Udenrigsministeriet

Nu åbnes der for forsøgsfiskeri af blåmuslinger i Storebælt

Del
Fra årsskiftet bliver det muligt at fiske blåmuslinger i nye områder som et forsøg. Det skal være med til at give overblik over muslingebestandene. Nu bliver det muligt at fiske efter blåmuslinger i helt nye områder i Storebælt, når fiskeriminister Eva Kjer Hansen åbner op for et forsøgsfiskeri i den nordlige del af Storebælt. Samtidig udvides de områder til muslingefiskeri, der allerede foregår på den østjyske kyst.

Fra årsskiftet bliver det muligt at fiske blåmuslinger i nye områder som et forsøg. Det skal være med til at give overblik over muslingebestandene.

Nu bliver det muligt at fiske efter blåmuslinger i helt nye områder i Storebælt, når fiskeriminister Eva Kjer Hansen åbner op for et forsøgsfiskeri i den nordlige del af Storebælt. Samtidig udvides de områder til muslingefiskeri, der allerede foregår på den østjyske kyst.

Til at begynde med drejer det sig om et forsøgsfiskeri frem til sommeren 2019, hvorefter det på sigt kan blive permanent. Det er nemlig vigtigt først at afklare, om der er muslinger nok i de pågældende områder.

”Forsøgsfiskeriet åbnes op for alle med licens til muslinge- og østersfiskeri. I den kommende sæson bliver der ikke åbnet for fiskeri i hverken Natura 2000-området i Lillebælt eller Natura 2000-området Horsens Fjord, da der ikke er nok muslinger. Derfor vil et forsøgsfiskeri i Storebælt og en udvidelse af områderne på østkysten give god mening, både for at øge fangstmulighederne og gøre det muligt for os at få ny viden på området. Hvis det viser sig, at der er mange muslinger at fiske i Storebælt, kan der indføres mere målrettet fiskeri her, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen.

Skønt blåmuslingen er den mest almindelige muslingeart i Danmark og findes i alle danske farvande – fx i tætte banker på havbunden, på havnemoler og på vindmøllefundamenter – har biologer ikke fuldt overblik over, hvor de findes. Og da bestande både kan mindskes og øges i antal, er det ofte en nødvendighed for fiskere at søge nye områder at fiske i.

DTU Aqua og Fiskeristyrelsen vil derfor følge forsøgsfiskeriet nøje. I forsøgsperioden er kvoten sat lavere end det øvrige muslingefiskeri, så man ikke får fisket for mange muslinger og dermed reduceret bestanden for meget.

Forsøgsfiskeriet evalueres i forhold fremtidige fiskerimuligheder. Her vil fiskernes erfaringer og landinger bl.a. indgå.

Kontakt: Presse- og kommunikationsrådgiver Tania Glud, tlf.: 24 21 62 40, e-mail: tanole@um.dk

FAKTA:

  • Forsøgsfiskeriet i Storebælt og de nye områder langs den østjyske kyst er en del af udmøntningen af ’Politisk aftalte om en Vækst og Udviklingspakke til dansk fiskeri’ fra december 2016. Her har politikerne besluttet, at der skulle ses på muligheden for at fremme fiskeri efter blåmuslinger i nye områder og fiskeri efter østers.
  • Danmark oplever en stigning i eksporten af muslinger. Fra ca. 16 ton i 2016 til ca. 18 ton i 2017. Det gav en stigning i eksportværdien fra 75 mio. kr. til 76 mio. kr. 
  • I områderne i Storebælt vil det ad to omgange være muligt at søge tilladelse hos Fiskeristyrelsen til muslingefiskeriet. Ansøgningsfristerne er 21. december (start. 14. januar 2019) og 7. marts (start. 1. april 2019).
  • Et nyt regelsæt for målrettet fiskeri i nye områder forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2019. 

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye