Skoleliv, madpakker og anafylaksi: Er mit barn i trygge hænder?

I hele landet er børn tilbage i skoler, på fritidshjem og i dagtilbud efter sommerferien. Men for forældre til et barn med alvorlig allergi, kan skolemælk, madpakker og skiftende vikarer være et skrækscenarie.

Hvert år rammes både børn og voksne af svære allergiske reaktioner, det man også kalder anafylaksi. En gruppe danske børn lever dagligt med risikoen for anafylaksi – særligt som følge af fødevareallergi. Det kan føre til akutte indlæggelser, være livstruende og skabe stor bekymring for familier i hverdagen.

Simone Ulv Kankowski er mor til Embla på syv år, som netop er begyndt i første klasse i København. Siden hun var baby, har Embla haft alvorlig mælkeallergi. Selv ganske små spor af mælk kan udløse en alvorlig allergisk og potentielt livsfarlig reaktion – det man også kalder anafylaksi – som skal behandles akut med den adrenalinpen, hun altid har i nærheden.

Derfor følger der både meget planlægning og bekymring med ved skift i dagligdagen som for eksempel nu ved overgangen til første klasse.

– Hun går fra at have to faste voksne i børnehaveklassen til nu at have nye fag, nye områder på skolen, fem lærere og ikke mindst vikarer. Så vi har skulle starte forfra med at dele viden og få dem til at forstå, hvor alvorligt, det er, fortæller Simone.

Reagér, red, ring
Knap hver fjerde dansker har allergi, og for nogle er det så alvorligt, at det kan udvikle sig til anafylaksi. Det er en alvorlig allergisk reaktion, som blandt andet kan involvere vejrtrækningsproblemer, blodtryksfald og besvimelse. Tilstanden kan være livstruende, men dødsfald er heldigvis meget sjældne. Hurtig behandling med adrenalin er afgørende ved en alvorlig reaktion.

Patientforeningen Astma-Allergi Danmark er jævnligt i kontakt med forældre til børn med alvorlig allergi, der bekymrer sig om at sende deres børn i dagtilbud, skole eller på legeaftaler. Mange har oplevet, at skoler og børneinstitutioner ikke har den nødvendige viden og beredskab til at håndtere anafylaksi.

– Vi ved godt, at det et stort ansvar for både forældre og for skolen, når børn har alvorlig allergi. Derfor skal de voksne omkring barnet vide, hvordan de forebygger og behandler alvorlige allergiske reaktioner. Vi har derfor udviklet pjece, videoer og en hjemmeside med opdateret viden, så alle, der dagligt er i kontakt med børn, kan få hjælp og tryghed til at bistå børnene, når uheldet er ude, siger Anne Holm Hansen, direktør for Astma-Allergi Danmark.

Derfor har foreningen søsat en oplysningskampagne, hvor huskeremsen ”Reagér, red, ring” skal hjælpe blandt andre voksne på skoler, i fritidstilbud og daginstitutioner til at vide, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude og et barn får anafylaksi.

– Det er naturligvis bedst at forebygge, men heldigvis er anafylaksi let at behandle, hvis man ved, hvordan man skal gøre. Man skal reagere, så snart symptomerne viser sig. Man skal redde ved at give adrenalin, og man skal ringe 1-1-2, så personen kan komme på hospitalet hurtigst muligt, forklarer Anne Holm Hansen.

Hun fortæller, at man kan blive meget klogere på astma-allergi.dk/anafylaksi, hvor alle kan tilgå helt nyt materiale om anafylaksi, som for eksempel kan indgå i førstehjælpsundervisningen på pædagogiske arbejdspladser, så alle er godt klædt på til at passe på børn med svær allergi.

Farlige ostefingre
Simone Ulv Kankowski hilser initiativet velkommen. Indtil nu har hun sammen med sin datters far selv stået for undervisningen af daginstitutioner og nu skole og fritidsordning med en hjemmelavet pjece og viden indsamlet over mange år – og altid med opmærksomhed på, om der er nye voksne eller vikarer, som i hverdagens travlhed ikke har fået de livsvigtige instruktioner i symptomer og behandling.

– Lige nu er du som forælder selv ansvarlig for at stykke sammen af materialer, der findes. Men jeg kunne ønske mig, at allergiske reaktioner bliver en del af den basale førstehjælpsundervisning for lærere og pædagoger, siger hun.

For selvom hun oplever et godt samarbejde med både skolen og forældre til Emblas legekammerater, skal der ikke meget til, før det kan gå galt.

– Hun får nældefeber, bare hun rører ved noget et mælkeprodukt. Hvis nogen har spist en ostemad og rører ved at gelænder, og hun så rører ved det bagefter, hæver hun op. Det er særligt kritisk, hvis hun kommer til at røre sig i munden, forklarer Simone.

Afhængig af de voksne
Adrenalinpennen er altid tæt på, så Embla kan behandles, hvis reaktionen bliver alvorlig. Heldigvis har hun kun haft brug for den en enkelt gang i sit liv, da hun i børnehaven ved en fejl kom til at tage en tår af et glas med komælk.

Efter tyve minutter blev hun rød over hele kroppen og fik problemer med at trække vejret. Ved en ren tilfældighed faldt det sammen med, at Simone kom for at hente hende, selv kunne give adrenalin og tage med på hospitalet.

Som enhver anden 7-årig, kan Embla blive fristet af et stykke kage eller andre lækkerier. Men hun ved godt, at hun skal spørge en voksen, om der er mælk i, inden hun spiser noget, hun ikke selv har haft med hjemmefra. Hun ved også, at hun ikke skal røre ved de andres borde, før de er tørret af efter frokost.  Men hun kan endnu ikke bruge sin adrenalinpen selv, og hun har brug for voksnes hjælp til at genkende de symptomer, der betyder anafylaksi.

– Der går ikke en dag, hvor jeg ikke er nervøs for at sende hende i skole, siger Simone.

Fakta om anafylaksi

• Anafylaksi er en alvorlig allergisk reaktion, hvor kroppen reagerer fra flere systemer på samme tid (det kan være hud, luftveje, kredsløb og mave-tarm-kanalen).
• Reaktionen kommer typisk ganske kort tid efter, man er udsat for det, man ikke kan tåle.
• Der er omkring 150 tilfælde af anafylaksi i Danmark om året, og kan ramme både børn og voksne.
• Mængden af mennesker med allergi er stigende i Danmark (jf. Sundhedsprofilen), og derfor kan man også forvente en stigning i antallet af alvorlige allergiske reaktioner.
• De mest almindelige udløsere for anafylaksi er fødevarer, medicin og insektgift.
• Mennesker, der i forvejen har allergi, er i højere risiko for anafylaksi.