Novo Holdings

Novo Holdings investerer USD 72 millioner i LanzaTech – et førende selskab inden for bæredygtige produkter

Del

Novo Holdings A/S og LanzaTech, der er banebrydende inden for produktion af næstegenerations-brændstoffer og -kemikalier ved genanvendelse af kulstofforurening, har i dag meddelt, at de har indgået et partnerskab for at udvikle LanzaTech’s revolutionerende, bæredygtige brændstof- og kemikalieplatform. Novo Holdings investerer USD 72 millioner i selskabet i en Series-E-finansiering, og Senior Director Anders Bendsen Spohr bliver en del af LanzaTech’s bestyrelse.

LanzaTech’s platform bruger forurening og genanvender den, så man undgår, at kulstoffet kun bliver brugt én gang. Denne teknologi kan eksempelvis bruges til, at man tager udledninger fra kinesiske stålværker, og usorteret, ikke-genanvendeligt husholdningsaffald fra Japan og omdanner disse affaldsprodukter til ethanol, bæredygtigt flybrændstof eller polyethylen til forbrugsvarer. Når et produkt ikke længere er anvendeligt, kan det sendes usorteret og uden at blive rengjort til et LanzaTech-anlæg og derefter blive genanvendt mange gange, uden at det mister nogle af det oprindelige materiales egenskaber. På denne måde bliver kulstoffet låst i en cyklus, der understøtter overgangen til en cirkulær økonomi.

Novo Holdings’ investering vil gøre LanzaTech’s platform til genanvendelse af kulstof større, og derved kan LanzaTech fremskynde kommercialiseringen af Carbon Smart™-produkter, som giver forbrugerne mulighed for at vælge, hvor kulstoffet i deres produkter stammer fra – altså om det enten er genanvendt kulstof eller fossilt kulstof.

Transaktionen understreger Novo Holdings’ øgede fokus på investeringer i markedsledende bioindustrielle selskaber, der formår at have en langsigtet og bæredygtig indvirkning på samfundet gennem anvendelse af innovative teknologier. Investeringen i LanzaTech er desuden Novo Holdings’ fjerde investering inden for det nye investeringsområde, Growth Equity, i år. Vækstkapital-investeringer gør Novo Holdings i stand til at støtte selskaber, der er førende i udviklingen af omskabende teknologier, hvorefter de kan udvikle sig og nå nye højder.

Anders Bendsen Spohr, Senior Director i Novo Holdings, siger: ”LanzaTech imødekommer vort kollektive behov for bæredygtige brændstoffer og materialer og gør det muligt for industrielle interessenter at deltage i opbygningen af en ægte cirkulær økonomi. Novo Holdings’ investering understreger vores overordnede mål om at støtte den bioindustrielle sektor og, i særdeleshed, selskaber, der udvikler banebrydende teknologiske platforme. Vi glæder os over samarbejdet med teamet fra LanzaTech og ser frem til at støtte selskabet i dets kommende vækstfase.”

Jennifer Holmgren, Chief Executive Officer i LanzaTech, supplerer: ”Vi er meget glade for investeringen fra Novo Holdings, der er et visionært selskab og team, som fokuserer på at skabe langsigtet værdi og et positivt samfundsbidrag. Den kommer på et kritisk tidspunkt for vor klodes generelle tilstand. Vi behøver ikke længere at debattere, om klimaforandringerne er reelle eller ej. Det er nødvendigt, at vi mobiliserer alle bæredygtige løsninger, så vi kan skabe en fremtid uden kulstof-forurening. Novo Holdings’ investeringer og erfaring på det industrielle bioteknologi-område giver LanzaTech mulighed for at fortsætte med at skabe en Carbon Smart™-verden med en ren blå himmel og blå oceaner for os alle.”

Kontakter

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk

Information om Novo Holdings

Novo Holdings
Novo Holdings
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

3527 6500https://www.novoholdings.dk/

Novo Holdings A/S er et dansk aktieselskab, der er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden. Selskabet er holding- og investeringsselskab for virksomhederne i Novo Gruppen, der består af Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og NNIT A/S, og varetager forvaltningen af fondens aktiver.

Ud over at være hovedaktionær i Novo Gruppens selskaber formidler Novo Holdings seed- og venturekapital til udviklingsselskaber og erhverver betydende ejerandele i veletablerede virksomheder inden for life-science samt forvalter en bred portefølje af finansielle aktiver.

Novo Holdings vision er at være anerkendt som en af verdens førende investorer inden for life-science med fokus på langsigtet værdiskabelse. 

Følg pressemeddelelser fra Novo Holdings

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Holdings

Novo Holdings rapporterer indtægter og afkast på i alt 31 mia. kr. i 2023. Værdien af samlede aktiver stiger med 38% til 1.114 mia. kr.12.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

København, Danmark – I dag offentliggør Novo Holdings årsresultatet for 2023*. En stærk præstation leveret af investeringsporteføljen samt solid vækst i Novo Gruppens selskaber giver et samlet resultat for indtægter og afkast på 31 mia. kr. for 2023, en stigning fra 3 mia. kr. i 2022. Investeringsporteføljen genererede et overskud på 9,4% sammenlignet med -6,3% i 2022. Når Særlige Investeringer** medregnes, lander det samlede investeringsafkast på 7%.

Novo Holdings lancerer et nyt selskab og en finansieringsrunde for at fremme udvikling af nye innovative orale lægemidler29.2.2024 12:45:00 CET | Pressemeddelelse

Orbis Medicines rejser 26 mio. euro i seed finansiering til udvikling af værdifulde orale alternativer til populære biologiske lægemidler. Orbis’ enestående teknologi gør det muligt at skabe orale makrocykliske lægemidler hurtigt og systematisk efter mange år med få fremskridt på området. Novo Holdings’ afdeling for Seed Investments brugte sin proaktive strategi til at bygge Orbis Medicines.

Novo Holdings gennemfører køb af Ellab12.9.2023 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Novo Holdings meddelte i juni i år, at der er indgået aftale om at købe Ellab fra EQT. Transaktionen er nu godkendt af alle relevante myndigheder, og handlen er gennemført. I samme ombæring er det vedtaget, at Anders Hedegaard tiltræder som ny bestyrelsesformand for Ellab. Endelig har Novo Holdings og Lundbeckfonden indgået en særskilt aftale om salg af en betydelig minoritetsejerandel i Ellab til Lundbeckfonden.

Novo Holdings rapporterer afkast på investeringsporteføljen på minus 6%, indtægter og afkast på i alt 3 mia. kr. og samlede aktiver for 805 mia. kr. i 202212.4.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

København – I dag offentliggør Novo Holdings årsresultatet for 2022. Investeringsporteføljen realiserede et afkast på minus 6%, og Novo Holdings samlede indtægter og afkast for året landede på 3 mia. kr. Årsresultatet kan tilskrives en stærk præstation fra selskaberne i Novo Gruppen og en robust investeringsportefølje, der leverede over benchmark.

Bactolife henter 5 mio. USD i ny finansiering til at bekæmpe mave-tarminfektioner på verdensplan30.8.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Bactolife meddelte i dag, at Bill & Melinda Gates Foundation, i overensstemmelse med fondens velgørende formålserklæring, har givet tilsagn om en investering på 5 mio. USD til at accelerere effekten af Bactolifes teknologiplatform og dermed videreudvikle Binding Proteins, der er en nyskabende biologisk løsning til at reducere risikoen for mave-tarminfektioner hos mennesker og dyr.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye