Nu åbner Carl's Jr. i Viborg: Få gratis burgere i et år
9.10.2017 09:30:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Det er den tredje åbning på blot en måned. Efter en forrygende modtagelse i både Rødovre og Sønderborg tidligere på efteråret er Carl's Jr. nu klar til at åbne sin 12. burgerrestaurant i Danmark. Det sker torsdag den 12. oktober kl. 11.00 i Bilka Viborg.
- Det bliver super godt. Vi glæder os rigtig meget til at åbne en helt ny burgerrestaurant i Bilka Viborg, hvor gæsterne blandt andet kan se frem til at få serveret flammegrillede burgere og sprøde Chicken Tenders, siger restaurantchef, Saher Bato.
Gratis burger i et helt år
Den nye burgerrestaurant har plads til godt 140 gæster og ligger i forbindelse med Bilka Viborg, hvilket gør det nemt for de mange handlende at kombinere indkøbsturen med en spisepause. Desuden har Carl's Jr. også drive thrue, hvis man hellere vil tage maden med hjem.
For at skabe ekstra hype omkring burgerrestaurantens åbning, udlodder Carl's Jr. kuponhæfter til de første 50 gæster i køen, som på åbningsdagen køber en menu. Kuponhæfterne kan bruges til at indløse én gratis burger om ugen i et helt år.
- Da vi åbnede Carl's Jr. i Bilka Tilst stod gæsterne i kø i mere end 17 timer for at være blandt de første. Det taler vist sit tydeligt sprog for, hvor populært hele eventen omkring åbningen og de gratis burgere plejer at være, siger Saher Bato, der har været med i Carl's Jr. siden restauranten i Tilst åbnede sidste sommer.
Tredje restaurantåbning på en måned
Over hele verden har Carl's Jr. udviklet sig til at være et ultimativt mål for burgerentusiaster, og noget tyder på, at danskerne også har taget USA's femtestørste burgerkæde til sig. På blot en måned har Carl's Jr. nemlig åbnet tre restauranter rundt om i landet, og ifølge Michael, Head of Franchise i Dansk Supermarked Group, der har rettighederne til at drive Carl's Jr., er der plads til endnu flere.
- Hele konceptet omkring Carl's Jr. passer enormt godt ind i den burgertrend, vi ser i Danmark lige nu. Kunderne efterspørger kvalitet og et højt niveau af service, som i den grad er kendetegnene for Carl's Jr., og som også er det, der gør, at vores gæster kommer igen og igen. Vi har en ambition om at fortsætte væksten over den kommende år, og Carl's Jr. i Viborg bliver med garanti derfor ikke den sidste restaurantåbning, siger Michael Hald.
Flammegrillede burgere og fri refill på sodavand
Carl's Jr. er især kendt for velsmagende burgere fremstillet af 100% oksekød, hvor bøffen grilles over åben ild for at bevare saft og smag, de sprøde Chicken Tenders, som fremstilles af hele stykker kyllingebryst, der håndpaneres og tilberedes friske i restauranten, og milkshakes, som er lavet af rigtig vaniljeis.
I Carl's Jr. er serviceniveauet højt, og restauranten adskiller sig på flere måder fra sine konkurrenter, fx ved at maden først færdiglaves i det øjeblik, gæsten bestiller, og menuen efterfølgende bliver serveret ved bordet, ligesom gæsterne må tage al den sodavand, de kan drikke.
Kontaktinformation
Group Communication, Dansk Supermarked Group, telefon: 8778 5002, e-mail: press@dsg.dk
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
Efter vellykket testperiode: Avocadoscanner kommer nu i alle Bilka-varehuse15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når kunderne fremover køber ind i Bilka på tværs af landet, er det slut med at komme hjem med u- eller overmodne avocadoer. Efter en vellykket testperiode i Bilka Tilst bliver en helt ny avocadoscanner nu rullet ud i samtlige Bilka-varehuse.
Donation fra Salling Groups kunder: Julemærkehjemmene modtager milliondonation fra salget af samlealbum fra Valdes Jul - Vintermiraklet12.12.2025 09:35:00 CET | Pressemeddelelse
Det populære samlealbum fra årets TV 2 julekalender Valdes Jul - Vintermiraklet, har indbragt over en million kroner i donation til Julemærkehjemmene.
Salling Group opfører et af Danmarks største privatejede ladeanlæg til el-lastbiler5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekoncern bygger stort ladeanlæg til el-lastbiler ved Nettos centrallager i Køge, som led i at gøre sin logistik emissionsfri inden 2040.
Salling fortsætter ekspansionen i hovedstadsområdet4.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Salling tager endnu et historisk skridt ind i københavnsområdet, når stormagasinet åbner i Rødovre Centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


