Nu får boligejerne et bedre energimærke

Et hus, hvor gulvarealet var registreret to gange. En energiregning, der var sat næsten 100.000 kroner for højt. Et hus, hvis tagareal ikke var talt med. Det er blot nogle af de fejlindberetninger, som de seneste år har været med til at undergrave tilliden til energimærket, der viser, hvor energieffektivt et hus er.

I 2017 var cirka hver femte mærke der udstedes fejlbehæftet, mens det tal i 2016 var helt oppe på ca. hver tredje. Det er alt for højt, mener energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der nu er klar med en opdatering af energimærket for at komme de mange sjuskefejl til livs.

”Det er vigtigt for mig, at boligejere og –købere har tillid til energimærket. Jeg kan godt forstå, hvis nogle har været skeptiske over for mærkets kvalitet, men den tillid håber jeg på at genskabe med den løsning, vi præsenterer i dag,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Nøglen er digital

Ministeren afholdt i foråret tre heldagsmøder med brancherepræsentanter for at få inspiration til, hvordan energimærket kan forbedres. Disse møder er nu udmundet i retningen for et nyt energimærke, hvor nøgleordene er digitalisering, smartere kontrol og adfærdsdesign.

”Nøglen til at komme fejlene til livs ligger i data og digitalisering. Og vi skal hurtigt i gang. Vi kan se, at mange fejl skyldes sjuskede indberetninger, som let kunne opdages med digital kontrol. Det vil de blive med den nye ordning, og jeg forventer, at vi har et bedre energimærke allerede i 2019,” siger Lars Chr. Lilleholt og fortsætter:

”På sigt er det planen, at energimærket skal være 100 pct. digitalt, så det er mindre afhængigt af manuelle inspektioner af huse. Den virkelighed ligger dog et stykke ud i fremtiden, men vi tager de første skridt i dag.”

Flere energirenoveringer

På vejen mod det 100 pct. digitale mærke skal der derfor arbejdes videre med den nuværende ordning. Ud over at gøre op med den høje andel af fejl, vil energi-, forsynings- og klimaministeren derfor i 2019 eksperimentere med nye måder at motivere bygningsejerne til at energirenovere.

”Hovedformålet med energimærket er at motivere til at lave energiforbedringer. Vi har fået mange gode bud fra branchen på, hvordan vi kan løfte den del af mærket. Nu allierer vi os med eksperter i adfærdsdesign, så vi kan se hvad der rent faktisk flytter folk ude i virkeligheden,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Fakta:

• Energimærket er et af de vigtigste instrumenter for at sikre energioptimering af danske boliger, men der har de seneste år været for mange fejlindberetninger om energimærket.

• Et fejlbehæftet energimærke har økonomiske konsekvenser for forbrugerne, og i 2015 vurderede Copenhagen Economics, at et enkelt skridt på energimærkets bogstavstige kan medføre en boligprisændring på op til 55.000 kroner.

• Energimærket skal fremme et gennemsigtigt ejendomsmarked og motivere til at energieffektivisere. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt indkaldte derfor branchen til drøftelser i foråret 2018, og de drøftelser er der kommet et nyt kontrol set-up, en ny retning for det fremtidige mærke, og en justering af den gældende ordning ud af.

• Konkret skal der nu arbejdes hen imod at supplere og erstatte fysiske bygningsgennemgange med en mere databaseret tilgang. Det er ambitionen på sigt, men det er ikke teknisk muligt i dag.

• Der skal desuden indføres et nyt, målrettet kontrolsystem, der udnytter data og digitalisering til at nedbringe antallet af fejlbehæftede energimærker.

• Energimærket bliver desuden delt op i tre, så det matcher forskellige behov bedre. Der vil fremover være tre mærker: Ét for eksisterende enfamilieshus: ét for større, eksisterende bygninger; og ét for nye bygninger

• I løbet af 2019 vil der blive gennemført forskellige forsøg, der skal tilskynde boligejere til at gennemføre energieffektiviseringer