverandører fremover får adgang til fibernettet i Thy-Mors Energis markedsområde, hvilket vil give forbrugerne flere bredbånds- og tv-produkter at vælge mellem.
Norlys: Fusionen er godkendt25.6.2019 12:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Fusionen mellem Eniig og SE blev tirsdag den 25. juni godkendt af Konkurrencerådet. Norlys bliver dermed Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med flere end 700.000 andelshavere, cirka 1,5 million kundeforhold og 2.500 ansatte. Norlys vil blandt andet bruge kræfterne på at skabe flere valgmuligheder for kunderne gennem det fortsatte arbejde med åbning af fibernettet.
Eniig i samarbejde om CO2-neutral bus i Aalborg24.6.2019 13:52:20 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Aalborg Kommune, Nordjyllands Trafikselskab, House of Energy og den kinesiske batteriproducent Aowei har Eniig netop sat gang i en test af eldrevne bybusser i Aalborg. Batterierne er ikke almindelige lithium-ion batterier, men superkondensatorer, som lades op ved bussernes endestationer.