Nu får ejendomsmæglerne flere boliger på hylderne
17.3.2022 06:37:00 CET | Nybolig | Pressemeddelelse

For første gang i fem måneder stiger nu det samlede udbud af boliger til salg på boligmarkedet. Udbuddet er således senest vokset fra 35.831 boliger i uge 9 til 36.207 boliger i uge 10. Det viser tal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.
Det er første gang siden oktober i fjor, at boligudbuddet vokser, og hos Nybolig hilses udviklingen velkommen.
-Boligsalget har henover vinteren ligget højere end gennemsnittet for årene før coronakrisen, og vores mæglere melder også om fortsat høj interesse fra køberne i markedet. Men den største udfordring de seneste måneder har været manglen på nye emner på hylderne. At udbuddet nu så småt begynder at stige er derfor en tidlig indikation på, at boligmarkedet nu kan være på vej ind i en ny fase, og det hilser vi velkommen, siger Peter J. Mattsen, administrerende direktør i Nybolig.
Siden coronapandemien skyllede ind over Danmark i marts 2020, er boligudbuddet skrumpet fra 56.600 boliger til 36.200 boliger svarende til et fald på 36 pct.
-Køberne har måtte vente længe på denne nyhed. Under hele pandemien har vi set et stadig mere intenst boligmarked med faldende salgstider og stigende kvadratmeterpriser, hvilket jo har gjort markedet gunstigt for sælger men samtidig konkurrencen mere skarp blandt køberne. Derfor er dette en kærkommen ændring, som er til glæde for landets boligkøbere, siger Peter J. Mattsen.
Det rekordlave udbud har givet anledning til bekymring, men mæglerdirektøren ser de nye tal som et tegn på, at der i løbet af foråret kan komme en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.
-Vi følger udviklingen tæt og håber, at den baner vejen for mere balance på boligmarkedet, som har været stadig mere tiltrængt de seneste måneder, siger Peter J. Mattsen.
Boligmarkedet står i øjeblikket i en særlig tid, hvor det kan være svært helt at forudsige udviklingen i udbud og efterspørgsel. Det skyldes kombinationen af stigende renter, højere energipriser samt den utryghed, som krigen i Ukraine skaber, påpeger mæglerkæden.
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 221 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
