Nu blomstrer en af de helt store pollenplager
8.4.2019 11:49:20 CEST | Astma-Allergi Danmark | Pressemeddelelse

Selvom sæsonen for birkepollen normalt først melder sin ankomst omkring midt-april, spotter Astma-Allergi Danmarks pollentællere allerede nu birkepollen i mikroskopet. Derfor sættes sæsonen i gang med et pollental på 3 for Østdanmark og 31 for Vestdanmark søndag. Birkesæsonens tidlige start i år skyldes blandt andet et mildt forår og en pludselig stigning i graderne.
– Det er stadig svært at spå om, hvordan sæsonen vil arte sig, men hvis vejret fortsætter med sol og varme, kan vi godt forvente høje pollental. Vi har allerede haft rekordhøje mængder af el og hassel dette forår. Omvendt kan kulde og regn godt slå pollenniveauerne lidt ned, siger Andrea-Pil Holm, biolog og leder af pollentællingerne hos Astma-Allergi Danmark.
Følg Dagens Pollental
Omkring en million danskere har pollenallergi, og af disse er 51 procent allergiske over for birkepollen. Birk er altså en af de helt store pollenplager for mange. Pollenallergikere kan få hjælp til at træffe de nødvendige forholdsregler med Astma-Allergi Danmarks nye pollen-app, Dagens Pollental.
Med et nyt varslingsniveau cirka kl. 16 giver appen et billede af den forventede pollenmængde den kommende dag, og man kan derfor allerede dagen forinden overveje sin behandling og planlægge udendørsaktiviteter. Kigger man først på appen om morgenen, så gælder niveauet for den dag man vågner op til. Appen har også fået tilføjet en simpel dagbogsfunktion, så man kan holde øje med sine symptomer i forhold til sæsonens udvikling.
Appen kan hentes gratis i App Store og Google Play
Er du velbehandlet?
Mange af Astma-Allergi Danmarks medlemmer med pollenallergi fortæller, at de føler sig begrænsede af deres symptomer, når det kommer til fysisk aktivitet. Flere er heller ikke klar over, at der findes en sammenhæng mellem pollenallergi og astma.
Men det er muligt at være fysisk aktiv med pollenallergi og astma, så længe man er velbehandlet. Et besøg hos lægen kan være en rigtig god idé, hvis man føler sig begrænset – enten for at finde ud af om en følelse af at være dårlig i form kan skyldes uopdaget astma, eller for at finde den rette behandling.
Der er også rådgivning og hjælp at hente hos Astma-Allergi Danmarks telefonrådgivning, som er åben mandag til fredag fra 9-12 samt onsdag 16-18 på telefon 43 43 42 99.
Kom med på Team Astma-Allergi Danmark
I maj måned sætter Astma-Allergi Danmark fokus på fysisk aktivitet og pollenallergi under kampagnen Snot or not med blandt andet Team Astma-Allergi Danmark. Teamet består af engagerede deltagere, som alle er berørt af pollenallergi eller astma, og som har et fælles mål om at inspirere alle med høfeber, pollenallergi og astma til ikke at lade sygdommen begrænse deres fysiske aktivitet. Som deltager på holdet får man rådgivning til sin aktivitet gennem kampagneperioden, og adgang til fri CrossFit og yoga i to måneder. Interesserede kan læse mere på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside: www.astma-allergi.dk/team-astma-allergi-danmark.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Andrea-Pil Holm, biolog og leder af pollentællingerne, Astma-Allergi Danmark, telefon 81 77 97 00
Betina Hjorth, rådgivningschef, Astma-Allergi Danmark, telefon 43 22 16 82
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Nu starter birkepollen-sæsonen27.3.2026 08:07:04 CET | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: Birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligt og kan blive intens for de 500.000 danskere med birkepollenallergi. Heldigvis kan de i år få hjælp fra nyt digitalt værktøj.
Pollensæsonen for elm er begyndt24.3.2026 09:14:52 CET | Pressemeddelelse
Elmepollensæsonen er over os, og Astma-Allergi Danmark udsender fra i dag Dagens Pollental og Pollenvarsling for elm. I år kan landets 1 million pollenallergikere få hjælp af ny app til en bedre hverdag og behandling igennem sæsonen.
Nu begynder pollensæsonen 20262.3.2026 09:15:52 CET | Pressemeddelelse
Årets pollensæson er i gang. Det er en uønsket forårsbebuder for landets 1 million danskere med pollenallergi. Astma-Allergi Danmark lancerer derfor en ny tjeneste, der kan hjælpe dig gennem sæsonen.
Vinterkulden er hård for astmatikere12.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Januar var den koldeste måned i 16 år, og meget tyder på, at den hårde vinterkulde fortsætter længe endnu. For mange af de over 400.000 danskere, som lever med astma, medvirker den kolde luft til astmasymptomer med åndenød, hoste og besværet vejrtrækning. Samtidig er sæsonens mange luftvejsinfektioner også med til at øge risikoen for forværring af astma.
84 procent af deodoranter indeholder allergifremkaldende stoffer8.9.2025 09:37:19 CEST | Pressemeddelelse
De fleste af os starter dagen med deodorant. Men den tynde hud i armhulen er særligt sårbar over for allergifremkaldende stoffer. En ny undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark afslører, at 42 ud af 50 deodoranter på det danske marked indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan føre til kronisk hudallergi – en lidelse, som man aldrig slipper af med igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
