Nu åbnes kompensationsordningerne for selvstændige mv., samt lønkompensation
22.12.2021 21:50:59 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
I dag åbner Erhvervsstyrelsen for ansøgninger til flere kompensationsordninger.
Ordningerne for selvstændige mv. samt lønkompensationsordningen åbner nu, efter regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier samt arbejdsmarkedets parter blev enige om at genåbne de generelle kompensationsordninger til dansk erhvervs- og kulturliv.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Når corona rammer ordrebøgerne, så skal der også være hjælp at hente. Derfor er jeg rigtig glad for, at selvstændige og freelancere nu kan sende deres ansøgninger afsted for december måned, ligesom der er åbnet for adgang til lønkompensation. Sammen med et bredt flertal af Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter er vi blevet enige om at spænde et bredt sikkerhedsnet ud, der skal holde hånden under både virksomheder og lønmodtagere. Jeg er glad for, at vi allerede inden jul kan åbne for ansøgninger, så de der bliver ramt af restriktioner kan søge hjælp.”
Fakta om de åbne kompensationsordninger:
- Lønkompensation:
- Virksomheder kan søge om lønkompensation, hvis virksomheden må hjemsende mindst 30 pct. eller mere end 50 af medarbejderne.
- Tvangslukkede virksomheder kan også søge kompensation på den generelle lønkompensationsordning. - Lønkompensationen vil udgøre 75 pct. af de samlede lønudgifter for omfattede funktionærers løn månedligt og 90 pct. for ikke-funktionærers, dog maksimalt 30.000 kr. pr. omfattet fuldtidsansat.
- Selvstændig-ordningen:
- Selvstændige kan søge om kompensation for 90 pct. af den tabte omsætning i december. Dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr. selvstændig, og maksimalt 33.000 kr., hvis der er ansatte.
- Freelancere mv. kan også søge om kompensation for 90 pct. af den tabte omsætning i december. Dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned for freelancere med B-indkomst og 20.000 kr. pr. måned for freelancere med blandet indkomst.
- Tvangslukkede selvstændige uden omsætning kan også ansøge for december, og her gives der kompensation for 100 pct. af omsætningstabet.
For øvrig information henvises til virksomhedsguiden.dk.
Kontakter
Få mere information
Find hjælp til hvordan din virksomhed skal håndtere coronaregler, og hvordan du kan søge hjælp på www.virksomhedsguiden.dk eller ring til Erhvervsstyrelsens corona-hotline på 72 20 00 34.
Hvis du er journalist og har brug for yderligere information, så kontakt Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
