Nu åbner headspace officielt i Kalundborg
18.8.2021 12:45:16 CEST | headspace | Pressemeddelelse

headspace Kalundborg åbnede i marts, men på grund Covid-19 blev den officielle åbning udskudt. Mere end 35 unge har allerede fået hjælp i headspace Kalundborg.
Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) glæder sig over det nye tilbud til kommunens børn og unge.
”For mange unge også i Kalundborg Kommune går rundt og tumler med tanker, som de har brug for at tale med nogen om. Derfor glæder det mig virkelig meget, at headspace er kommet til byen, og jeg ser frem til samarbejdet mellem Kalundborg Kommune og headspace omkring sårbare børn og unge,” siger han.
headspace Danmark har længe ønsket at være mere til stede i Vestsjælland, og med headspace-centre i både Slagelse og Kalundborg er Vestsjælland nu dækket godt ind.
”Hver gang vi åbner et nyt headspace-center er det en lige vej til forbedret trivsel for de børn og unge, der benytter centret, hvor vi jo helt anonymt og uforpligtende er nogen at tale med. Derfor glæder det mig meget, at Kalundborg Kommune rækker ud efter os i arbejdet for at nå udsatte børn og unge,” siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.
Samarbejdet betyder bl.a., at Kalundborg Kommune har fremskudte medarbejdere fysisk til stede i headspace Kalundborg 15 timer om ugen. Derudover har Region Sjælland også en fremskudt medarbejder fra psykiatrien i headspace Kalundborg otte timer om ugen. De fremskudte kommunale og regionale medarbejdere sikrer en langt bedre brobygning mellem civilsamfundet og de offentlige tilbud.
Dermed får børn og unge hurtigere den rigtige hjælp. Ingen andre civilsamfundstilbud har som headspace fremskudte kommunale og regionale medarbejdere integreret i den daglige drift over hele landet.
headspace Kalundborg har ansat to ungerådgivere, der allerede har rekrutteret 10 frivillige og som ikke mindst har rakt ud til relevante aktører i Kalundborg Kommune. Hvis du er interesseret i at blive frivillig i headspace Kalundborg eller har spørgsmål vedrørende centret, kontakt gerne centerchef Mette Truesen på mobil: +45 5373 3012, email: mt@headspace.dk.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Risom LangelundPressechef
Tlf:+45 6165 6540jr@detsocialenetvaerk.dkBilleder

Information om headspace
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan komme ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
headspace gennemfører årligt over 15.000 individuelle samtaler på landsplan, og møder gennemsnitligt mere end 40.000 unge årligt. headspace har været i kontakt med omkring200.000 unge siden 2013.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Erhvervsministeren besøger headspace Rødovre for at sætte fokus på unge og økonomi9.1.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en dyr december overstået, kan januar for mange føles sparet. Og for mange unge betyder en presset pengepung også et usundt pres på deres mentale helbred. I en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af headspace Danmark, svarer hver fjerde 18-24-årig, at bekymringer om økonomi i høj grad påvirker deres mentale trivsel. Bekymringerne medfører øget stress, tristhed og gør det vanskeligt at slappe af. Hvordan unge kan få bedre forudsætninger for at håndtere deres økonomi og dermed ruste sig til overgangen fra barn til voksen – med alt, hvad det indebærer, af økonomiske udfordringer og overvejelser – er på dagsordenen, når erhvervsminister Morten Bødskov besøger headspace Rødovre på mandag. Besøget sker i anledningen af et nyt lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i februar, der skal sikre alle unge fra 15 år får ret til en basal bankkonto. Som reglerne er i dag, kræver en bankkonto samtykke fra forældrene eller en værge – og det kan være en hindring for især udsatte un
Når juleferien ikke blev som ønsket: Gratis og hurtig hjælp til forældre med bekymringer for deres barn6.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Larmende skænderier, bekymrende tavshed og søvnløse nætter. For mange forældre og pårørende til unge i mistrivsel har juleferien været alt andet end rolig og hyggelig. Tværtimod kan det have været en virkelig svær periode, hvor barnets situation har stået i skærende kontrast til forventningen om “årets hyggeligste tid”. Og så er det direkte tilbage til hverdagen, selvom behovet for støtte, sparring og nogen at tale med måske er større end nogensinde. headspace Family er et tilbud til dem. Her kan forældre og pårørende til unge, der ikke trives, få hjælp og rådgivning til at håndtere store og små udfordringer – gratis, fortroligt og uden ventetid. Intet emne er for stort eller småt Vores uddannede rådgivere og frivillige sidder klar til at tale om alt fra skolevægring og skilsmisseproblematikker til, hvis dit barn har en psykiatrisk diagnose, har et misbrug eller er selvskadende. Og hjælpe dig med konkrete værktøjer og nye perspektiver. Trine Hammershøy, direktør i headspace Danmark, si
Ukrainske børn og unge kan nu få hjælp i landets første headspace-inspirerede center15.12.2025 15:41:24 CET | Pressemeddelelse
Fredag åbnede det første af fem ”12-21” Youth Spaces i Ukraine. De nye centre er inspireret af headspace Danmarks frivilligbårne model, og her kan ukrainske unge i alderen 12-21 få støtte på en række områder og et frirum midt i krigen.
Konference sætter spot på ny global bevægelse inden for unges mentale trivsel – med dansk tilgang i centrum23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
14. november afholdes den internationale headspace Nordic-konference på Christiansborg, hvor der sættes spot på en ny, global bevægelse med frivillighed og fællesskab som uomgængelige hjørnesten i hjælpen til unge i mistrivsel.
#SlukSammen fik danskerne til at tage en mobilfri søndag: 1,7 millioner så kampagnen – og hver fjerde af dem ændrede adfærd8.10.2025 09:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Under sloganet ”Sluk skærmen og start samtalen” løb headspace Danmarks #SlukSammen-kampagne af stablen i september. En eftermåling viser, at den blev bemærket af 1,7 millioner danskere, heriblandt 57 % af de 15-19-årige. 84 % af dem – svarende til næsten halvanden million – reflekterede over deres skærmforbrug, og over en fjerdedel ændrede faktisk adfærd ved at slukke eller lægge mobilen væk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
